Debat

Landboformænd: Digebeskyttelse er noget værre rod

REPLIK: Et eftersyn af digebeskyttelsen er tiltrængt. Den nuværende beskyttelse er forældet, og tavlen trænger til at blive visket ren, skriver jyske landboformænd i opfordring til kulturminister Mette Bock.

Kulturministeren mener, at den danske digebeskyttelse skal have et eftersyn, og vil derfor se på lovgrundlaget.
Kulturministeren mener, at den danske digebeskyttelse skal have et eftersyn, og vil derfor se på lovgrundlaget.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Nielsen, Nis Hjort, Christian G. Jensen og Frede Lundgaard Madsen
Hhv. formand for Østjysk Landboforening, Vejle-Fredericia Landboforening, Landboforeningen Kronjylland og LandboForeningen Midtjylland

Vi er fire landboforeningsformænd i det midt- og østjyske, der gerne vil rose kulturminister Mette Bock (LA) for hendes udmelding om et eftersyn af den danske digebeskyttelse. Det er i høj grad tiltrængt.

Den nuværende beskyttelse, der altovervejende refererer til et kort fra 1992, var en midlertidig foranstaltning. Den skulle kun gælde, indtil amterne fik kortlagt de vigtige diger, der har en væsentlig kulturhistorisk værdi.

Det skete bare aldrig.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten. Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Ydermere blev oplysninger om de beskyttede diger først gjort tilgængelig for borgere i 2007, hvor en vejledende registrering af diger kunne ses på Miljøportalen. Først i 2013 blev det pågældende 4 cm-kort lagt på nettet til gratis download. Vores medlemmer har derfor i en lang årrække risikeret straf for fjernelse af et dige, som myndighederne ikke har informeret om hvor var placeret i landskabet.

Mette Bock har fat i to helt afgørende problemstillinger i denne sag: lovgrundlaget og myndighedsbetjeningen, der i dag er delt mellem kommuner og styrelse.

Vi repræsenterer 2.500 landmænd. Rigtig mange af dem har store udfordringer med den lovgivning og administration, der i dag praktiseres ude i kommuner og styrelser.

Landboformænd i Midt- og Østjylland

Udfordrede landmænd
Vi repræsenterer 2.500 landmænd. Rigtig mange af dem har store udfordringer med den lovgivning og administration, der i dag praktiseres ude i kommuner og styrelser.

Her oplever vi simpelthen for mange sager, der drejer sig om ligegyldige jordforhøjninger eller grøfter, der ikke har eksisteret de sidste 25 år eller mere. Andre eksempler kan være en gammel sti eller grøft, der er tegnet ind på kortet og efterfølgende misfortolket, fordi målebladskort tydes forskelligt over tid.

Mange landmænd har overtaget ny jord og kender ikke til de pågældende diger, men får stadig krav om reetablering. Med andre ord: det er noget værre rod, som trænger til et eftersyn og en "up-to-date" tilretning.

Læs også

Vi vil foreslå, at Slots- og Kulturstyrelsen ændrer praksis i de sager, hvor diget er fjernet på et tidspunkt, hvor myndighederne havde efterladt borgere i et informationsmæssigt tomrum i forhold til oplysning om placeringen af beskyttede diger. De mange sager om fjernede diger vidner jo netop om lodsejernes manglende kendskab til beskyttelsen.

Visk tavlen ren
En anden opfordring er at droppe forældede sager, viske tavlen ren og starte på ny. Sørg for at skabe et nyt lovgrundlag, der sikrer de virkelig værdifulde diger og lader ligegyldige være i fred. Lad herefter kommunerne administrere loven alene.

Det er også relevant at se på muligheder for flere erstatningsdiger. Især der, hvor biodiversiteten spiller en væsentlig rolle. Mange gange kan man få bedre løsninger for både biodiversitet og landbrug, hvis man planlægger intelligent.

Miljøministeriet oprettede forrige år en portal, hjemmesiden dinnatur.dk, til lodsejere med §3-natur. Det vil være oplagt at tilføje diger af væsentlig betydning for kulturhistorien her. Dermed kan en lodsejer få direkte besked om beskyttelse på sin ejendom.

Digerne fortæller om strukturudviklingen i landskabet. En udvikling, der hele tiden sker, også i vores tid. Det er en del af vores landbrugshistorie.

Derfor er digerne blevet skiftet og bliver det fortsat. Man kan på nogle ejendomme se forskellige udskiftningsperioder, for eksempel i blok og stjerne. Vi skal værne om historien, men der skal også være plads til nutidens fortælling.

Derfor appellerer vi til en fornuftig tilgang i eftersynet af digebeskyttelsen og en prioritering med mening bag. Vi glæder os til, at der kommer gang i arbejdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frede Lundgaard Madsen

Formand, LandboForeningen Midtjylland, direktør, Mosegård Holmstol

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00