WWF: Året har været fyldt med alarmerende nyheder

DEBAT: 2017 var året, hvor vi fik de mest bekymrende oplysninger om naturens og arternes tilstand i årtier. Vi er derfor nødt til at gøre noget, for naturens tilstand er uhyre vigtigt for fremtiden. 

Placeholder image
Mange dyr er forsvundet fra naturen. Blandt andet er 12 dagsommerfuglearter og 53 bi-arter forsvundet fra Danmark de seneste 50 år.
Foto: /ritzau/Martin Lehmann/
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bo Øksnebjerg
Generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

2017 er ved at rinde ud, og det er tid til at se tilbage på året, der gik.

2017 har på mange måder været et fint miljø-år.

Verdens lande har tilsluttet sig Paris-aftalen, og FN's 17 verdensmål bliver skrevet ind i mange landes politiske planer. Jo, jo - der er masser af gang i den i politik-land, og journalisterne på Altinget og Washington Post bliver ikke arbejdsløse foreløbig.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Så langt, så godt. Men tillad mig at komme med en forsigtig forudsigelse. Jeg tror, at 2017 vil blive kendt for noget helt andet i fremtiden.

2017 var nemlig også året, hvor vi fik de mest alarmerende – og veldokumenterede - oplysninger om naturens og arternes tilstand i årtier.

Forskerne bag de mange undersøgelser råber da også vagt i gevær. I 2017 skrev mere end 15.000 eksperter således under på et opråb til os alle om, at verden reelt står ved et ’tipping point’.

Bo Øksnebjerg, Generalsekretær, WWF

Og jeg tror, at eftertiden vil dømme vores generation på, hvad vi gjorde, da sandheden stod helt klar.

Tallene er skræmmende
Står det virkelig så slemt til?

Ja, det gør det! Det sidste års tid har forskerne for eksempel kunne fortælle os, at mængden af flyvende insekter i Tyskland er faldet med 75 procent, omkring 70 procent af verdens havfugle er forsvundet, og 90 procent af verdens fiskebestande er enten fuldt udnyttet, overfisket eller på grænsen til kollaps.

Samtidig er rydningen af regnskoven nu tilbage på nogenlunde samme niveau som i 1990’erne, og halvdelen af vores koralrev er forsvundet på 30 år.

Forskningen fortæller også om voldsomme tilbagegange i alt fra geparder og elefanter til verdens abearter og næsehorn.

I Danmark er den også gal. 12 dagsommerfuglearter og 53 af vores bi-arter er forsvundet de seneste 50 år.

DOF kunne også konstatere, at danske fuglearter som stæren, viben og sanglærken er under massivt pres. Og endelig viste den seneste NOVANA-rapport, at 11 ud af vores 17 naturtyper er i forværring.

Den helt store kæberyster kom i sommerferien, hvor forskere rapporterede om udviklingen i bestandene af hele 27.000 forskellige dyrearter overalt i verden.

De konkluderede, at halvdelen af alle individer i bestandene er gået tabt de sidste 100 år. Og hos landpattedyrene har halvdelen af arterne mistet op til 80 procent af deres oprindelige leveområde.

Rent videnskabeligt svarer det til en massedød på linje med den, verden oplevede, da dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden.

Forskerne bag de mange undersøgelser råber da også vagt i gevær. I 2017 skrev mere end 15.000 eksperter således under på et opråb til os alle om, at verden reelt står ved et ’tipping point’.

Politikerne gør ingenting 
Puh ha, det var en masse tal! Heldigvis er de så krystalklare, at der ikke er så meget at diskutere. Vi er tvunget til at gå i gang med at løse problemerne - nu!

Og vores politikere har da heller ikke lyst til at diskutere. Men de gør bare ikke noget ved problemerne.

Da det tidligere på året stod klart, at Danmark ikke er i nærheden af at nå de såkaldte Aichi-mål, der er 20 FN-mål for biodiversiteten, som Danmark har forpligtet sig til, blev miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen selvfølgelig kaldt i samråd.

Her svarede han lakonisk: ”Jeg tror ikke, at der er nogen lande, der når målsætningerne. Det er det realistiske svar at give”, hvorefter han nægtede at tage nye tiltag for at nå målene.

Så skulle der være styr på debatlysten og ambitionerne på øverste hylde i dansk politik.

Naturens tilstand er vigtig for fremtiden
Men tilbage til min forudsigelse om, at verden – og ikke mindst vores ledere – står foran et skelsættende øjeblik i verdenshistorien.

For mens de færreste nok i virkeligheden bekymrer sig om, hvor mange arter af gødningsbiller, man kan finde på Tåsinge, så spiller naturens tilstand og verdens biodiversitet faktisk en uhyre vigtig rolle for vores fælles fremtid.

