Kosmetik- og hygiejnebranchen: Den nye kemiindsats skal kontrollere produkter bedre

Til efteråret skal Folketingets politikere endnu en gang forhandle om en ny kemiindsats, der udstikker retningen for kemiområdet i Danmark de næste fire år. En aftale der traditionelt set er bred enighed om på tværs af alle partierne.

Kemiindsatsen er den danske politiske aftale, som har den største betydning for Kosmetik- og hygiejnebranchen og virksomhedernes rammevilkår.

I den nuværende kemiindsats lægges der vægt på, at regulering på kemiområdet som udgangspunkt skal fastlægges i EU. Det er en vigtig hjørnesten i indsatsen, som skal videreføres i den nye.

Vi har brug for, at Danmark får en kemikalieregulering, som anerkender styrkerne i det indre marked og EU’s regulatoriske muskler. Sådan får vi mest god kemi for pengene. 

Forbrugerne skal være beskyttet på webshops

Jeg er enig med en række NGO’er og eksperter, der tidligere på Altinget har argumenteret for, at der er behov for bedre og mere kontrol med de produkter, som kommer ind i Danmark fra online markedspladser og webshops uden for EU.

Danske og europæiske forbrugere fortjener den samme produktsikkerhed, uanset om de besøger den fysiske butik på gågaden eller lægger varen i den virtuelle indkøbskurv på nettet.

Hvert år investerer den europæiske kosmetikindustri et tocifret milliardbeløb i forskning og udvikling af sikre produkter, som forbrugerne trygt kan bruge, uden at skulle være bekymret for indholdsstoffernes virkning på deres sundhed.

Myndighederne har dygtigt haft fokus på området i de seneste år, og vi kan se, at kinesiske webshops, som Wish og AliExpress, ikke nyder samme popularitet blandt danske forbrugere som bare for få år siden, hvor de var blandt de mest populære webshops.

Myndighederne skal stadig kunne følge med den digitale udvikling

Indsatsen stopper dog ikke der. Den skal videreføres og styrkes i den nye kemiindsats, og myndighedernes kontrolmuligheder skal i endnu højere grad kunne følge med en digital udvikling, hvor varer flyttes på tværs af grænser med et klik.

Vi skal have for øje, at kemi spiller en vigtig rolle i vores sundhed. Og det skal den kommende kemiindsats også kunne rumme.

Helle Fabiansen
Administrerende direktør, Kosmetik- og hygiejnebranchen

Den nye markedsovervågningsforordning har givet myndigheder nye kontrolredskaber, men der er ikke grund til at stoppe der. Jeg opfordrer til, at den nye kemiindsats får endnu mere fokus på kontrol med de farlige produkter, der reelt udgør en trussel mod miljøet og vores sundhed.

Danmark er blandt de mest onlineshoppende folkefærd i EU. Derfor har danske myndigheder også en forpligtelse til at være toneangivende i EU, når det kommer til at drive og sætte beskyttelse fra de udefrakommende kemitrusler på dagsordenen i det europæiske samarbejde. Det bør være en central ambition i den nye kemiindsats, at Danmark skal presse på for mere og bedre kontrol i EU.

Kemi var med til at løse corona-pandemien

De færreste havde før coronakrisen forudset, at desinfektionsmidler og biocider ville indtage en så væsentlig og essentiel position i bekæmpelsen af en global pandemi, der havde potentialet til at lægge sygehusvæsener ned verden over. Forhåbentligt formår vi at holde fast i de gode hygiejnevaner, så vi kan slippe for slemme influenzasæsoner og andre udbrud af smitsomme sygdomme.

Corona har vist, at vejen til bedre sundhed er afhængig af kemi. Ethanol (sprit) er klasseeksemplet. Ethanol er aktivstoffet i mange desinfektionsmidler, som har vist sig helt uundværlige til at bryde coronasmitten. Men ethanol vurderes lige nu af eksperter og risikerer at blive klassificeret som kræftfremkaldende og dermed et uønsket og skadeligt kemikalie.

Konsekvensen er nem at få øje på. Erfaringerne fra corona, hvor kemi har været med til at løse den største sundhedskrise i nyere tid, skal politikerne på Christiansborg have med sig, når rammerne for den danske kemiindsats de næste fire år skal fastlægges.

