Hvad forventes disse unge at leve af, hvis de ikke er jobparate og samtidig mister retten til SU?

Med beskæftigelsesreformen er der fokus på en individuel beskæftigelsesindsats for de unge.

Alt for mange unge med uddannelsespålæg har vist sig at falde fra uddannelserne, og Rigsrevisionen konkluderede i en undersøgelse fra 2020, at det kun er 15 pct. af udsatte unge, som gennemfører en uddannelse med et uddannelsespålæg. Unge i målgruppen skal derfor ikke længere mødes med et entydigt fokus på, at uddannelse er den eneste vej frem, og af den grund afskaffes uddannelsespålægget.

Fremover skal unge i kontanthjælpssystemet i stedet for uddannelsespålæg have en indsats, der bedst muligt hjælper den enkelte videre. Det kan være indsatser rettet mod at komme ind på arbejdsmarkedet eller at påbegynde en uddannelse. Det afhænger af, hvad der er relevant for den unge. Det afspejler netop et grundlæggende element i reformen om, at der bliver frihed til at give målrettede og effektive indsatser til borgerne, herunder de unge. Der er således ikke tale om, at de unge i kontanthjælpssystemet mister retten til en ydelse, fordi uddannelsespålægget afskaffes.

Hertil kommer, at der med Ungeløftet og beskæftigelsesreformen er der afsat finansiering til en styrkelse af indsatsen for unge, fx IPS (Individuel Planlagt job og Støtte) til unge med psykiske udfordringer eller ’Flere unge skal med’, som permanentgøres med reformen. Det betyder, at flere unge kan hjælpes med at realisere deres potentiale på en arbejdsplads, på en uddannelse eller i andre fællesskaber.