Verdens Skove: Lav 20 procent af Danmark til naturzone

Af Anders Morten Christoffersen
Formand for Verdens Skove

Det er på tide at give mere plads til naturen i Danmark. Meget mere. Vores hjemlige biodiversitet er i frit fald, og det skyldes ikke mindst mangel på plads, hvor naturen har førsteprioritet.

Derfor hilser Verdens Skove politikernes fornyede interesse for biodiversiteten og naturen velkommen, og vi håber, at den kommende biodiversitetspakke bliver ambitiøs og omfattende. Og ikke mindst at den vil give plads til vilde skove med masser af dødt ved, vidt åbne naturarealer og tør- og vådområder.

De områder skal bebos af alt fra de store græssende bisonokser og andre planteædere til de mindste svampe, planter og insekter, der alle er vigtige for et robust økosystem og en rig natur.

De nuværende nationalparker er mest nationalparker af navn, ikke af gavn, og de lever slet ikke op til internationale standarder.

Anders Morten Christoffersen
Formand for Verdens Skove

På statsministerens opfordring på Marienborgmødet i november har Verdens Skove stillet forslag til, hvordan biodiversiteten kan øges.

Danmarks areal underlagt økonomiske interesser
Helt konkret synes Verdens Skove, at der skal indføres naturzoner på lige fod med de by-, land -og sommerhuszoner, der findes i dag. Naturzonerne skal omfatte 20 procent af landet.

Naturzonerne skal udpeges blandt de områder, der allerede har høj naturværdi og de områder, der har potentiale til at blive det.

Lige nu er stort set hele landet underlagt økonomiske interesser på bekostning af naturen på den ene eller anden måde. Det er ikke mindst landbruget, som optager to-tredjedele af Danmarks areal, et intensivt skovbrug og udtag af biomasse til brændsel, der presser de hjemmehørende arter.

Derfor er der brug for, at industrierne og andre interesser gør markante indrømmelser, så vi kan få mere vild og mangfoldig natur i Danmark. Vi har givet fem bud på, hvordan man når de lavest hængende frugter, så man hurtigst og bedst muligt når de 20 procent.

1. Stop produktionen på Naturstyrelsens arealer
Et oplagt sted at starte er på de omkring fem procent af landets arealer, som staten ejer, og Naturstyrelsen forvalter, hvor produktion med udtag af ressourcer let kan standses.

Naturstyrelsen bør ikke længere være selvfinansierende gennem skovdrift og landbrug, men i stedet lægges over på finansloven.

Skovdrift og landbrug skal ophøre på styrelsens arealer, og Naturstyrelsens opgaver skal omdefineres, så styrelsens kerneopgaver bliver sikring og udvikling af naturen og biodiversiteten samt de gavnlige klima- og miljøeffekter, naturen bidrager med.

2. Opret naturnationalparker
Et afgørende skridt for at sikre plads, hvor naturen har førsteret, er at oprette naturnationalparker, som skal udgøre grundpillerne i naturzonen.

De nuværende nationalparker er mest nationalparker af navn, ikke af gavn, og de lever slet ikke op til internationale standarder. I dag er store dele af de danske nationalparker eksempelvis pløjemarker, parkeringspladser, beboelse og intensivt drevne skovplantager.

Derfor skal de mest egnede naturområder, også i eksisterende nationalparker, være en del af de nye naturnationalparker, hvor biodiversiteten har førsteret, og hvor forvaltningens ypperste formål er at styrke og udvikle biodiversiteten i områderne.

3. Knyt naturområder sammen
En af udfordringerne for mange arter er, at levestederne er fragmenterede. De fleste naturarealer i Danmark er små og isolerede, hvilket øger deres sårbarhed over for menneskelige og naturlige påvirkninger. Selv områder med ellers god naturkvalitet er for små til at rumme levedygtige dyrebestande.

Derfor skal der skabes sammenhæng mellem naturområderne og bufferzoner omkring dem, så arterne får en større robusthed i form af øget mulighed for spredning og en bedre beskyttelse mod eksterne påvirkninger.

4. Omlæg EU-støtten
Landbrugsstøtten kan inden for de gældende regler skal lægges om, så man målretter en større del af EU-støtteordningen til natur. Helt konkret bør man flytte EU-midler fra landbrugsproduktion til naturtiltag.

I dag har Danmark kun overflyttet syv procent til naturdelen, selvom vi må flytte op til 15 procent. Samtidig kan vi øremærke pengene til naturbeskyttelse for biodiversitetens skyld, hvilket midlerne faktisk næsten ikke er afsat til i dag.

På den måde kan det blive lige så økonomisk attraktivt at lægge udpegede arealer om til natur som at drive landbrugsdrift på dem.

Lodsejere kan således tage arealer ud af produktion uden at miste støtte på det, noget, de ellers oftest taber penge på, sådan som støtten er skruet sammen nu.

5. Fjern lovmæssige barrierer
Lige nu er mindst en snes love og regler barrierer for selvbærende naturområder. For at sætte vigtige initiativer i gang skal man på nuværende tidspunkt i bedste fald indhente en stribe af dispensationer og tilladelser fra vidt forskellige myndigheder, hvor processerne er langstrakte og besværlige.

I de værste tilfælde blokerer reglerne helt for, at man må gøre noget overhovedet. Her bør politikerne, ligesom de har fjernet en række forhindringer for virksomheder og landbruget, fjerne barriererne for at fremme biodiversiteten.

Man kan eksempelvis se på mulighederne for at fjerne reglerne om, at man skal øremærke store, vilde naturplejende græssere som bisonokser, og at man ikke må lade ådsler ligge. Øremærkning af bisonkalve er decideret farligt, og ådsler i naturen er vigtige for en række arter, som nu er pressede på grund af manglende ådsler i den danske natur.