Debat

Lejre Kommune: Der er for stor tillid til branchens affaldshåndtering

DEBAT: Vi har brug for en mere hensigtsmæssig lovgivning, som kan bidrage til, at forurenende byggeaffald håndteres korrekt. Lige nu vises der for stor tillid til entreprenørvirksomhederne, skriver Hanne Stensen Christensen, direktør i Lejre Kommune.

Foto: KTC
Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Stensen Christensen
Direktør, Lejre Kommune

Vi må ikke lade ræven vogte gæs. Der er mange penge i håndteringen af jord og byggeaffald, og det har desværre vist sig, at nogle af gæssene bliver spist.

Hanne Stensen Christensen
Direktør, Lejre Kommune

I sensommeren var der en række indslag på TV 2, hvor der blev fremført en mistanke om, at der var kørt forurenet byggeaffald fra Amager til et stort byggeprojekt i Lejre Kommune.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det gav stor opstandelse i lokalområdet, ikke mindst fordi byggeriet er i et område med særlige drikkevandsinteresser.

Sagen behandles lige nu, og vi ved endnu ikke, om der er foregået noget ulovligt. Sagen sætter fokus på nogle vigtige problemstillinger omkring håndtering af byggeaffald.

Urolige borgere
I dagene efter tv-indslaget fik vi reaktioner fra borgerne i området. De var urolige. Der var beskyldninger om, at der var tilført byggeaffald med pcb og bly til ejendommen, som ligger lige oven på særlige drikkevandsinteresser.

Borgerne spurgte kommunen: Kan vi drikke vandet? Og betyder det noget for vores drikkevand på længere sigt?

Ingen akut risiko
På den ene side var der krav om hurtig reaktion fra både medier og borgere: Hvorfor lukker kommunen ikke straks byggepladsen? På den anden side er der lovgivningens krav om ordentlig og professionel sagsbehandling. Midt i dette står kommunen som lokal myndighed og bliver hevet i fra flere sider.

Faktum er, at der ikke er en akut fare for hverken grundvand eller borgere. Et krav om, at der straks skulle ske noget, kunne meget vel vise sig at være en overreaktion.

Branchen har problemer
At der er problemer med håndtering af jord og byggeaffald i entreprenørbranchen er ingen hemmelighed. Formanden for Dansk Byggeri, Thomas Kingo, fortalte til TV 2 midt-september, at han vurderer, at cirka halvdelen af alt forurenet byggeaffald ikke håndteres efter loven.

Det betyder, at det kan havne de forkerte steder. Det kan give problemer for miljø og sundhed både på kort og på langt sigt. Udtalelsen bekræftes ifølge TV 2 af flere fra branchen.

Det er tankevækkende, at branchen selv er klar over, at den er gal, og det er tankevækkende, at entreprenørvirksomhederne ikke selv sørger for en tilfredsstillende håndtering af byggeaffaldet. Viser vi branchen for stor tillid? Har vi i virkeligheden sat ræven til at vogte gæs? Det er ikke godt nok.

Kortlægning af jordstrømme er på vej
Derfor er det også glædeligt, at miljøstyrelsen udbyder en opgave med at kortlægge jordstrømme og markedet for jord. Det er en god ide at få kortlagt hvordan jorden transporteres rundt.

I samme projekt skal praksis med regulering også kortlægges – også det er en god ide. Lovgivningen er ret kompliceret, og det er en god ide at se på, om det kan forenkles – vel at mærke, hvis det kan ske uden større risiko for mennesker og miljø.

For stor tillid til branchen
Forhåbentlig kan projektet danne afsæt for en mere hensigtsmæssig lovgivning, som kan bidrage til, at det forurenede byggeaffald håndteres korrekt. Det kan helt bestemt gøres bedre, men det kræver også, at branchen arbejder med.

I dag må uforurenet jord og byggeaffald frit anvendes til bestemte formål. Lettere forurenet jord og byggeaffald kan også anvendes, hvis der gives en tilladelse fra kommunen. Der vises altså stor tillid til branchen – måske endda for stor.

Genanvendelse er nødvendigt
Det er helt nødvendigt at bruge så mange genbrugsmaterialer som muligt. Vi har faktisk ikke råd til at lade være! Der er i mange tilfælde slet ingen grund til at bruge nye materialer, når der for eksempel skal bygges betonfundamenter eller veje.

Ved at bruge genbrugsmaterialer slås to fluer med et smæk. Når jord og byggeaffald kan genanvendes skal det ikke deponeres – og vi sparer arealer til deponering. Samtidig sparer vi på de ”nye” materialer.

Alternativet til genbrugsmaterialer er at bruge ”nye” materialer fra grusgrave og lignende. Ingen ønsker sig en grusgrav i baghaven. Der er store gevinster at hente her.

Fristende at omgå reglerne
Derfor er det så vigtigt, at branchen opfører sig ordentligt. De skal selvfølgelig overholde reglerne lige som alle andre. Det kan ikke være rigtigt, at skatteyderne skal betale mere for, at vi skal ud og bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på meget mere overvågning.

Samtidig må vi som samfund ikke være naive og tro, at de mange penge, der er i håndtering af jord og byggeaffald ikke frister nogen til at omgå reglerne.

Fremtidig håndtering
Seks punkter er vigtige, når den fremtidige håndtering og regulering af jord og byggeaffald skal skrues sammen:

1. Vi skal have styr på, hvad der er rent, og hvad der er forurenet. Det kritiske tidspunkt er, når bygningerne rives ned og byggeaffaldet skabes. Det er her, man skal sørge for, at problematiske stoffer bliver fjernet, og fraktionerne bliver skilt ad. Når først nedrivningen er slut, kan det være svært at skille forurenet fra uforurenet.

2. Vi skal også have styr på, hvor materialerne bevæger sig hen. Vi skal sikre os, at materialerne ikke bruges uhensigtsmæssigt, så det er til risiko for miljø eller sundhed.

3. Vi skal være bedre til at anvende de lettere forurenede materialer hensigtsmæssigt. Det vil være en stor fordel, hvis de kan bruges. Så skal der ikke bruges arealer til deponering, og materialet havner ikke tilfældige steder, sådan som det tilsyneladende ofte sker i dag.

4. Vi skal registrere, hvor de lettere forurenede materialer er kørt hen, så vi kan tage højde for det ved fremtidig ændring af anvendelsen af arealerne.

5. Der skal kommunikeres åbent om brugen af jord og byggeaffald, så borgerne kan føle sig trygge ved det, der sker.

6. Vi må ikke lade ræven vogte gæs. Der er mange penge i håndteringen af jord og byggeaffald – og det har desværre vist sig, at nogle af gæssene bliver spist.

En løsning af problemerne kan kun ske ved et samarbejde mellem bygherre, entreprenør, region og kommune. Kommunerne er i forvejen i kontakt med bygherre og entreprenører, når der skal bygges – det er oplagt, at en fremtidig regulering fortsat forankres her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Stensen Christensen

Udviklingschef, Argo, fhv. direktør, arbejdsmarked, erhverv og turisme samt plan, miljø og teknik, Stevns Kommune
cand.scient. (Københavns Uni. 1988)

0:000:00