Landbrug & Fødevarer: Stop ensidigt fokus på kvælstof og lav helhedsorienteret landbrugsaftale

Altinget omtalte 14. april en netop færdiggjort analyse fra DTU Aqua af andre presfaktorer i det kystnære vandmiljø end næringsstoffer.

Rapporten er en del af det faglige grundlag for de kommende vandplaner, som Miljøstyrelsen har meldt ud, før forskerne har regnet færdigt, kommer til at kræve kvælstofreduktioner på 15.000 tons inden 2027.

Presfaktoranalysen konkluderer, at fiskeri med bundslæbende redskaber er det eneste ud over næringsstofferne, der påvirker vores kystnære havmiljø.

Og dermed skulle kysten være klar, som man siger, for at fortsætte med vandplanerne som hidtil – en ensidig indsats mod kvælstofudledninger alene.

Man skal imidlertid ikke kende meget til marinbiologi for at vide, at nok er kvælstof en væsentlig presfaktor, men det er langt fra den eneste. Læser man i selve rapporten, viser det sig da også hurtigt, at der er mere under overfladen.

Vi sætter kikkerten for det blinde øje
Grundlæggende er der to problemer med analysen. Den lider under et stærkt mangelfuldt datagrundlag, og så bygger den på præmisser, der på forhånd udelukker en lang række presfaktorer fra at blive anerkendt.

Et hurtigt kig i Miljøstyrelsens databaser afslører, at når det kommer til miljøfarlige, forurenende stoffer (MFS) i kystvande, famler vi i blinde

Marie Østergaard og Anders Panum Jensen
Seniorkonsulent og miljødirektør, Landbrug & Fødevarer

En af analysens væsentligste konklusioner er, at for en lang række presfaktorer er der slet ikke data nok til at konkludere, hvorvidt presfaktoren har væsentlig indflydelse i et givent vandområde eller tilstrækkelig viden om effekterne.

Det indledende review i rapporten konkluderer klart, at der er mange mulige presfaktorer. Men uden lange tidsserier – ingen beregninger.

Som professor Jens Kjerulf, der står bag rapporten, selv forklarer til Altinget, så er vores nationale overvågningsprogram designet til at dokumentere næringsstofudledning og effekterne deraf. Ikke andre presfaktorer. Vi sætter altså kikkerten for det blinde øje, og så er det klart, at vi intet ser.

Vores kystvandes "økologiske tilstand" skal ifølge Vandrammedirektivet bedømmes ud fra tre elementer: Ålegræs, algevækst og livet på bunden (bundfauna).

I analysen undersøges udelukkende den direkte påvirkning af disse tre elementer og ikke andre forhold af stor betydning for vandmiljøet som for eksempel fisk.

Derudover er arealet af det udpegede vandområde en væsentlig faktor. En presfaktor skal nemlig i analysen være så betydende, at den i sig selv kan ændre hele et vandområdes økologiske tilstand for at blive anerkendt.

Ikke tilstrækkeligt kun at se på direkte effekter
I praksis betyder det, at hvis for eksempel en gydebanke ødelægges af klapning med forurenet materiale, vil det ikke nødvendigvis være et problem ifølge denne analyse. Hvis der ikke er ødelagte ålegræsbede, men "kun" en ødelagt fiskebestand, skulle den direkte effekt være ligegyldig.

Derudover dækker en gydebanke typisk et mindre areal set i forhold til et helt vandområde, så kun en lille del er altså påvirket.

Det samlede vandområdes økologiske tilstand vil dermed ifølge DTU-rapporten ikke påvirkes direkte af gydebankens forsvinden. Og så skal vi ikke bekymre os, må vi forstå.

Ikke desto mindre kan en ødelagt gydebanke naturligvis have voldsomme konsekvenser for hele økosystemet. Derfor er det langt fra tilstrækkeligt kun at se på de direkte effekter.

Dansk kvælstof forklarer kun lille del af algevækst
Rundt om i landet er der heldigvis kommet stor opmærksomhed på, at danske kvælstofreduktioner alene ikke løser vandmiljøets udfordringer.

16 borgmestre i kommuner omkring Lillebælt og Det Sydfynske Øhav kom i sidste uge i Avisen Danmark med et nødråb på vandmiljøets vegne.

Den kommende landbrugsaftale må droppe de sidste årtiers ensidige fokus på kvælstof til fordel for en helhedsorienteret tilgang baseret på en forståelse af den enkelte fjords udfordringer og indsatser mod alle relevante presfaktorer

Marie Østergaard og Anders Panum Jensen
Seniorkonsulent og miljødirektør, Landbrug & Fødevarer

Blandt andet skarv, sæler og iltsvind (algevækst) truer det lokale fiskeri, som turistindustrien i området er afhængig af. Miljøminister Lea Wermelins (S) svar har været, at nu kommer der skam snart striksere krav til den danske kvælstofudledning. Det skal nok hjælpe stort.

Ifølge rapporter lavet for ministeriet selv (DHI 2015: 'Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – del 2') kan dansk kvælstof kun forklare mellem fem og ti procent af algevæksten i de områder. Vi kommer altså ikke i nærheden af målstregen, hvis kvælstof fortsat er det eneste fokus.

Også Limfjordsrådet vil nu i samarbejde med lokale interessenter sætte fokus på alle relevante presfaktorer – ikke kun landbruget (Effektivt Landbrug, 22. april). Ved Vejle Fjord er man for længst i gang, og flere andre steder rundt i landet ser vi lokale samarbejder spire frem.

Tilgang baseret på forståelse af den enkelte fjord
Desværre lægger Miljøstyrelsen op til, at næste generation af vandplaner skal fortsætte traditionen med udelukkende at fokusere på næringsstoffer.

Ingen benægter, at kvælstof spiller en stor rolle i vandmiljøet, men kan ålegræsset ikke finde fæste til rødderne i en mudret bund, så kan det ikke gro – uanset hvor lidt kvælstof der udledes.

Er fiskebestanden i bund, rykker det ved hele økosystemet, hvad angår både planter og dyr. Og hvad med mikroplast? Her mangler vi ikke kun tal for problemets omfang, men også grundlæggende viden om konsekvenserne.

Et hurtigt kig i Miljøstyrelsens databaser afslører, at når det kommer til miljøfarlige, forurenende stoffer (MFS) i kystvande, famler vi i blinde.

Tilstanden er ukendt for samtlige danske kystvande. At vi mangler data er altså indiskutabelt, og ministeren må naturligvis sikre, at en bredere dataindsamling sættes i gang straks. Men at vi ikke har de ideelle datasæt nu, må ikke stå i vejen for handling.

Næste og helt nødvendige skridt er, at en kommende landbrugsaftale dropper de sidste årtiers ensidige fokus på kvælstof til fordel for en helhedsorienteret tilgang baseret på en forståelse af den enkelte fjords udfordringer og indsatser mod alle relevante presfaktorer.

Alternativet er ekstremt dyre vandplaner, der undergraver vores fødevareerhverv og ikke bringer os frem til målet om den gode økologiske tilstand.