Debat

KL: Her er vores plan for "dødslisten"

DEBAT: KL vil undgå, at borgere og kommuner skal betale for eventuelle tab ved nedlukningen af de forbrændingsanlæg, der udpeges til at skulle lukke. KL forventer, at den endelige liste er klar i sommeren 2021,  skriver direktør Laila Kildesgaard. 

De politiske drøftelser om "dødslisten" fortsætter helt frem til sommeren 2021, skriver KL-direktør Laila Kildesgaard.
De politiske drøftelser om "dødslisten" fortsætter helt frem til sommeren 2021, skriver KL-direktør Laila Kildesgaard.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Laila Kildesgaard,
Direktør i KL

I dag er danskernes affald langt mere end plastikposer med gammel mad og brugt emballage.

Affaldet, indsamlingen og behandlingen af det handler først og fremmest om danskernes sundhed, ressourceudnyttelse og fremtidens forsyningssikkerhed. Affald er nemlig en del af et komplekst samspil, som kommunerne er hovedaktør i, hvor mange hensyn skal balanceres.

KL er enig med aftalepartierne om, at vi skal genbruge og genanvende meget mere. Vi skal blive bedre til at sortere affald og skal brænde mindre af.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men energiudnyttelsen af affald kan ikke ses isoleret, fordi det er en del af et kredsløb. Et kredsløb, der sikrer, at det affald, der stadig ikke kan genbruges eller genanvendes, ikke smides på lossepladser, men udnyttes på den mest klima- og miljøvenlige måde, nemlig ved at udnytte energien i affaldet.

I Danmark har vi tilmed udviklet et kollektivt fjernvarmenet, hvor affald bliver til varme og el i danskernes hjem.

For KL er det afgørende, at det ikke bliver borgerne og den kommunale kernevelfærd, der skal betale regningen for, at forbrændingsanlæg skal lukke

Laila Kildesgaard
Direktør i KL

Samlet set er den danske løsning altså et kinderæg, der både gavner forsyningssikkerheden, forbrugerpriserne og miljøet. Tager man én del ud, får det betydning for resten af kæden. KL og kommunerne ser derfor det samlede affaldsområde, herunder udnyttelsen af affaldsenergien, som kritisk infrastruktur. 

KL påtager sig en svær opgave
Men der er heller ingen tvivl om, at vi skal brænde mindre affald af i fremtiden.

Derfor ville KL allerede i foråret 2020 tage ansvar og tilbød regeringen at indgå en aftale med både klima – og miljøministeren om affaldsområdet, herunder en markant CO2-reduktion gennem mindre forbrænding.

Sådan gik det som bekendt ikke. I stedet er KL blevet bedt om at løse opgaven på en måde anvist af aftalepartierne, der ikke har fokus på en bestemt CO2-reduktion, men handler om et kapacitetsloft.

Efter grundig overvejelse har KL påtaget sig opgaven om at reducere forbrændingskapaciteten. Ikke fordi opgaven er nem eller enkel, men fordi KL vurderer, at sådan en beslutning ikke skal baseres på hvilke anlæg, der først bliver købt af private aktører.

Vi går i gang nu, og KL kan levere en foreløbig liste over anlæg, der kan lukke, ved årsskiftet. Men der er brug for en politisk drøftelse frem til sommeren 2021, før en endelig liste ligger klar.

Økonomien er afgørende
For KL er det afgørende, at det ikke bliver borgerne og den kommunale kernevelfærd, der skal betale regningen for, at forbrændingsanlæg skal lukke. Derfor skal kommunerne holdes fri for økonomiske tab og have dækket alle eventuelle tab ved nedlukning.

Der vil også lande en regning hos borgerne, hvis vi ”bare” lukker. Derfor er det så vigtigt med en realistisk tidsplan, der også mindsker de strandede omkostninger mest muligt.     

Forsyningssikkerheden skal i fokus
Herudover kræver nedlukning af anlæg, at der etableres en model for, hvordan det forbrændingsegnede affald fordeles på de resterende anlæg og ikke udbydes.

Det betyder, at de kommuner, der ikke i fremtiden har eget forbrændingsanlæg, bliver tilknyttet et nærliggende, for eksempel som medejer. Ligeledes skal der findes et alternativt varmegrundlag de steder, hvor der lukkes anlæg – den pris skal med i regningen.

Af hensyn til borgerne, økonomien, forsyningssikkerheden og den kritiske infrastruktur har vi altså takket ja til opgaven, og vi er allerede i fuld gang. Og det bliver helt sikkert noget, vi kommer til at diskutere meget mere.

KL er i dialog med alle aktører, kommuner, selskaber, affaldsforeningen og Dansk Fjernvarme om affald og energi og om, hvordan vi vil gribe opgaven an og spille sammen om løsningerne.

Dokumentation

Debat om KL's "dødsliste"

Inden sommerferien landede regeringen sammen med alle Folketingets partier undtaget Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige en aftale, der skal gøre affaldssektoren grønnere og reducere CO2-udledningen med 0,7 millioner ton frem mod 2030.

Det skal blandt andet ske ved at få danskerne til at sortere mere af deres skrald. Men når affaldet sorteres og genanvendes, sker der et dyk i kapacitetsbehovet på landets forbrændingsanlæg.

Derfor har regeringen bedt KL lægge en plan og inden 1. januar 2021 komme med anbefalinger til en liste over anlæg, der kan lukkes.

Det skal ifølge aftaleteksten være de “miljømæssigt dårligste anlæg", der skal lukke. Men hvordan skal det mere bestemt forstås? Hvilke hensyn skal der ellers tages, inden forbrændingsanlæg udpeges til KL’s liste?

Er det kun de mindre anlæg, som er lukningstruede, eller skal man også rette blikket mod de større for at nå i mål med den forudsatte 30 procents reduktion af forbrændingskapaciteten?

Og hvilke anlæg har de bedste argumenter for fortsat at spille en rolle i fremtidens varmeforsyning?

Panelet består af: 

Brian Vad Matthiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

John Tang, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme

Anne Paulin (S), forsyningsordfører

Niels Haugaard, direktør i Danmarks mindste forbrændingsanlæg, Hammel Fjernvarme

Christian Hagelskjær, administrerende direktør i Vestforsyning A/S 

Kommunernes Landsforening

Debatten er desuden naturligvis åben for alle med relevante pointer. Kontakt på e-mail [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laila Kildesgaard

Ekspert i grøn omstilling og lokal udvikling. Bestyrelsen i EWII, Trefor El Net Øst, DBC Digital, Gate 21, CRT og Det Københavnske Teatersamarbejde.
cand.scient. i geografi og historie (Københavns Uni. 1996)

0:000:00