Professorer: Særdeles gode sundhedsgevinster i renere luft i byerne

Af Steffen Loft og Zorana J. Andersen
Professorer ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet

Ønsket om ren luft i byerne bunder i de mange sundhedseffekter og øget dødelighed som tilskrives luftforurening. Det er veldokumenteret, at lang tids udsættelse for partikelforurening øger risikoen en række alvorlige sygdomme inklusive:

• Kræft, særligt i lunger og blære
• Hjertekarsygdom med blodprop i hjerte og hjerne, foruden hjertesvigt
• Bronkitis, KOL (af nogle kaldet rygerlunger) og astmaforværring
• Diabetes
• Fosterskader

Kortere tids udsættelse for luftforurening giver luftvejsirritation med eksempelvis mulig forværring af astma og kan også fremprovokere for eksempel blodprop i hjerte og hjerne.

Men det er ikke helt let at fastslå, hvor mange der bliver syge eller dør som følge af forurening fra trafikken.

Farlige små partikler
På verdensplan vurderer WHO, at cirka 4 millioner mennesker dør af udendørs luftforurening. I Danmark har Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet vurderet, at det er cirka 3.750 mennesker. Den vigtigste faktor i disse vurderinger er koncentration af fine partikler, som har en diameter på under 2,5 mikrometer og er målt som masse (vægt) per rumfang luft. Det kaldes PM2.5.

På basis af mange store befolkningsundersøgelser med op mod 5 millioner mennesker fra det meste af verden har man samlet fundet, at dødeligheden stiger med cirka seks procent i befolkningen, hvis PM2.5 stiger med ti enheder (mikrogram/kubikmeter).

Der er særdeles gode sundhedsmæssige grunde til at få renere luft i byerne.

Dermed kan man for et land eller en region beregne, hvor mange der dør af PM2.5 ud fra, hvor høj koncentrationen i luften er sammenholdt med befolkningens dødelighed.

Der er dog den mangel ved denne vurdering, at man ikke tager hensyn til, hvilken form for partikler der er i PM2.5. De kan have mange forskellige kilder, være af forskellig størrelse (for eksempel ultrafine med en diameter på under 0,1 mikrometer) og helt forskellig kemisk sammensætning.

Der er videnskabelig enighed om, at meget små partikler i eksempelvis dieseludstødning med stor sandsynlighed er mere farlige per vægtenhed end lidt større partikler som for eksempel nitratsalte, der dannes ud fra kvælstofoksider og i vid udstrækning føres fra andre europæiske lande til Danmark med vinden.

Det vil sige, at man let kommer til at undervurdere helbredseffekter af udstødning fra trafikken, hvis man kun regner partiklerne med som PM2.5, selv om det er den internationalt anerkendte standardmetode. Det er nemlig endnu ikke muligt direkte at vurdere partikler fra trafik, fordi der ikke er store befolkningsundersøgelser, som kan anvise sammenhængen mellem sundhedseffekterne, og hvor meget man udsættes for. Der er også den begrænsning, at man antager, at sammenhænge fundet andre steder i verden også gælder for den danske befolkning. 

Renere luft i byerne
Men der foreligger store befolkningsundersøgelser, hvor udsættelsen for luftforurening fra trafik er vurderet som NO₂, en luftart, der også hovedsageligt stammer fra dieseludstødning. En stor del af disse undersøgelser er endda fra Danmark og især København og Aarhus. NO₂ bruges som en repræsentant for alle bestandene i forureningen, både gasser og partikler, inklusiv ultrafine og fine.

Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet modelberegner NO₂-koncentrationen på gader og veje i hele Danmark, og det kan man for eksempel se her.

Ved at bruge en stor dansk befolkningsundersøgelses sammenhæng mellem død af hjertekarsygdom og luftforurening fra lokale hovedsageligt trafikale kilder til luftforurening vurderet som NO₂ har vi for Hjerteforeningen anslået, at det koster i størrelsesordenen 900 hjertekardødsfald om året i Danmark. Her er antagelsen, at danskere i gennemsnit er udsat for fem mikrogram per kubikmeter mere NO₂ end det, som man kan måle ude på landet. Hvis vi på samme måde ser på dødelighed af alle årsager, svarer det i meget runde tal til cirka 2.000 dødsfald, som kan knyttes til luftforurening fra lokale kilder på landsplan.

Et sådan overslag bør naturligvis gøres langt mere detaljeret med risiko for specifikke sygdomme og sygdomsfri levelår i forhold til vurdering af luftforurening fra trafik ved konkrete adresser og med hensyntagen til befolkningssammensætningen. Man kan endvidere anslå gevinster ved tiltag, der ændrer udledning fra trafik og andre kilder.

Det er en stor fordel at bruge resultater fra danske befolkninger, således at der tages højde for andre risikofaktorer, og den samme form for modelberegning til at vurdere NO₂ som repræsentant for forurening fra trafik i både befolkningsundersøgelsen og vurderingen af konsekvenser for sundheden.

Under alle omstændigheder er der særdeles gode sundhedsmæssige grunde til at få renere luft i byerne.