SodaStream: Hvorfor sover de bevidste forbrugere, når det gælder plastik?

DEBAT: Danskerne er bevidste forbrugere, når det kommer til økologi, kaffe og røde bøffer. Så hvorfor ryger bevidstheden fløjten, når det gælder plastik, spørger Michele Fitzwilliams.

Af Michele Fitzwilliams
Nordisk Marketing Direktør, SodaStream

Madspild, klima og dyrevelfærd. Hver sag har sine soldater, der kæmper en brav kamp for at gøre en forskel i en højere sags tjeneste.

Men når det gælder kampen mod plastikoverforbruget og plastikforureningen af vores natur og miljø, har vi ikke for alvor set en bredere mobilisering blandt de danske forbrugere.

Plastic Change er et forbilledligt initiativ, der er lykkes med at sætte problemet på dagsordenen, anvise løsninger og sætte gode projekter i søen, men jeg savner et større folkeligt engagement i sagen.

Jeg savner at se den politiske forbruger træde i karakter, når det handler om plastik. 

Jorden kalder den bevidste forbruger
Vi køber fairtrade-kaffe, økologi og går ind for dyrevelfærd. Vi vælger bøffen fra og køber lokale varer.

Men samtidig fortsætter vi med at købe plastik i alle afskygninger, overemballerede varer og engangsplastikflasker, selvom der findes langt bedre alternativer.

Vores forbrug er stopfyldt med unødig plastik, der er et resultat af vaner og ukritiske valg. Et forbrug, der belaster miljø og samfund mindst muligt, beror på bevidste valg. Og det er netop den bevidsthed, vi skal have frem i den danske, politiske forbruger, som i denne sag endnu ikke er vågnet op til dåd.

Men den går altså ikke længere. Verden er ved at svømme over i både mikro- og makroplast. Der er behov for at ændre adfærd nu.

Plastik skal ned på et minimum
Og den stærkeste magt, vi har, er forbrugets magt. Vi skal stemme med pengepungen, gøre vores forbrug mere hensigtsmæssigt og ansvarligt, og vi skal tvinge alle virksomheder til at begrænse brugen af plastik til et minimum. 

Jeg er ikke fanatisk – plastik er et udmærket materiale særligt til at sikre fødevarer længere holdbarhed, så vi undgår madspild – men ved fælles kraft skal vi gøre det langt lettere og mere oplagt helt at undgå at forbruge plastik.

Det er tankegangen i precycling. Her tager du som forbruger nogle bevidste valg, der betyder, at dine køb ikke bringer nyt (plastik) materiale ind i genbrugscyklussen.

For det første er der en stor CO2-udledning forbundet med produktionen af plastik, og for det andet er det langt fra al plastik, der er nemt at sortere og nemt at genbruge. Derfor skal vi helt undgå det de steder, vi kan. 

Alle de nye deleøkonomiske tjenester, der er vokset frem, er fantastisk for precycling. Med de digitale tjenester er det blevet langt lettere at leje eller låne et forbrugsgode i stedet for at købe nyt. 

Forbrugermagt på skoleskemaet
Som forbruger er der meget, vi skal forholde os til, når vi træffer vores valg. Og det kan være vanskeligt at forbruge på en måde, hvor alle verdens problemer tilgodeses – særligt, hvis vi er fanget af vanens magt.

Vaner er noget af det vanskeligste at lægge på hylden. Derfor tror jeg, der er behov for en fundamental mentalitetsændring, der indebærer, at vi grundlægger de gode vaner for et ansvarligt forbrug hos vores børn. 

Derfor er jeg glad for at erfare, at politisk forbrug og forbrugeradfærd er kommet på skoleskemaet i folkeskolen, hvor de ældste elever blandt andet diskuterer deres rolle som forbrugere.

For i kampen mod plastik er forbrugermagten et af de bedste våben, vi har.

Forrige artikel Entreprenør: Alle skal med, hvis plastikproblemerne skal løses Entreprenør: Alle skal med, hvis plastikproblemerne skal løses Næste artikel L&F: Se på bestemmelser om formål i miljølove L&F: Se på bestemmelser om formål i miljølove