svarer 
Kristian Jensen

Finansudvalget spørger finansministeren, Kristian Jensen, om hvor meget den strukturelle saldo vil forbedres i hvert år, hvis rammen til offentlige investeringer inkl. moms reduceres

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 1, Spørgsmål 4
Vil ministeren oplyse, hvor meget den strukturelle saldo vil forbedres i hvert år, hvis rammen til offentlige investeringer inkl. moms reduceres med hhv. 5, 10, 15 og 20 mia. kr. i hvert år fra 2021 til 2030 og i forlængelse heraf oplyse, hvor mange igangsatte og planlagte offentlige investeringer der samlet set i mia. kr. vil skulle annulleres eller droppes ved hver af de nævnte reduktioner i investeringsrammen?

Svar fra tirsdag den 18. december 2018
En reduktion i den offentlige investeringsramme på hhv. 5, 10, 15 eller 20 mia. kr. inkl. moms årligt i 2021-2025 vil isoleret set forbedre den strukturelle saldo med skønsmæssigt hhv. 4¼, 8¾, 13 og 17�½ mia. kr. Det svarer til reduktionen af investeringsrammen ekskl. tilbageløb.

Hvis rammen til offentlige investeringer reduceres med hhv. 5, 10, 15 eller 20 m kr. årligt i 2021-2025, vil der alt andet lige være plads til offentlige investeringer for hhv. 5, 10, 15 eller 20 mia. kr. mindre inden for den mellemfristede planlægning af finanspolitikken, end der er for nuværende. Det vil således indebære mindre rum til fx at gennemføre investeringer i ny digital infrastruktur og samfundsøkonomisk fornuftige investeringer på infrastrukturområdet, som øger grundlaget for økonomisk vækst.

For så vidt angår igangsatte og planlagte offentlige investeringer henvises til Svar på Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 108 af 16. november 2018.

Perioden efter 2025 er ikke dækket af en mellemfristet plan, og ligger dermed udenfor planlægningshorisonten. Det betyder, at der ikke er taget politisk stilling til en ramme til offentlige investeringer efter 2025.
0:000:00