Køb abonnement
Annonce
Victoria Velásquez
svarer
Kaare Dybvad Bek

Victoria Velasquez (EL) spørger beskæftigelsesministeren, Kaare Dybvad Bek, hvor mange personer, der kommer til at stå uden ydelse, hvis revalideringsydelsen og ressourceforløbsydelsen afskaffes


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 66, Spørgsmål 20
Vil ministeren oplyse hvor mange personer, der kommer til at stå uden ydelse, hvis revalideringsydelsen og ressourceforløbsydelsen afskaffes?

Svar fra torsdag den 4. december 2025
” Vil ministeren oplyse hvor mange personer, der kommer til at stå uden ydelse, hvis revalideringsydelsen og ressourceforløbsydelsen afskaffes?” Svar:

Der er ingen borgere, der mister deres nuværende forsørgelsesydelser som følge af beskæftigelsesreformen. Det skyldes, at der et lavet overgangsordninger, som betyder, at borgere i jobafklaring, ressourceforløb eller revalidering, der er i gang med eller er bevilliget deres forløb inden afskaffelsen af ordningerne kan fortsætte i deres forløb efter de hidtidige regler og med de samme forsørgelsesydelser, indtil deres forløb afsluttes.

Når vi afskaffer ordninger, så kan borgerne i stedet modtage andre ydelser i ydelsessystemet, hvis de opfylder betingelserne herfor. Nogle vil kunne få kontanthjælp – medmindre de har formue eller ægtefælle, der kan forsøge dem Beskæftigelsesministeriet anslår, at ca. 1.700 fuldtidspersoner, der tidligere ville have været i et ressourceforløb, ikke vil være berettiget til kontanthjælp. Det skyldes, at de har en formue eller kan forsørges af deres ægtefælle, og dermed vil de ikke have ret til en ydelse, når ressourceforløb afskaffes.

Beskæftigelsesministeriet anslår endvidere, at ca. 370 personer (tal fra 2023), der er under revalidering, ikke vil være berettiget til kontanthjælp som følge af enten egen formue eller ægtefælles indkomst og formue. Når man tager højde for, at borgere ved afskaffelse af revalidering, også kan modtage andre ydelser end kontanthjælp, fx sygedagpenge og sygedagpenge på reduceret sats samt SU i det ordinære uddannelsessystem, vil det være ca. 50 fuldtidspersoner, der står uden ydelse – enten fordi de har en formue eller fordi de forsørges af deres ægtefælle.
Annonce

Nyhedsoverblik





Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026