
I kølvandet på en kritisk rapport om miljøkonsekvenserne ved krigen i Ukraine fra FN's miljøorganisation UNEP forsøger Rusland at blokere for genudnævnelsen af danske Inger Andersen som administrerende direktør for organisationen.
Det skriver Financial Times.
Russerne efterspørger en "ærlig mægler" i positionen og anklager Andersen for særligt at arbejde for vestlige og europæiske miljøprioriteter og agendaer og for at politisere organisationens beslutninger.
Den kritiske rapport, der ifølge Financial Times har ledt til russernes modvilje mod Andersen, blev offentliggjort i oktober sidste år og konkluderede, at krigen i Ukraine har store miljømæssige konsekvenser for landet.
Inger Andersens fireårige embedsperiode udløber i år, og FN's generalsekretær António Guterres har meldt intentionen om at genudnævne Andersen til posten ud til medlemsstaterne. Formanden for FN's generalforsamling vil senere i år officielt foreslå genudnævnelsen af Andersen, og det har Rusland mulighed for at kræve en afstemning om. Det vil dog kræve mindst halvdelen af de 193 medlemslandes stemme at stoppe udnævnelsen, og flere kilder fortæller ifølge Financial Times, at det er meget usandsynligt, at russerne vil lykkes med deres foretagende.
Inger Andersen er uddannet økonom, og hun har tidligere været generaldirektør for den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling















