Ornitologer: Set i fugleperspektiv har naturbeskyttelsen i 2017 været dårlig

TEMADEBAT: Heller ikke i 2017 fik Danmark en national strategi for biodiversitet. Nu er spørgsmålet, hvad det kommende år byder på for naturen, skriver Egon Østergaard, formand i Dansk Ornitologisk Forening.

Af Egon Østergaard
Formand, Dansk Ornitologisk Forening

Ministeren får uden tvivl ret i, at Danmark og en række andre lande endnu en gang i 2020 kommer til at sidde og kigge ned i bordet med røde ører, når indsatsen for at stoppe naturens afvikling skal evalueres ved højbordet.

Ligesom i 2010 vil miljøministrene i 2020 med en håndevending kunne udskyde målene endnu 10 år, og vupti er problemet langt væk for politikerne en tid! 

Det er ikke fordi, der har manglet viden om, hvad der bør gøres. Flere udvalg og kommissioner har de senere år analyseret årsagerne til naturens ringe tilstand og fremlagt forslag til, hvad der bør gøres.

Det er den politiske vilje, der har manglet, og det på trods af, at flere undersøgelser viser, at befolkningen bakker op om naturbeskyttelsen.

På trods heraf er der et par lyspunkter i året, der nu snart lukker ned. Det ene er, at arbejdet med at tilvejebringe forslag til konkrete udpegninger af 133 kvadratkilometer mere urørt skov i statens skove efter sigende skrider fremad og kan offentliggøres inden længe.

En del gamle og naturmæssigt værdifulde træer blev desværre fældet i skovene i 2017 som forberedelse til den nye status.

På trods af dette paradoks bliver det godt at se de første skridt mod mere naturlige skove på statens arealer, når forslagene ser dagens lys.

Naturen skal beskyttes bedre i fremtiden
Lad os få meget mere urørt skov i årene, der kommer. Staten bør vise vejen her for de private skovejere, der også vil prioritere biodiversiteten, og guleroden bør være stor, så også de naturmæssigt mest værdifulde private skove kan udvikles i en mere naturnær retning.

Da regeringen målsatte sit naturfokus på primært statens skove, ”glemte” den desværre indsatsen i det åbne land, både på den dyrkede flade og på den natur, der trods alt stadig findes uden for skovene, byerne og det dyrkede land. 

Naturen i det åbne land fik en dårligere beskyttelse i 2017, end den har fortjent, for vi må ikke opgive kravet om, at der også skal være plads til dyreliv i agerlandet og naturkvalitet i de lysåbne naturtyper. Det gælder også de små oaser i dyrkningsfladen, selvom det ikke tilgodeser ret mange truede og sjældne arter. 

Regeringen arbejder på begrebet erstatningsnatur, hvor for eksempel små naturbeskyttede moser, overdrev og enge kan ødelægges og veksles til udlægning af arealer andre steder, hvor det passer landmanden bedre.

Det vil medføre et endnu mere monotont landskab og ”delete” af natur. I samme boldgade var vedtagelsen af landmandens ret til permanent genopdyrkning af arealer, der i en lang årrække ikke har været dyrket, og hvor der derfor har udviklet sig levesteder for planter og dyr. 

Hertil kommer regeringens konkrete udkast til at reducere Danmarks vigtigste naturarealer, Natura 2000-områderne. Flere arealer reduceres betragteligt, og resultatet er, at 280 kvadratkilometer af disse områder ”afbeskyttes”, i stedet for at områdernes naturpotentiale udnyttes.      

Tildelte penge skal redde truede engfugle
I efteråret var der lidt lys i mørket, da regeringen i Finanslov 2018 valgte at ”prioritere 80 millioner kroner over de næste fire år til konkrete indsatser, som blandt andet skal beskytte ferske enge og overdrev”. 

Miljø- og fødevareministeren har nu inviteret til en drøftelse om brugen af disse midler, og Miljøstyrelsen har i november offentliggjort en sammenfatning i otte punkter af behovene på naturområdet. Det bliver ikke svært at få afløb for pengene. For den lysåbne natur nævnes for eksempel mangel på plads og sammenhæng, tilgroning, påvirkning med næringsstoffer og afvanding af fugtige områder.   

DOF foreslår, at de 80 millioner kroner bruges på topprioriterede engområder for truede engfugle, helårsgræsning og monitering af effekten på statens lysåbne naturarealer samt opkøb af marskarealer i Tøndermarsken, hvor der er hårdt brug for en naturfremmende indsats. 

Et redskab, som man passende kan tage i brug til dette og til øvrige naturtiltag, er en ændring af den danske fortolkning af EU’s landbrugstilskud, så midlerne i langt højere grad kan bruges på at forbedre naturen. Desuden er jordfordeling et oplagt redskab, og Det Grønne Danmarkskort bør være en klar ramme.      

Der er brug for en ekstra pakke under juletræet, for Naturpakken er for lille.

Forrige artikel Forsker: Der er ikke tale om et læk af miljøtal Forsker: Der er ikke tale om et læk af miljøtal Næste artikel Aarhus-forskere skyder tilbage: Beregninger i landbrugspakken er korrekte Aarhus-forskere skyder tilbage: Beregninger i landbrugspakken er korrekte
  • Anmeld

    Søren Wium-Andersen · Biolog, cand. scient.

    Malurt i ornitologernes glædesbæger

    Det glæder en ellers bekymret ornitolog formand, at der snart bliver udpeget 133 kvadratkilometer mere urørt skov i statens skove. Desværre må jeg dryppe lidt malurt i glædesbægeret. For der står i ”Naturpakken 2016”: ”Udlægningen sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år for løvskov, mens der for plantager med nåletræ sker en indfasning over 50 år for at sikre højere biodiversitetspotentiale ved bl.a. at konvertere nåleskoven og samtidig udtage økonomiske værdier.”
    Det betyder i praksis, at løvskoven først lades urørt om 8 år, efter at alle de økonomisk værdifulde træer er fjernet! De træer, der fjernes, er de gamle træer, som på sigt ville være de mest interessante set fra et biodiversitetsmæssigt synspunkt. For de udpegede nåleskove gøre det samme sig gældende men nåleskovene lades først urørte om 42 år!
    Disse kendsgerninger gør pakken under juletræet endnu mindre end forventet af formanden.

  • Anmeld

    Egon Østergaard · Formand for DOF

    Man må søge glæden

    Søren Wium-Andersen du har helt ret i, at det er grotesk, at store naturværdier fjernes fra de skovområder, der skal udlægges som urørt skov. Det påpegede jeg allerede her på Altinget i maj 2016, da Naturpakken blev vedtaget: https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/dof-naturpakken-har-grimme-skoenhedspletter. Men skal man alligevel glædes lidt i dette mørke, så er det over, at urørt skov trods alt er vedtaget og på vej. Der er nok, der trækker den forkerte vej, ikke mindst den voldsomme reduktion af N2000, som regeringen lægger op til. Her må vi håbe på EU.

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Flisproduktion

    Flisproduktion i private gammelskove er en af de største nye trusler imod denne biodiversitet. Offentlige kraftvarmeværker tager imod spættehuls-huletræer her, men DOF er tavse.
    Man bør virkelig fokusere langt mere på disse skove, hvis DOF virkelig ønsker at bevare denne biodiversitet.
    DOF bør også gennemgå disse certificeringer af disse gammelskove, lever de op til kravene.
    Desuden bør DOF se på denne § 25 registrering af privat skov, som regeringen droppede, men har DOF overhovedet gjort regeringen opmærksom på hvor nødvendig denne er ?. Skoven er og forbliver åbenbart glemte i DOF regi.

Regeringen giver grønt lys til 2.000 nye sommerhuse

Regeringen giver grønt lys til 2.000 nye sommerhuse

KYSTER: 2.027 nye sommerhusgrunde bliver nu en realitet, meddeler erhvervsminister Simon Kollerup, der glæder sig over at give en hjælpende hånd til landdistrikterne. Men Danmarks Naturfredningsforening uddeler hård kritik.