Debat

Videncenter: Jordforurening rummer et stort eksportpotentiale

DEBAT: Det er dyrt at oprense forurenede grunde. Med ny teknologi kan det gøres bedre og billigere, og teknologien rummer samtidig et stort eksportpotentiale, skriver Bente Villumsen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bente Villumsen
Civilingeniør og leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Generationsforureninger fylder i debatten om jordforurening. Men hvad er egentlig myter, og hvad er fakta?

Generationsforureninger er et nyt ord for et gammelt fænomen. Kæmpestore forureninger, som vi har overtaget fra tidligere generationer – og hvis ikke vi gør en alvorlig indsats, vil vi efterlade dem til de kommende mange generationer. Deraf betegnelsen generationsforureninger.

Her måles miljøgifte i tons, og omkostningerne til at håndtere risikoen fra hver grund ligger mellem 50 millioner kroner og sandsynligvis op mod en milliard.

Befolkningen har en velbegrundet forventning om, at regionerne prioriterer at sikre rent grundvand og sunde boliger, og det er ofte også der, vi får mest miljø for pengene.

Bente Villumsen
Civilingeniør og leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner

Regionerne har i dag identificeret ni generationsforureninger, der er i offentlig indsats (se boks) – forureninger, der udgør en risiko for grundvand, beboere eller vandmiljø, som defineret i jordforureningsloven. Dertil kommer et lignende antal, hvor risikoen endnu ikke er afklaret, eller hvor regionerne p.t. vurderer, at der ikke er behov for en indsats.

Helt forkert
I medierne får man ofte indtryk af, at regionerne slet ikke gør noget ved generationsforureningerne. Det er helt forkert.

For eksempel har Region Midtjylland etableret en spuns, som hindrer forureningen ved Høfde 42 i at sprede sig, mens de udvikler ny teknologi til rensningen. Region Syddanmark har et demonstrationsanlæg i gang i Kærgård Plantage, hvor der tidligere er fjernet store mængder kviksølvforurenet jord i samarbejde med staten. Region Hovedstaden har helt tilbage i 1990’erne undersøgt Collstropgrunden og regnet på afværgeløsninger. Regionen har oprenset grøfter og etableret et overvågningsprogram, men en omfattende oprensning er ikke gennemført, fordi der er brug for pengene til at sikre rent grundvand.

En generationsforurening er en tung post på budgettet, når regionerne samlet disponerer over cirka 260 millioner kroner til undersøgelser og afværge hvert år. Befolkningen har en velbegrundet forventning om, at regionerne prioriterer at sikre rent grundvand og sunde boliger, og det er ofte også der, vi får mest miljø for pengene.

Siden jordforureningsloven trådte i kraft i 2000, har regionerne ikke haft til opgave at håndtere jordforurening i forhold til overfladevand, så arbejdet med disse forureninger har løbende krævet særlige aftaler og bevillinger. Først i 2014 kom overfladevand igen ind i billedet. Regionerne har nu screenet forureningerne og er i gang med at forhandle med staten om økonomi for opgaven.

Bedre og billigere
Samtidig udvikler regionerne som nævnt ny teknologi til oprensning – teknologiudvikling er nemlig en rigtig god idé her. Når det koster flere hundrede millioner at rense op, kan det betale sig at investere i ny teknologi, der kan gøre det bedre og billigere.

I Danmark er vi langt fremme med renseteknologi, også i international målestok, og de firmaer, der udvikler teknologi, kan få store sidegevinster i form af eksportpotentiale. Derfor har Region Midtjylland eksperimenter i gang med to firmaer på Harboøre Tange, og Region Syddanmark udvikler andre teknologier i Kærgård Plantage. Forskellige forureninger kræver nemlig forskellige metoder.

Regionerne udvikler ikke kun ny teknologi på generationsforureningerne – de har også et fælles netværk af testgrunde. Det er forurenede grunde, hvor det har været billigere at købe grunden end at rense den op til for eksempel beboelse. Her udvikler de ny teknologi i samarbejde med universiteter, private firmaer – og hinanden. Læs mere om det på www.danishsoil.org.

Dokumentation

De ni generationsforureninger:

Tre Cheminova-forureninger
Depot ved Høfde 42, gammel fabriksgrund på Harboøre Tange og ny fabriksgrund på Rønland. Forureningerne stammer fra produktion af pesticider og består af tungt nedbrydelige pesticider, blandt andet parathion, kviksølv og en mængde andre kemikalier.

To forureninger fra Grindstedværket
Deponering i Kærgård Klitplantage og fabriksgrunden i Grindsted. Blandingsforurening fra produktion af kemikalier og medicinalvarer, blandt andet kviksølv, cyanid, barbiturater og klorerede opløsningsmidler.

En træimprægneringsgrund
Collstropgrunden ved Esrum Sø. Træimprægneringsgrund forurenet med tungmetaller, chlorphenoler og tjærestoffer.

Tre grundvandsforureninger med klorerede opløsningsmidler
Lundtoftevej 150 og 160, Lyngby: Forurening fra tidligere køleskabsfabrik
Naverland 26 A og B, Albertslund. Forurening fra tidligere omlastning og salg af klorerede opløsnings­midler
Vestergade 5, Skuldelev. Forurening fra tidligere metalvarefabrik.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Villumsen

Leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner
MPK (Roskilde Uni. 2015), HD(O) (CBS, 2012), civilingeniør (DTU, 1991)

0:000:00