10. december 2018 kl. 08.00Ministersvar
Søren Egge Rasmussen svarer Lars Christian Lilleholt
Søren Egge Rasmussen (EL) spørger energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Christian Lilleholt, om individuelle opvarmningsformer
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 97, Spørgsmål 6
Af lovforslagets bemærkninger (side 5, første spalte, 2. afsnit) fremgår, at begrundelsen for lovforslaget bl.a. er: ”Ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, har som følge af forpligtelsen begrænsede muligheder for at vælge en billigere eller grønnere varmeforsyningsform.”. Nye tal fra Energistyrelsen viser, at fjernvarmen er 60 pct. grøn (69 pct., hvis bionedbrydeligt affald medregnes). a. Vil ministeren oplyse, om der er foretaget analyser af, hvilke individuelle opvarmningsformer forbrugerne vil vælge, når de fravælger fjernvarmen (f.eks. en fordeling på individuelle varmepumper og biomasse i form af pillefyr, gas eller andet)?
b. Vil ministeren tage initiativ til, at den individuelle opvarmning i form af biomasse skal opfylde samme krav om partikeludledning, som afbrænding af biomasse i fjernvarmen er underlagt?
c. Hvor store skønner ministeren, at problemerne omkring begrænsede muligheder for at vælge grønne og billigere varmeforsyningsformer, som lovforslaget sigter på at løse, er?
d. I 2013 havde i alt 78 fjernvarmeselskaber priser på over 20.000 kr. for et standardhus.
I 2018 er det i alt 6 selskaber, der har priser over 20.000 kr. for et standardhus. Vil ministeren anerkende, at fjernvarmesektoren er på vej til at sikre lavere priser for forbrugerne, og at anvendelsen af tilslutningspligt og især forblivelsespligt har været en central del af denne udvikling?
b. Vil ministeren tage initiativ til, at den individuelle opvarmning i form af biomasse skal opfylde samme krav om partikeludledning, som afbrænding af biomasse i fjernvarmen er underlagt?
c. Hvor store skønner ministeren, at problemerne omkring begrænsede muligheder for at vælge grønne og billigere varmeforsyningsformer, som lovforslaget sigter på at løse, er?
d. I 2013 havde i alt 78 fjernvarmeselskaber priser på over 20.000 kr. for et standardhus.
I 2018 er det i alt 6 selskaber, der har priser over 20.000 kr. for et standardhus. Vil ministeren anerkende, at fjernvarmesektoren er på vej til at sikre lavere priser for forbrugerne, og at anvendelsen af tilslutningspligt og især forblivelsespligt har været en central del af denne udvikling?
Svar fra mandag den 10. december 2018
Vedr. a) Der findes en række alternativer til fjernvarme. Hvilket alternativ forbrugeren har mulighed for at etablere afhænger bl.a. af husets placering, type, størrelse og omkringliggende areal, men der er ikke blevet lavet en konkret analyse heraf. Af de tilgængelige alternativer til fjernvarme er særligt luft-vand og jordvarmebaserede varmepumper samt træpillefyr relevante for den gennemsnitlige varmekunde. De respektive alternativer er forbundet med forskellige investerings- og driftsomkostninger, jf. tabel 1.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2801 E: [email protected] www.efkm.dk Side 1/3 Tabel 1 Gennemsnitlig pris for opvarmning af et standardhus Teknologi Eksisterende fjernvarmekunde Ny fjernvarmekunde Varmepumpe (luft-vand) armepumpe (jordvarme) ræpillefyr Naturgas Pris pr. år for standardhusstand (130 kvm) a. 12.300 kr. (ekskl. tilslutningsbidrag) a. 15.500 kr. (inkl. tilslutningsbidrag) a. 16.800 kr. ca. 20.000 kr. ca. 17.600 kr. ca. 16.700 kr.
Anm.: Priserne gælder for et standardhus på 130 kvm. inkl. moms. Der regnes med, at kapitalomkostningerne afbetales over 20 år. Der er ikke indregnet indirekte investeringstilskud (fx energisparetilskud, boligjobordning mv.). Beregningen er forbundet med usikkerhed, ±10 pct.
Kilde:
”Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren” (EFKM, 2017), ”Fjernvarmeprisen i Danmark 2017” (Dansk Fjernvarme, 2017), ”Varmeprisstatistik” (Forsyningstilsyntet) og Energistyrelsens egne beregninger.
Fordelingen mellem omkostninger til hhv. etablering og drift varierer væsentligt mellem de forskellige teknologier. Varmepumper kræver ofte en høj initialinvestering, men har lave driftsomkostninger. Det modsatte gør sig gældende for træpillefyr. Ved tilslutning af nye varmekunder vil fjernvarmeprisen være højere end for den gennemsnitlige eksisterende fjernvarmekunde, da tilslutningsbidraget, afskrevet over 20 år, skal indregnes i varmeprisen.
Vedr. b) Partikelemissioner fra individuel opvarmning med biomasse er reguleret i Miljø- og Fødevareministeriets Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (Brændeovnsbekendtgørelsen). I bekendtgørelsen er der fastsat bindende krav til partikelemissioner for pillefyr, brændekedler, brændeovne m.v. ved nytilslutning. Grænseværdien for partikler for automatisk fyrede pillefyr er 40 mg/m3. Ifølge oplysninger fra Teknologisk Institut har nye pillefyr dog typisk noget lavere partikelværdier.
Jf. mit svar på spørgsmål 8b forventer jeg i øvrigt kun, at L97 i meget begrænset omfang vil medføre øget brug af biomasse.
Vedr. c) I dag er omkring halvdelen af alle matrikler i danske fjernvarmeområder pålagt en form for forbrugerbinding. Det betyder, at forbrugeren skal afholde udgifter til tilslutningsafgift og til varmeforsyningens faste omkostninger, også selvom forbrugeren ikke aftager varmen. Det kan for mange forbrugere udgøre en væsentlig økonomisk barriere for at vælge en anden opvarmningsform.
Det fremgår af energiaftale 2018, at parterne er enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer. Det skal sikre, at forSide 2/3 brugerne kan få grøn og billig varme, samt at de ikke bindes til urentable varmeforsyningsanlæg med urimeligt høje varmepriser.
Med lovforslaget tages første skridt, idet det sikrer, at fjernvarmekunder, som i dag ikke er bundet til den kollektive forsyning, heller ikke kan blive bundet til en bestemt opvarmningsform fra 1. januar 2019. Lovforslaget hjælper dermed ikke de kunder, som i dag er bundet, men sikrer, at de kunder, som i dag har det frie valg, også har det fremover.
Vedr. d) Jf. mit tidligere svar på EFK spørgsmål 1 L97 peger Forsyningstilsynets prisstatistik fra januar 2018 på, at prisfaldet hovedsageligt kan tilskrives, at omkostninger til brændselskøb og varmekøb er reduceret betydeligt i løbet af de sidste tre år.
Det er dog glædeligt, at antallet af områder med meget høje fjernvarmepriser er faldende. Det understøtter netop, at der ikke er et behov for at tvinge forbrugerne til at være tilsluttet fjernvarme. Jeg har tillid til, at veldrevne værker kan fastholde de frie forbrugere, hvis de fortsat kan levere en pris og kvalitet, der er konkurrencedygtig med alternative opvarmningsløsninger.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2801 E: [email protected] www.efkm.dk Side 1/3 Tabel 1 Gennemsnitlig pris for opvarmning af et standardhus Teknologi Eksisterende fjernvarmekunde Ny fjernvarmekunde Varmepumpe (luft-vand) armepumpe (jordvarme) ræpillefyr Naturgas Pris pr. år for standardhusstand (130 kvm) a. 12.300 kr. (ekskl. tilslutningsbidrag) a. 15.500 kr. (inkl. tilslutningsbidrag) a. 16.800 kr. ca. 20.000 kr. ca. 17.600 kr. ca. 16.700 kr.
Anm.: Priserne gælder for et standardhus på 130 kvm. inkl. moms. Der regnes med, at kapitalomkostningerne afbetales over 20 år. Der er ikke indregnet indirekte investeringstilskud (fx energisparetilskud, boligjobordning mv.). Beregningen er forbundet med usikkerhed, ±10 pct.
Kilde:
”Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren” (EFKM, 2017), ”Fjernvarmeprisen i Danmark 2017” (Dansk Fjernvarme, 2017), ”Varmeprisstatistik” (Forsyningstilsyntet) og Energistyrelsens egne beregninger.
Fordelingen mellem omkostninger til hhv. etablering og drift varierer væsentligt mellem de forskellige teknologier. Varmepumper kræver ofte en høj initialinvestering, men har lave driftsomkostninger. Det modsatte gør sig gældende for træpillefyr. Ved tilslutning af nye varmekunder vil fjernvarmeprisen være højere end for den gennemsnitlige eksisterende fjernvarmekunde, da tilslutningsbidraget, afskrevet over 20 år, skal indregnes i varmeprisen.
Vedr. b) Partikelemissioner fra individuel opvarmning med biomasse er reguleret i Miljø- og Fødevareministeriets Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (Brændeovnsbekendtgørelsen). I bekendtgørelsen er der fastsat bindende krav til partikelemissioner for pillefyr, brændekedler, brændeovne m.v. ved nytilslutning. Grænseværdien for partikler for automatisk fyrede pillefyr er 40 mg/m3. Ifølge oplysninger fra Teknologisk Institut har nye pillefyr dog typisk noget lavere partikelværdier.
Jf. mit svar på spørgsmål 8b forventer jeg i øvrigt kun, at L97 i meget begrænset omfang vil medføre øget brug af biomasse.
Vedr. c) I dag er omkring halvdelen af alle matrikler i danske fjernvarmeområder pålagt en form for forbrugerbinding. Det betyder, at forbrugeren skal afholde udgifter til tilslutningsafgift og til varmeforsyningens faste omkostninger, også selvom forbrugeren ikke aftager varmen. Det kan for mange forbrugere udgøre en væsentlig økonomisk barriere for at vælge en anden opvarmningsform.
Det fremgår af energiaftale 2018, at parterne er enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer. Det skal sikre, at forSide 2/3 brugerne kan få grøn og billig varme, samt at de ikke bindes til urentable varmeforsyningsanlæg med urimeligt høje varmepriser.
Med lovforslaget tages første skridt, idet det sikrer, at fjernvarmekunder, som i dag ikke er bundet til den kollektive forsyning, heller ikke kan blive bundet til en bestemt opvarmningsform fra 1. januar 2019. Lovforslaget hjælper dermed ikke de kunder, som i dag er bundet, men sikrer, at de kunder, som i dag har det frie valg, også har det fremover.
Vedr. d) Jf. mit tidligere svar på EFK spørgsmål 1 L97 peger Forsyningstilsynets prisstatistik fra januar 2018 på, at prisfaldet hovedsageligt kan tilskrives, at omkostninger til brændselskøb og varmekøb er reduceret betydeligt i løbet af de sidste tre år.
Det er dog glædeligt, at antallet af områder med meget høje fjernvarmepriser er faldende. Det understøtter netop, at der ikke er et behov for at tvinge forbrugerne til at være tilsluttet fjernvarme. Jeg har tillid til, at veldrevne værker kan fastholde de frie forbrugere, hvis de fortsat kan levere en pris og kvalitet, der er konkurrencedygtig med alternative opvarmningsløsninger.
Miljø
