Videncenter: Jordforurening rummer et stort eksportpotentiale

DEBAT: Det er dyrt at oprense forurenede grunde. Med ny teknologi kan det gøres bedre og billigere, og teknologien rummer samtidig et stort eksportpotentiale, skriver Bente Villumsen.

Af Bente Villumsen
Civilingeniør og leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner

Generationsforureninger fylder i debatten om jordforurening. Men hvad er egentlig myter, og hvad er fakta?

Generationsforureninger er et nyt ord for et gammelt fænomen. Kæmpestore forureninger, som vi har overtaget fra tidligere generationer – og hvis ikke vi gør en alvorlig indsats, vil vi efterlade dem til de kommende mange generationer. Deraf betegnelsen generationsforureninger.

Her måles miljøgifte i tons, og omkostningerne til at håndtere risikoen fra hver grund ligger mellem 50 millioner kroner og sandsynligvis op mod en milliard.

Regionerne har i dag identificeret ni generationsforureninger, der er i offentlig indsats (se boks) – forureninger, der udgør en risiko for grundvand, beboere eller vandmiljø, som defineret i jordforureningsloven. Dertil kommer et lignende antal, hvor risikoen endnu ikke er afklaret, eller hvor regionerne p.t. vurderer, at der ikke er behov for en indsats.

Helt forkert
I medierne får man ofte indtryk af, at regionerne slet ikke gør noget ved generationsforureningerne. Det er helt forkert.

For eksempel har Region Midtjylland etableret en spuns, som hindrer forureningen ved Høfde 42 i at sprede sig, mens de udvikler ny teknologi til rensningen. Region Syddanmark har et demonstrationsanlæg i gang i Kærgård Plantage, hvor der tidligere er fjernet store mængder kviksølvforurenet jord i samarbejde med staten. Region Hovedstaden har helt tilbage i 1990’erne undersøgt Collstropgrunden og regnet på afværgeløsninger. Regionen har oprenset grøfter og etableret et overvågningsprogram, men en omfattende oprensning er ikke gennemført, fordi der er brug for pengene til at sikre rent grundvand.

En generationsforurening er en tung post på budgettet, når regionerne samlet disponerer over cirka 260 millioner kroner til undersøgelser og afværge hvert år. Befolkningen har en velbegrundet forventning om, at regionerne prioriterer at sikre rent grundvand og sunde boliger, og det er ofte også der, vi får mest miljø for pengene.

Siden jordforureningsloven trådte i kraft i 2000, har regionerne ikke haft til opgave at håndtere jordforurening i forhold til overfladevand, så arbejdet med disse forureninger har løbende krævet særlige aftaler og bevillinger. Først i 2014 kom overfladevand igen ind i billedet. Regionerne har nu screenet forureningerne og er i gang med at forhandle med staten om økonomi for opgaven.

Bedre og billigere
Samtidig udvikler regionerne som nævnt ny teknologi til oprensning – teknologiudvikling er nemlig en rigtig god idé her. Når det koster flere hundrede millioner at rense op, kan det betale sig at investere i ny teknologi, der kan gøre det bedre og billigere.

I Danmark er vi langt fremme med renseteknologi, også i international målestok, og de firmaer, der udvikler teknologi, kan få store sidegevinster i form af eksportpotentiale. Derfor har Region Midtjylland eksperimenter i gang med to firmaer på Harboøre Tange, og Region Syddanmark udvikler andre teknologier i Kærgård Plantage. Forskellige forureninger kræver nemlig forskellige metoder.

Regionerne udvikler ikke kun ny teknologi på generationsforureningerne – de har også et fælles netværk af testgrunde. Det er forurenede grunde, hvor det har været billigere at købe grunden end at rense den op til for eksempel beboelse. Her udvikler de ny teknologi i samarbejde med universiteter, private firmaer – og hinanden. Læs mere om det på www.danishsoil.org.

Forrige artikel Verdens Skove: Naturforvaltere behøver ikke være skeptiske over for vilde heste Verdens Skove: Naturforvaltere behøver ikke være skeptiske over for vilde heste Næste artikel Dansk Akvakultur kritiserer forslag til ny strategi: Dansk Akvakultur kritiserer forslag til ny strategi: "Det virker utroværdigt"
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Miljøteknologi, traditionel udviklet ny teknologi og de forventede ødelæggende konsekvenser af højere lønninger, lavere skatter, flere velfærdsgoder og øget forbrug

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, lønforhøjelser, skattelettelser, dyrtidsportioner, afgiftsnedsættelser, tilskudsordninger, miljøteknologier og grønne omstillinger med så uventet få ødelæggende konsekvenser for jordbunden, undergrunden, vandmiljøet, biodiversiteten, klimaet, luftmiljøet, arbejdsmiljøet, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Energiens Folkemøde, DI-topmøde og valget af en ny Venstre-formand, der ventes at blive en tidligere miljø- og fødevareminister. Det er nogle af højdepunkterne i denne uges grønne overblik.