David Trads: Her er et offensivt bud på ny leder af Alternativet 

Der er en bestemt scene fra Alternativets korte historie, som siger det meste – for få dage før valget i 2015 gik jeg en tidlig morgen forbi partiets interimistiske telt på Folkemødet på Bornholm:

Hvis der virkelig er noget, der hedder positiv karma, så var det præcist, hvad der væltede ud af det helt usædvanligt glade opbud af dansende og syngende ’alternativister’, som holdt morgensamling – anført af Peter Mygind, den folkekære skuespiller, som sang for:

”Love is in the air, everywhere I look around// Love is in the air, every sight and every sound// And I don't know if I'm being foolish// Don't know if I'm being wise// But it's something that I must believe in// And it's there when I look in your eyes.”

Lige i de dage – op til valget den 18. juni i 2015 – kunne Alternativet gå på vandet. Ja, ingen ville have været forundret, hvis Uffe Elbæk, iført grønt tylskørt, rent faktisk og helt fysisk havde gået på vandet i Allinge Havn. Alt var muligt lige der.

Det første valg, som partiet stillede op til, blev en enestående triumf, da 168.788 vælgere gav det 4,8 procent af stemmerne. Sådan cirka hver tyvende dansker valgte et parti, som eliten og alskens politiske kommentatorer (dog ikke mig, sagde hunden) slog hen som politiske klovnerier.

Den besked, som Elbæk & co. kom med, var dybest set, at vi skulle tænke helt, helt anderledes – fuld fokus på bæredygtighed, især i forhold til klima og arbejdsliv, og så et farvel til alle de normale, kedsommelige måder at lave politik på. Tænk positivt! Tænk kreativt! Slip alt fri!

Hun er mere offensiv og mere direkte end Elbæk, Nordqvist og de øvrige fra Alternativet 1.0 – og der er noget mere ’how dare you’, Greta Thunberg og Alternativet 2.0 over hende.

David Trads

Et år efter valget nåede Alternativet i enkelte målinger tæt på ti procent. Elbæk begyndte at ligne en politisk sensation, som måske kunne omkalfatre dansk politik på samme måder som lignende, spritnye partier havde vendt op og ned på græsk, spansk og islandsk politik.

Men … så begyndte det hele at gå ned ad bakken. Internt ævl og kævl, magtkampe, hykleri, skandaler, fjollerier, ja, næsten hvad-som-helst, gik galt. Elbæk fik storhedsvanvid og erklærede midt i nedturen, at nu ville han være statsminister. Det lignede en joke.

Folketingsvalget i juni i år var en stor nedtur. Alternativet fik 3,0 procent af stemmerne og tabte mere end 60.000 stemmer. Endnu værre: Partiet gik tilbage ved et valg, som handlede om præcist det, som Elbæks tropper går mest op, nemlig klimaet.

Og nu er Elbæk, denne enestående mand, denne ’crazy’ type, som spiller efter helt egne regler, snart fortid som partileder. Forleden trak han stikket – vel og mærke på en, som han selv udtrykte det, ’totalt overskudsagtig måde’. Hvad så, Alternativet? Er der en fremtid?

Det bliver naturligvis en stor opgave – for alle og enhver ved, at partiet er lig med Elbæk. Ikke at der ikke er andre, der har gjort en stor indsats – mest tydeligt Rasmus Nordqvist, Christian Poll og Josephine Fock. Men det er tydeligt, at partiet hidtil har været afhængigt af stifteren.

Det mest oplagte valg netop nu er selvfølgelig Nordqvist, som velsagtens er den eneste anden i partiet, der har pondus til at træde direkte ind i rollen som leder. Han vil være et sikkert valg. En naturlig fortsættelse af Elbæks linje: sympatisk, kompetent, vellidt. Love is in the air-agtig.

Men … det vil også være et risikabelt valg – for er det fortsat det Alternativet, som dansede, sang og begejstrede i 2015, som der er behov for nu? Er det en pæn, ordentlig parlamentarisk stil, som søger forlig og kompromisser med regeringen, som er den rette vej i dag?

Jeg er ikke sikker – og det er tydeligt, at partiets egen hovedbestyrelse heller ikke er det. Den har nemlig hurtigt ændret i vedtægterne, så det ikke længere er et krav, at partilederen er medlem af folketingsgruppen. Hovedbestyrelsen vil gerne have andre på banen.

Umiddelbart ser jeg især et interessant, stærkt og nytænkende bud på en ny leder – nemlig Theresa Scavenius, en 35-årig klimaforsker ved Aalborg Universitet, som ville have været folketingsmedlem, hvis ikke partiet havde mistet dets mandat i Nordsjælland.

Scavenius – ja, hun er i familie med den berømte Erik Scavenius – ville være et bud på en leder fra en ny generation. Hun er mere offensiv og mere direkte end Elbæk, Nordqvist og de øvrige fra Alternativet 1.0 – og der er noget mere ’how dare you’, Greta Thunberg og Alternativet 2.0 over hende.

Hvis Alternativet virkelig gerne vil drømme videre, så ville Theresa Scavenius være et stærkt bud. Og, tænker nogle måske, går det overhovedet med en leder, der ikke sidder i Folketinget? Ja, det var præcist, hvad Konservative med succes gjorde med Søren Pape.

Utraditionelt, ja … men det er jo præcist Alternativets DNA.

-----

David Trads er journalist, skribent og debattør og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet, forhenværende udviklingsdirektør, Metro International.