Professor: Troværdighed går tabt uden Tænk Kemi

Af Philippe Grandjean
Professor ved Syddansk Universitet

Hvem oplyser bedst om kemikalier? Svaret er oplagt: Det gør Forbrugerrådet Tænk og deres Kemi-projekt.

De har specielt haft stor succes med en app til mobilen (”Kemiluppen”), hvor man kan scanne kosmetik og den slags og få et bud på, om produktet indeholder kemiske stoffer, der er uønskede. Jeg har forstået, at der allerede er registreret flere millioner scanninger. I nogle tilfælde findes tilsvarende oplysninger på myndighedernes hjemmesider, men de er svære at navigere rundt i og meget mindre brugervenlige.

Borgernes ret til viden
Ind imellem bliver jeg selv kontaktet af borgere, som gerne vil vide mere, oftere end jeg egentlig har tid til. Jeg oplever, at der bliver stillet konkrete og relevante spørgsmål. Om det så skyldes Forbrugerrådet Tænk Kemis indsats, ved jeg ikke. Men jeg har i hvert fald ikke indtryk af, at nogen er skræmt. Tværtimod er der helt klart et behov for saglig orientering, hvor det afgørende er troværdighed.

Danmark har underskrevet Århus-konventionen, som giver borgerne ret til viden om forureningen i deres lokalområde og ret til at medvirke i beslutninger, der vedrører miljøet. Forbrugerrådet Tænk Kemi bygger på tilsvarende principper og har udvidet dækningen til også at omfatte en række forbrugerprodukter. Det er helt i konventionens ånd og ud fra et princip om, at adgang til viden er en forudsætning for demokratiske beslutninger.

Erhvervsliv nyder godt af Tænk Kemi
Erhvervslivet har også nydt godt af Forbrugerrådet Tænk, som hjælper med at aflæse, hvad der spiller en rolle for forbrugerne, hvad angår giftstoffer i forskellige varer. Hvad med fluorstoffer i fødevareemballage, parabener i kosmetik, babymad med ftalater, og kviksølv i dåsetun?

Esben Lunde Larsen næppe har noget særligt ønske om at beskytte borgerne mod farlig kemi.

Philippe Grandjean
Professor, dr.med ved Syddansk Universitet

Forskellige firmaer har kunnet markedsføre deres varer som ”grønne”, for eksempel regntøj uden fluorstoffer. Senest har Irma taget albacore-tun af hylderne, fordi netop denne form for dåsetun indeholder særlig meget af det giftige kviksølv. Om det er Forbrugerrådet Tænk Kemis fortjeneste, ved jeg ikke, men for nylig offentliggjorde de en test af tunfisk på dåse og blandt andet indholdet af kviksølv. Forbrugerne har dermed fået opdateret dokumentation, og vi kan nu i fællesskab glæde os over Irmas beslutning.

Hele tiden nye risici 
De farlige fluorstoffer findes desværre i rigtig mange produkter, og vi opdager hele tiden nye risici.

Det førte til presseomtale af ny forskning for en måneds tid siden. I et svar på et spørgsmål i Folketinget (spørgsmål nr. S 1332) opfordrede den ansvarlige minister, Esben Lunde Larsen (V), forskerne til ”at sende deres forskningsresultater til EFSA” (det europæiske fødevaresikkerhedsagentur).

Ministeren ville åbenbart ikke selv tage sagen op. Jeg har selv været fast medlem af et af EFSA's ekspertpaneler i seks år og ved derfor, at man ikke bryder sig om henvendelser fra enkeltpersoner. Det, der tæller, er, når nationale myndigheder henvender sig. Men man kan forstå af sammenhængen, at Esben Lunde Larsen næppe har noget særligt ønske om at beskytte borgerne mod farlig kemi.

Ingen tillid til Esben Lunde
Det er naturligvis en ministers ret at prioritere. På den anden side har borgerne også ret til viden om kemiske risici. Netop med regntøj og babyflasker har forbrugerne stillet spørgsmål og dermed medvirket til frivillige ordninger, der undgår farlig kemi. Det forudsætter imidlertid, at borgerne og erhvervslivet har adgang til troværdig information.

Med ministerens seneste udmelding om fluorstoffer har jeg ikke tillid til, at information om farlig kemi under hans ansvar kan være troværdig og afbalanceret. Nedlæggelse af Forbrugerrådet Tænk Kemi vil være et anslag mod den demokratiske indflydelse på kontrollen med farlige stoffer i samfundet. Min holdning er helt klar: Bevar Forbrugerrådet Tænk Kemi, og sørg gerne for, at de får en større bevilling, så denne vigtige indsats kan blive styrket. Det er en fælles interesse.