Sommerserie med Anne Valentina Berthelsen: "Jeg bandede og svovlede, indtil jeg opdagede, hvor spændende det er"

SOMMERSERIE: Anne Valentina Bertelsen (SF) kunne som nyvalgt folketingsmedlem ikke overskue udenrigspolitikken. I sit første år på tinge er hun faldet for forsvarsområdet og har lært, at Folketingets politikere kan flytte bjerge – hvis de tør.

Hvad blev dine første ordførerskaber?
Forsvar, fødevarer, miljø og transport. Det var noget af en mundfuld. Transport og forsvar er meget fagligt og konkret. Så det var en udfordring, men også enormt spændende. Jeg startede med at blive lidt irriteret på Jacob Mark (SF), fordi han havde spurgt mig, hvad jeg helst ville, og jeg sagde, at jeg ikke kunne overskue udenrigspolitikken, og så gav han mig forsvar. Jeg bandede og svovlede, indtil jeg opdagede, hvor spændende det er.

Vil du fortælle om din første forhandling?
Min første forhandling var med Mogens Jensen (S) om kvælstofreduktion. Der oplevede jeg første gang, at man virkelig skal tjekke efter i den viden, som man får af embedsværket – for man er ikke altid enige om, hvordan tingene forholder sig. Og så lærte jeg, at ministeren ikke kan trylle. Der kan sagtens være overordnede ting og højere magter, der gør, at det er begrænset, hvad de kan give og love. Så må man se på det som en halvleg – man vender tilbage. Men på denne side af coronakrisen vil jeg sige, at nu ved vi jo, at vi kan flytte bjerge, hvis vi har vilje og politisk mod. Så hvis de kommer med klimahandlingsplanen nu og siger "puha nej, og det ved vi ikke, og dét kan ikke lade sig gøre", så har jeg da dén viden skrevet bag øret. Systemtænkerne er blevet et argument fattigere efter corona. 

Vil du fortælle om din første bommert på borgen?
Det var i sommerferien, hvor jeg var helt nyvalgt. Der kommer en pressesag om Flixbus, hvor jeg kritiserede dem, fordi de kan profitere på lukrative ruter og cherrypicke, hvilket skaber en unfair konkurrence overfor DSB. Jeg havde rådført mig med Karsten Hønge (SF), som anbefalede mig ikke at gå i pressen med den – fordi det ville komme til at lyde som om, at jeg ikke forstår, at folk bare gerne vil fra A til B til den billigste pris. Men det foregår blandt andet i min egen kreds, så jeg udtaler mig, og jeg er lidt forbeholden og siger, at det er jo ikke godt, hvis selskaber som Flixbus udhuler den offentlige transport. Det skulle jeg ikke have sagt. Det blev citeret som om, at SF var imod billige busser, og jeg ved ikke hvad. I min kreds blev det betegnet som min første shitstorm, og det kom endda til, at Berlingske skrev en leder om, at det var betonsocialisme. Jeg havde lyst til at grave mig ned i et hul.

Hvad var din første store læseoplevelse?
Klart Harry Potter. Det var sådan, at jeg lærte at læse. Min far skulle egentlig læse dem højt for mig, men faldt altid i søvn, og jeg var så optaget af historien, at jeg selv læste videre. 

Hvad var din første politiske aktivitet?
Jeg var i praktik hos SF, og når man er det, kommer man ud til SFU og hører om dem. Det var der, hvor jeg lavede min første politiske aktivitet, og det var at sætte frimærker på en stor bunke medlemspost. Siden blev jeg selv medlem af SFU og lavede en masse meget sjovere ting.

Hvem var dit første politiske forbillede?
Ritt Bjerregaard. Hun har banet vejen for, at det slet ikke er samme kamp at være kvinde i politik i dag. Jeg har 11 kvindelige kollegaer i SF's folketingsgruppe. 

Fortæl om dit første ferieminde...
Det er at samle blåmuslinger ved vores sommerhus i Kulhuse. Man kan gå meget langt ud i vaders. Men jeg var lille og meget bange for krabber, så det endte med, at min far trak mig med rundt på et enhjørningebadedyr, mens han samlede blåmuslinger.

Fortæl om din første skoledag...
Jeg kan huske, at vi lavede navneleg, men jeg troede, at man skulle sige lærerens navn i stedet for sit eget, og jeg havde jo hørt efter, hvad lærerens navn var, så det sagde jeg. Men det betød, at læreren i lang tid troede, at vi havde det samme navn.

Hvad var din første passion?
Det var dans, og jeg er også uddannet danselærer. Det kan jeg godt savne herinde. I politik skal man være meget klar i mælet og tydelig: Enten er man for eller imod. I dansen er der plads til, at man kan være vævende og i tvivl.

Forrige artikel Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen Næste artikel Nekrolog: Miljø og kvindekamp trak hende ind i politik – og hun trak begge dele i en ny retning Nekrolog: Miljø og kvindekamp trak hende ind i politik – og hun trak begge dele i en ny retning