Benny Engelbrecht (S) spørger finansministeren, Kristian Jensen, om ministeren vil oplyse de beløb, der spørges til i L 241 - spørgsmål 60 vedr. råderummet

Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningsteknisk mulige vækst i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger inden for de finanspolitiske mål. Det var også tilfældet ved opgørelsen af grundforløbet uden nye tiltag i tabel 2B.1 i DK2025 – Et stærkere Danmark og ligger således også til grund for besvarelsen af spørgsmål 60 til L 241, som spørgeren henviser til.

Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en opgørelse af råderummet ekskl. regeringens prioriteringer af skattestoppet på punktafgifter og løftet af rammen til offentlige investeringer. Hertil anvendes det seneste fremskrivningsgrundlag fra august 2018 og de sigtepunkter for den strukturelle offentlige saldo i 2020 og 2025, som indgår i den aktuelle mellemfristede plan – altså en beregning på det seneste mellemfristede grundlag, hvor udvalgte finanspolitiske prioriteringer tilbagerulles.

Over perioden 2021-2025 har regeringen samlet set prioriteret ca. 19�½ mia. kr. til et løft af de offentlige investeringer. Regeringens løft af de offentlige investeringer giver mere plads til at gennemføre investeringer i ny digital infrastruktur og samfundsøkonomisk fornuftige investeringer på infrastrukturområdet, som øger grundlaget for økonomisk vækst. Løftet af de offentlige investeringer bidrager til at øge velstanden i samfundet via øget produktivitet svarende til ca. 1¾ mia. kr. i 2025.

Såfremt Socialdemokratiet ønsker at tilbagerulle dette løft vil det således isoleret give mulighed for en højere offentlig forbrugsvækst, men altså tilsvarende også færre muligheder for offentlige investeringer i blandt andet digital og fysisk infrastruktur og en forbigåelse af velstandsgevinsterne herfra. Hertil bemærkes, at løftet af de offentlige investeringer finansieret inden for målet om strukturel balance i 2025 har ydet et bidrag til at reducere den såkaldte hængekøjeudfordring for dansk økonomi. En tilbagerulning af løftet vil således isoleret set øge hængekøjeudfordringen.

I forbindelse med 2025-planen Vækst og Velstand 2025 fra maj 2017 har regeringen ligeledes prioriteret at forlænge skattestoppet for visse punktafgifter svarende til en prioritering på ca. ¾ mia. kr. i 2025. En tilbagerulning af skattestoppet for visse punktafgifter vil isoleret øge råderummet til øget offentligt forbrug, men vil til gengæld igen gøre det dyrere at være dansker. Skattestoppet har sikret danskerne mod at få forringet deres velstand. En ophævelse af skattestoppet vil indebære højere afgiftsbelastning for almindelige danskere.

De isolerede konsekvenser for det finanspolitiske råderum af at tilbagerulle løftet af de offentlige investeringer og skattestoppet for punktafgifter er vist i tabel 1.

Det bemærkes, at det finanspolitiske råderum på linje med besvarelsen af spørgsmål 60 (L241) er baseret på den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2018 og målt i forhold til udgiftsniveauet i 2018. Når der i augustfremskrivningen tages højde for, at råderummet for 2019 er udmøntet med finansloven for 2019 udgør det finanspolitiske råderum – før tilbagerulning af initiativer – ca. 23�½ mia. kr. frem mod 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2019.

Tabel 1 Finanspolitisk råderum ved tilbagerulning af skattestop for punktafgifter og højere offentlige investeringer Mia. kr., 2019-priser for udgiftslofter 2022 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2018 Isoleret virkning hvis løft af de offentlige investeringer tilbagerulles 1) soleret virkning hvis skattestop for punktafgifter tilbagerulles 1) inanspolitisk råderum inkl. virkning af at tilbagerulle 10�½

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Råderummet i 2019 er udmøntet i forbindelse med finanslovforslaget for 2019. Grundet afrundinger kan der være forskel mellem total og sum af delkomponenter.

1) irkningen af at tilbagerulle løftet af de offentlige investeringer tager udgangspunkt i profilen i Vækst og Velstand 2025 korrigeret for virkningen af justeringer foretaget i forbindelse med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger samt Energiaftale.

Provenuvirkningen for afskaffelse af skattestop for punktafgifter tager udgangspunkt i den provenuvirkning, der blev lagt til grund for Opdateret 2025-forløb, august 2017, hvor prioriteringerne fra Vækst og Velstand for første gang blev indregnet i det mellemfristede grundforløb.

Kilde: Forsvarsforlig 2018-2023, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 og egne beregninger.