Om  
Theresa Scavenius
Uffe Elbæk
Rasmus Nordqvist

Velkendt klimaforsker vil være politisk leder i Alternativet

Theresa Scavenius (ALT) tager kampen op mod de tre modkandidater og går efter posten som politisk leder i Alternativet. 

Claudia Steenhard

Efter at Uffe Elbæk 16. december bekendte sit valg om at stoppe som politisk leder af Alternativet, har arvtagerne løbende meldt sig på banen. Den nyeste opstillede, Theresa Scavenius, er klimaforsker ved Aalborg Universitet. 

Det skriver Theresa Scavenius på Facebook. 

"Alternativet har skabt en dynamisk platform for nytænkning af vores samtids største udfordringer, for nytænkning af, hvad politik er og kan være. Vi er alle blevet fascineret af den skaberånd og radikalitet, som Alternativet har været og er eksponent for," indleder Theresa Scavenius og fortsætter:

"Med mig i spidsen for denne smukke bevægelse vil I få en stærk ambassadør for Alternativets sjæl og ånd."

Theresa Scavenius er ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet og forsker blandt andet i klimapolitik. Hun er over de seneste år fremtrådt i medierne som ekspert i og kritiker af regeringens klimapolitik, herunder de, ifølge Scavenius, mangelfulde ambitioner i den nye klimalov. 

Hun blev medlem af Alternativet i 2017 og efterfølgende valgt som Folketingsmedlem for Nordsjællands Storkreds. Hun blev dog ikke valgt ind ved Folketingsvalget i 2019. 

For at blive valgt skal der først ændres i partiets vedtægter, idet de nu tilsiger, at en afløser skal findes i Folketinget – vedkommende skal altså være medlem af Folketinget. Hun tager kampen op mod tre modkandidater. De består af Rasmus Foged (ALT), Mette Rahbek (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT). Den eneste af de fire opstillede, der er medlem af Folketinget, er Rasmus Nordqvist. 

Theresa Scavenius er af flere udpeget som en mulig kandidat til posten, også inden hun annoncerede sit kandidatur. På Altinget har både Morten Reimar og David Trads peget på hende som et "offensivt" alternativ.

Den nye politiske leder vil blive valgt ved et ekstraordinært landsmøde 1. februar 2020. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Theresa Scavenius

MF (løsgænger), klimapolitisk forsker, lektor, Aalborg Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Uffe Elbæk

Forfatter, fhv. MF (ALT), fhv. kulturminister (R)
socialpædagog (Peter Sabroe Seminariet 1982), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1987)

Rasmus Nordqvist

Kandidat til Europa-Parlamentet (SF), bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP)
designer (Danmarks Designskole 1999)

0:000:00