Debat

Landbruget gør status: Her er årets vigtigste miljølove

DEBAT: Både den nye husdyrbrugslov og planlov fortjener ros. Med enkelte undtagelser har Folketinget gjort forholdene nemmere for landmændene og bedre for miljøet, skriver Lars Hvidtfeldt, der ser tilbage på 2017.

Landbrug & Fødevarer er overvejende tilfredse med den nye husdyrbrugslov, der blandt andet gør det mere attraktivt at investere i nye miljørigtige staldsysteme, 
Landbrug & Fødevarer er overvejende tilfredse med den nye husdyrbrugslov, der blandt andet gør det mere attraktivt at investere i nye miljørigtige staldsysteme, Foto: /ritzau/Miriam Dalsgaard
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Når man fra landbruget ser tilbage på, hvad der skete på miljøområdet i 2017, så er gennemførelsen af to nye love noget af det vigtigste positive, vi kan notere.

Begge rummer flere fornuftige og erhvervsvenlige elementer, der sikrer en mere pragmatisk regulering.

Allerede tidligt på året vedtog Folketinget en ny husdyrbrugslov. Den har været længe undervejs, og i landbruget har vi kæmpet for at få sat nogle nye og holdbare rammer for produktionen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Og det er faktisk langt hen ad vejen det, vi får. Vigtigt er det, at loven forenkler reglerne for at få godkendt etablering og udvidelser af husdyrbrug, og skaber større fleksibilitet i produktionen.

Det vil gøre det mere attraktivt at investere i nye miljørigtige staldsystemer og -teknologier, og på den måde vil vi kunne producere mere med mindre miljøbelastning.

Den nye planlov er der også – med et par enkelte vigtige undtagelser – god grund til at være tilfreds med. Også for den gælder, at den er bredt politisk funderet.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Lov letter forholdene  
Vi glæder os meget over, at der var samlet et bredt flertal bag den nye husdyrbrugslov.

Det betyder en større stabilitet og forudsigelighed, hvilket er utroligt vigtigt i forhold til landmændenes investeringer i nyt produktionsapparat.

Helt konkret betyder loven blandt andet, at staldanlægget nu skal reguleres på baggrund af udledningen og ikke på antallet af dyr.

Fremover skal færre have en miljøgodkendelse og der er mere fleksibilitet i de godkendelser, der udstedes.

Sagsbehandlingstiden bliver kortere og dermed også tiden fra ideen om at ændre produktionen undfanges til at ændringen kan sættes i værk.

Vi glæder os også over, at markerne nu ikke længere er omfattet af miljøgodkendelserne.

En enkelt torn er de nye fosforlofter, der bliver en stor udfordring for mange af vores husdyrproducenter. Særligt udfordrende bliver det for de producenter, der kommer til at ligge i områderne med skærpede fosforlofter.

De får ekstremt kort frist til at omstille produktionen, fordi de skærpede lofter træder i kraft allerede første august 2018.

Husdyrbrugsloven er trods det et flot eksempel på, at der kan skabes miljølovgivning med bred opbakning, der reelt letter forholdene for erhvervslivet.

I store træk er planloven god 
Den nye planlov er der også – med et par enkelte vigtige undtagelser – god grund til at være tilfreds med. Også for den gælder, at den er bredt politisk funderet.

Vi oplever med den nye lov et reelt paradigmeskift, hvor planloven nu ikke kun handler om miljø, men også vækst.

Det er særdeles positivt, og reelt rummer loven da også nogle konkrete tiltag, som kan styrke udviklingsmulighederne på landet.

Det er for eksempel, at der nu skabes bedre muligheder for at udnytte tomme landbrugsbygninger til andre erhvervsformål og frihed til at placere nye bygninger mere hensigtsmæssigt i forhold til eksisterende bygninger på ejendommen.

Fødevarevirksomheder, som presses af byvækst, får også bedre beskyttelse.

Vi er dog stærkt ærgerlige over, at der ikke blev bakket op om regeringens forslag om etablering af såkaldte konsekvensområder rundt om husdyrbrug.

Disse områder ville netop kunne sikre den nødvendige dialog mellem landmanden og eventuelle tilflyttere inden etablering af nye boliger i nærheden af husdyrbrug.

Det er et godt redskab til at undgå nabokonflikter, men det kunne der altså desværre ikke skabes flertal for. 

Her er håret i suppen 
Det Grønne Danmarkskort er efter vores vurdering også meget problematisk.

Vi er stærkt bekymrede over mangel på inddragelse af lodsejerne, og at retningslinjerne for kommunernes udpegelse af arealer til danmarkskortet er meget løse og ukonkrete. Det er trist, at det overlevede revisionen af loven.

Det er et irriterende hår i suppen på en planlov, der ellers peger i den rigtige retning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00