ArbejdsmarkedSøren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid
Men frivilligheden i forsyningssektoren er et truet levn fra andelsbevægelsen: Presset af økonomisk teori og usentimentale regnemaskiner i Finansministeriet.
Ny serie fra Altinget går tæt på de oversete frivillige danskere. I seriens seks sidste artikler er vi taget til Samsø for at undersøge frivillighedens rolle i den grønne omstilling, som gjorde Samsø berømt fra Tokyo til Canada.
To mænd nyder morgenens blege solstråler i en fiskerjolle på havnen i Kolby Kås.
Én er trukket i skrigorange waders med matchende gummihandsker. Han er ved at gøre garnet klar til den rituelle muttur ud på Kattegat. Den anden i løstsiddende kedeldragt. Pibe i mundvigen og guldring i øret. Ansigtet vejrbidt. Han har allerede halet garnet ind og gør nu fangsten på syv skrubber og en hvilling op. Begge synes at have passeret midtvejspunktet i livet. Og trodser blæsten ved ikke at lade tophuen dække ørerne. Direktør i Samsø Energiakademi Søren Hermansen har bedt os møde ham på havnen i Kolby Kås. En hurtigt overset landsby på det vestlige Samsø. Tidligere var der daglige afgange herfra til Sjælland. Nu befolkes kajen mest af lokale fritidsfiskere.
- Der bor omkring 3.700 mennesker på Samsø fordelt over 22 landsbyer. Det er landets tredjemindste kommune. Samsø blev i 1997 udnævnt til Vedvarende Energi-ø og blev på ti år selvforsynende med vedvarende energi.
- Samsøs elforbrug dækkes i dag 100 procent af 11 landbaserede vindmøller, ligesom 70 procent af varmen kommer fra vedvarende energikilder.
- Tre fjerdedele af de privatejede oliefyr i de cirka 2.000 husstande på Samsø er erstattet af pillefyr, solvarmeanlæg og varmepumper.
- Ti havvindmøller syd for Samsø producerer så meget overskud, at de kompenserer for den del af CO2-udledningen, som stadig kommer fra blandt andet trafik. Dermed er Samsø 100 procent CO2-neutral.
- En enkelt af Samsøs havvindmøller producerer hvert år strøm svarende til 2.000 husstandes elforbrug. En landbaseret vindmølle producerer strøm svarende til 600 hustandes forbrug.
- Vindmøllerne på Samsø har krævet en investering på 300 millioner kroner. 3.700 samsinger har personligt investeret 70 procent af i de alt 440 millioner kroner, der er investeret i vedvarende energi.
“Der sker noget med hjernen, når du sætter dig i båden. Den slår fra. Nu handler det om bølgerne. Og om man har fanget noget,” forklarer Søren Hermansen, manden i den orange uniform, mens vi sejler ud på Kattegat.
Men turen på havet er andet end vindblæst naturterapi. Det er forankringen i et hektisk arbejdsliv, som med 60 årlige rejsedage på tværs af kloden kan gøre det svært at bevare forankringen i lokalmiljøet. Og så hjælper det på vej ud af havnen at støde på “olderne i jollerne”, som på den lokale dialekt, samsk, svovler over den forbandede sælhund, som endnu en gang har forgrebet sig på deres fangst.
Miljø
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
