Søren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid
FEATURE: Eventyret om Samsøs transformation fra oliehungrende lokalsamfund i knæ til hele verdens grønne solstrålehistorie kan ikke fortælles uden Søren Hermansen. Hans opskrift på den grønne omstilling handler om lokal forankring og medejerskab. Politik giver han til gengæld ikke meget for.
Klaus Ulrik Mortensen
Journalist
Men frivilligheden i forsyningssektoren er et truet levn fra andelsbevægelsen: Presset af økonomisk teori og usentimentale regnemaskiner i Finansministeriet.
Ny serie fra Altinget går tæt på de oversete frivillige danskere. I seriens seks sidste artikler er vi taget til Samsø for at undersøge frivillighedens rolle i den grønne omstilling, som gjorde Samsø berømt fra Tokyo til Canada.
To mænd nyder morgenens blege solstråler i en fiskerjolle på havnen i Kolby Kås.
Én er trukket i skrigorange waders med matchende gummihandsker. Han er ved at gøre garnet klar til den rituelle muttur ud på Kattegat. Den anden i løstsiddende kedeldragt. Pibe i mundvigen og guldring i øret. Ansigtet vejrbidt. Han har allerede halet garnet ind og gør nu fangsten på syv skrubber og en hvilling op. Begge synes at have passeret midtvejspunktet i livet. Og trodser blæsten ved ikke at lade tophuen dække ørerne. Direktør i Samsø Energiakademi Søren Hermansen har bedt os møde ham på havnen i Kolby Kås. En hurtigt overset landsby på det vestlige Samsø. Tidligere var der daglige afgange herfra til Sjælland. Nu befolkes kajen mest af lokale fritidsfiskere.
- Der bor omkring 3.700 mennesker på Samsø fordelt over 22 landsbyer. Det er landets tredjemindste kommune. Samsø blev i 1997 udnævnt til Vedvarende Energi-ø og blev på ti år selvforsynende med vedvarende energi.
- Samsøs elforbrug dækkes i dag 100 procent af 11 landbaserede vindmøller, ligesom 70 procent af varmen kommer fra vedvarende energikilder.
- Tre fjerdedele af de privatejede oliefyr i de cirka 2.000 husstande på Samsø er erstattet af pillefyr, solvarmeanlæg og varmepumper.
- Ti havvindmøller syd for Samsø producerer så meget overskud, at de kompenserer for den del af CO2-udledningen, som stadig kommer fra blandt andet trafik. Dermed er Samsø 100 procent CO2-neutral.
- En enkelt af Samsøs havvindmøller producerer hvert år strøm svarende til 2.000 husstandes elforbrug. En landbaseret vindmølle producerer strøm svarende til 600 hustandes forbrug.
- Vindmøllerne på Samsø har krævet en investering på 300 millioner kroner. 3.700 samsinger har personligt investeret 70 procent af i de alt 440 millioner kroner, der er investeret i vedvarende energi.
“Der sker noget med hjernen, når du sætter dig i båden. Den slår fra. Nu handler det om bølgerne. Og om man har fanget noget,” forklarer Søren Hermansen, manden i den orange uniform, mens vi sejler ud på Kattegat.
Men turen på havet er andet end vindblæst naturterapi. Det er forankringen i et hektisk arbejdsliv, som med 60 årlige rejsedage på tværs af kloden kan gøre det svært at bevare forankringen i lokalmiljøet. Og så hjælper det på vej ud af havnen at støde på “olderne i jollerne”, som på den lokale dialekt, samsk, svovler over den forbandede sælhund, som endnu en gang har forgrebet sig på deres fangst.
Miljø