Kemi i solcreme forebygger hudkræft

Et andet eksempel er de UV-filtre, som anvendes i solcremer, og som beskytter mod solens skadelige, kræftfremkaldende stråler.

Den nye kemiindsats bør have som mål, at interessenter på tværs af industrien, NGO’er og forskere i fællesskab kan bidrage, så kommunikationen ikke skræmmer, men nuancerer.

Helle Fabiansen
Administrerende direktør, Kosmetik- og hygiejnebranchen

Danmark er blandt de lande i verden, hvor allerflest hvert år får konstateret hudkræft, og det koster årligt sundhedssystemet 250 millioner kroner i udgifter, at så mange danskere får konstateret kræft i huden hvert år. Kun Australien og New Zealand bruger flere penge på kræft i huden per indbygger end Danmark.

Det er dokumenteret, at solcreme er blandt de mest effektive redskaber til at forebygge kræft i huden. Begrænser, fjerner og taler man negativt om UV-filtrene på et forkert grundlag, så risikerer vi at stigmatisere ingredienser og produkter, som lovgivningen allerede i dag tager grundigt hånd om. Det hjælper næppe på de kedelige kræftstatistikker, at solcreme sættes i bås med farlig kemi.

Vi skal have for øje, at kemi spiller en vigtig rolle i vores sundhed. Og det skal den kommende kemiindsats også kunne rumme. Regulerer og lovgiver vi på baggrund af mistænkeligheder og synsninger, risikerer vi at gøre mere skade end gavn i iveren efter at virke handlekraftige.

Forbrugerinformation er en fælles opgave

Kommunikationen til forbrugerne skal være fri for egeninteresser og balanceret, så forbrugerne bliver bekræftet i, at produkterne ikke udgør en risiko at bruge. Kommunikationen skal ske i øjenhøjde med forbrugerne og på de platforme, hvor de er til stede.

Det er også vigtigt, at virksomhederne får lov til at komme til orde og bidrage med den enorme viden om ingredienser og produkter, som de hver dag frembringer og forsker i.

Den nye kemiindsats bør have som mål, at interessenter på tværs af industrien, NGO’er og forskere i fællesskab kan bidrage, så kommunikationen ikke skræmmer, men nuancerer.

I Tyskland og Frankrig har myndighederne i samarbejde med kosmetikindustrien udviklet en app, der på lødig og nuanceret vis informerer forbrugerne, så de kan træffe et oplyst valg. Det er et eksempel til efterlevelse, som vi i Kosmetik- og hygiejnebranchen meget gerne bidrager til.

Jeg mener nemlig, at forbrugerinformation er en fælles opgave, der løses bedst i samarbejde, og som ikke skal være præget af skræmmekampagner, der efterlader forbrugerne med et indtryk af, at produkter, der sælges i Danmark, er farlige.

Kemiindsatsen skal tale lovgivningen op

I foråret undersøgte vi danskernes vaner i solen og deres brug af solcreme. Her viste det sig, at ti procent af de unge i alderen 18-30 år har undladt at bruge i solcreme i en situation, der krævede det, fordi de var bange for indholdsstoffernes virkning på deres sundhed.

Det er bekymrende, at så mange i den aldersgruppe har den opfattelse, at solcreme kan være dårligt for sundheden. Solcreme og andre kosmetik og personlige plejeprodukter der sælges i Danmark, er ikke farlige. De beskytter, plejer og forskønner. På en sikker måde.

Det er et eksempel på, hvor myndigheder, forskere, industri og forbrugerorganisationer med fordel kunne samarbejde om at oplyse forbrugerne sagligt og nuanceret med det formål at fremme brugen af solcremer og dermed øge befolkningens sundhed.

En ny kemiindsats skal tale lovgivningen op – ikke ned. I Danmark og resten af EU har vi verdens mest ambitiøse kemikalie- og forbrugerbeskyttelseslovgivninger, der sikrer, at de produkter, som lever op til lovgivningen, trygt kan bruges af forbrugerne, uden at de skal være bekymret for, om de skader deres sundhed.

Jeg ser frem til sammen med myndigheder, interessenter og Folketingets politikere at bidrage til, at vi får en ny kemiindsats, som formår at tage hånd om de væsentligste udfordringer på kemiområdet, så vi får en aftale, der tilgodeser virksomhedernes vækstvilkår og samtidig beskytter forbrugerne og miljøet mod skadelig kemi.