Debat

Kabell: Skal det koste 19 milliader i skader, før regeringen hjælper mod stormflod?

DEBAT: Flere kommuner har gentagne gange efterlyst bedre redskaber til kystsikring. Desværre afviser miljøministeren pure at ændre grundlæggende på lovgivningen, skriver Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).

Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Kabell
Teknik- og miljøborgmester i København, Enhedslisten

En stormflod fra syd kan i værste fald udrette skader på 19 milliarder kroner alene i Københavns Kommune. Og anbefalingen lyder derfor, at vi skal sikre kommunen hurtigst muligt, da den altødelæggende stormflod i princippet allerede kan ramme denne vinter.

Morten Kabell (EL)
Teknik- og miljøborgmester

Uanset at det nu er lykkes at skabe enighed i FN om at træde på bremsen og begrænse verdens udledning af CO2, så vi kan holde klodens temperaturstigning under to grader, så må vi erkende, at klimaforandringerne er uundgåelige.

Hidtil har vi i Danmark primært haft fokus på skybrudssikringen. Det skyldes ikke mindst det store skybrud, der i 2011 gav skader for samlet set 6 milliarder kroner.

Det historiske skybrud banede samtidig vejen for en ny lovgivning, der gjorde det nemmere for kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaberne at løfte opgaven med at sikre borgere og virksomheder mod de voldsomme skader fra de stadig hyppigere og mere intense skybrud.

Få centimeter fra katastrofen
Flere kommuner mærker dog allerede nu behovet for at tage hul på den del af klimatilpasningen, der drejer som om stigende havvandstande og stormflod.

I København var vi få centimeter fra katastrofen i forbindelse med stormen Bodil i 2013. Ved Roskilde Fjord slap man ikke med advarslen, og derfor blev mange huse i Jyllinge ødelagt af oversvømmelser, mens uerstattelige nationale klenodier i Vikingeskibsmuseet ved Roskilde var tæt på at blive ødelagt for eftertiden.

I kølvandet på Bodil har København, ligesom mange andre kommuner landet over, rykket sikringen mod stormflod højere op på den politiske dagsorden.

Skræmmende læsning fra Cowi
Med hjælp fra Cowi har vi fået lavet en ny vurdering af, hvor udsat vores hovedstad er i forbindelse med fremtidens stormfloder. Rapporten er skræmmende læsning.

En stormflod fra syd kan i værste fald udrette skader på 19 milliarder kroner alene i Københavns Kommune. Og anbefalingen lyder derfor, at vi skal sikre kommunen hurtigst muligt, da den altødelæggende stormflod i princippet allerede kan ramme denne vinter.

Desværre er det ikke så ligetil at beskytte en storby som København mod stormflod med den nuværende lovgivning i hånden.

Hvem skal betale?
For det første slår loven fast, at kystsikringen som udgangspunkt skal betales af de grundejere, der har gavn af sikringen. I København vil det være en helt umulig opgave at afgøre, hvilke grundejere der skal bidrage og med hvor meget.

Hertil kommer, hvem der skal betale for beskyttelsen af infrastruktur som tog, metro og lufthavn, som hele samfundet har gavn af. Herudover respekterer vand som bekendt ikke kommunegrænser.

Derfor skal sikringen ske i et tæt samarbejde med nabokommunerne. Og selvom kommunerne generelt er gode til at samarbejde, så kan der være brug for, at staten påtager sig et større ansvar i det omfang kommunerne ikke kan blive enige om, hvordan man bedst beskytter et område mod stormflod.

Fra himmel eller hav...
Flere kommuner har gentagne gange efterlyst bedre redskaber til kystsikring. Desværre afviser miljøministeren purre at ændre grundlæggende på lovgivningen. Svaret fra ministeren er altså klart, men det er svært at forstå.

For hvorfor skal der være så grundlæggende forskelle på kommunernes mulighed for at beskytte borgere og virksomheder mod klimaforandringerne, alt efter om vandet kommer fra himlen eller fra havet? Og hvorfor skal vi som samfund betale solidarisk for sikringen mod skybrud, mens det er de berørte grundejere alene, der skal hænge på regningen, når vi beskytter os mod stormflod?

I kommunerne mærker vi som nævnt allerede konsekvenserne af klimaforandringerne og skelner ikke mellem behovet for at beskytte os mod skybrud og stormflod. Og vi mærker presset fra utålmodige borgere, virksomheder og grundejere.

Spørgsmålet er, om der virkelig skal en stormflod med skader for 19 milliarder kroner til for at minister og Folketing vågner op til dåd og giver os de redskaber, vi har brug for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Kabell

Public affairs-rådgiver, Rud Pedersen Group
Student (Nørre Gymnasium 1988)

0:000:00