Dyrene har selvfølgelig en eksistensberettigelse uanset hvad. Men biodiversiteten har også stor betydning for menneskets velvære, overlevelse og verdens økonomi.

Og faktisk kan forskerne putte tal på, hvor meget den er værd. Koralrevene bliver for eksempel ikke bare mindre kønne af, at korallerne dør.

Selvom de kun udgør 0,1 procent af verdens havareal, har 25 procent af de fisk, vi fanger og spiser, haft deres opvækst på verdens koralrev.

De holder 500 millioner mennesker i live og udgør en årlig økonomi på 30 milliarder dollars.

Den samme beregning kan laves for stort set alle andre naturtyper.

Ud af de 264 plantearter, vi dyrker i EU, er 80 procent for eksempel afhængige af insekter for at blive bestøvede – bare hvis du skulle undre dig over, hvorfor jeg tidligere i denne artikel gik op i, at 75 procent af biomassen af flyvende insekter i Tyskland er forsvundet.

Selv vores sundhed afhænger af naturen. Undersøgelser viser faktisk, at folk er mindre syge af f.eks. malaria, borrelia og diarre i områder med høj biodiversitet. 

Der er således masser at beskytte og god grund til at gøre det. Og nu kommer den gode nyhed: Vi ved præcis, hvad vi skal gøre ved problemet.

Og hvor skal vi så kigge hen, hvis vi vil redde biodiversiteten i verden? Det har forskerne også et svar på. I en artikel i verdens førende videnskabelige tidsskrift Nature kiggede et hold af forskere på de største trusler mod 8.688 dyrearter, der er i fare for at uddø.

Her viste undersøgelserne, at den største trussel er menneskets overudnyttelse af naturen som for eksempel skovhugst, fiskeri eller jagt, der truer hele 72 procent af arterne i undersøgelsen. Den næststørste trussel er menneskets landbrug (68 procent af arterne).

Klimaforandringerne er nummer syv på trusselslisten. Klimaet truer med at gøre kål på 19 procent af de undersøgte arter.

Sund natur løser andre problemer 
Vi skal således have styr på menneskets overforbrug af naturens ressourcer. Det kræver mange forskelligartede tiltag.

Helt overfladisk skal vi på verdensplan især bibeholde – og gerne frede – store sammenhængende naturområder, lægge vores landbrugsmetoder og forbrug om, og udnytte naturen på en mere bæredygtig måde.

I Danmark er princippet det samme – men med omvendt fortegn.

Her skal vi reetablere naturen og sikre store sammenhængende områder med vild natur og større biodiversitet – og lade den smule nogenlunde oprindelig natur, der er tilbage, i fred.

Og jeg har flere – og måske endnu bedre - nyheder. Hvis vi gør, hvad eksperterne anbefaler, får vi en lang række gratis fremskridt oven i hatten.

For sund natur og stor biodiversitet hjælper os også i kampen mod andre af tidens store svøber.

Ifølge Europakommissionens seneste rapporter sikrer mere natur og større biodiversitet os nemlig mod klimaforandringerne, ekstremregn, oversvømmelser, tørke og mange andre problemer.

Store skove optager nemlig den skadelige CO2, holder på jorden og næringsstofferne, ligesom de opsamler og renser vores vand.

Lyder det for godt til at være sandt? Hos WWF er vi allerede godt i gang med fremtidens moderne naturbevarelse.

Tag for eksempel vores tiger-arbejde i Asien, hvor klimaet, biodiversiteten og økosystemerne også er tænkt ind. Her bevarer vi de helt rigtige skovområder, så ikke bare tigerne, men også millioner af andre dyrearter reddes.

Samtidig sikrer vi ferskvands-forsyningerne til millioner af asiater, der ellers har udsigt til massive problemer med at skaffe nok drikkevand.

Og vi hjælper klimaet, fordi skovene holder på den eksplosive mængde CO2, der er resultatet af økonomiernes fremdrift.

Alt dette er tydeligt belyst i WWF’s nye rapport Beyond the Stripes, der endegyldigt dokumenterer, at smart naturbevarelse er nøglen til en bæredygtig fremtid.

Så tiden er inde til at få biodiversitetsbrillerne på. Hvis vi ikke gør noget, vil eftertiden aldrig tilgive os.

Og alt, der skal til, for at stoppe vores biodiversitets-blues og redde julestemningen, er at passe på den natur, vi har.

Som Beyond the Stribes rapporten viser, så får vi vores investeringer flere gange igen, hvis vi tænker på biodiversiteten, når vi tager beslutninger. Så får man ikke en bedre gave til jul!

Omtalte personer

Bo Øksnebjerg

Generalsekretær, WWF
biolog (Københavns Uni. 1997)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser