Carolina Magdalene Maier
 svarer 
Inger Støjberg

Carolina Magdalene Maier (ALT) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, om ministeren er enig i, at den eneste grund til at indkvartere børnefamilier på Udrejsecenter Sjælsmark er, at skabe en negativ motivation til udrejse, fordi det ikke er attraktivt for dem at blive i Danmark

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 76, Spørgsmål 2
Er ministeren enig i, at den eneste grund til at indkvartere børnefamilier på Udrejsecenter Sjælsmark er, at skabe en negativ motivation til udrejse, fordi det ikke er attraktivt for dem at blive i Danmark?

Svar fra onsdag den 20. marts 2019
Når asylansøgere får endeligt afslag på asyl, skal de rejse hjem. Det gælder også familier.

Hjemrejsecenter Avnstrup er første stop, hvis familierne ikke rejser hjem af sig selv inden for den fastsatte udrejsefrist. Her bliver det afklaret, om de ønsker at medvirke til deres udrejse eller ej, og de familier, der ikke vil medvirke, meddeles efterfølgende opholds- og meldepligt på Udrejsecenter Sjælsmark. Formålet er at sende et klart signal til de pågældende om, at Sjælsmark er sidste stop for deres ophold i Danmark, og at det har konsekvenser ikke at udrejse.

Jeg kan endvidere henvise til min tidligere besvarelse af 5. marts 2019 af spørgsmål nr. 398 fra UUI, hvoraf bl.a. fremgår, at det er Rigspolitiets vurdering, at det forhold, at udlændinge i udsendelsesfasen som udgangspunkt alene indlogeres i tre centre – herunder Sjælsmark – har haft en positiv effekt på politiets sagsbehandling af udsendelsessagerne. 20. marts 2019 Asyl og Visum Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 3633 67482
0:000:00