Børne- og ungeydelsen (børnechecken) er siden 2014 blevet indkomstaftrappet. Dermed nedsættes ydelsen med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat, hvis dette grundlag hos modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 782.600 kr. (2019-niveau).

For ægtefæller sker aftrapningen på baggrund af begge ægtefællers indkomst. Hvis begge ægtefæller har et topskattegrundlag over bundfradraget på 782.600 kr., beregnes nedsættelsen derfor på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som overstiger 782.600 kr. Hvis kun den ene ægtefælle har et topskattegrundlag på over 782.600 kr., beregnes nedsættelsen på baggrund af 2 pct. af den del, der overstiger de 782.600 kr.

Aftrapningen for enlige og ugifte samlevende sker på baggrund af ydelsesmodtagers indkomst, hvis grundlaget for topskat hos modtageren det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 782.600 kr.

Forslaget om ligedeling af børnechecken omfatter udover en ligedeling af selve ydelsen mellem forældrene en individualisering af indkomstaftrapningen, således at denne sker på baggrund af egen indkomst og ikke på baggrund af en eventuel ægtefælles indkomst. Det har især to konsekvenser. For det første vil ugifte samlevende blive indkomstaftrappet på samme måde som gifte, hvilket ikke er tilfældet i dag. For det andet vil der for ugifte samlevende ikke længere være forskel på, om det er barnets mor eller barnets far, der har den største indkomst.

At der er forskel i indkomstaftrapningen mellem gifte og ugifte samlevende fremgår af tabel 1.

Der sammenlignes to par med ens indkomstforhold, hvor moren tjener 450.000 kr. og faren tjener 900.000 kr., og hvor det ene par er gift (1A) og det andet ugifte samlevende (2A). Begge par har et barn på 2 år.

Efter gældende regler får moren hele børnechecken på 18.228 kr. For det gifte par sker der indkomstaftrapning på 2.348 kr., idet farens indkomst indgår i grundlaget for indkomstaftrapningen. For det ugifte samlevende par sker der ingen indkomstaftrapning, da ydelsen alene indkomstaftrappes ud fra morens indkomst, der er under beløbsgrænsen for indkomstaftrapning. Det ugifte samlevende par får derfor 2.348 kr. mere i ydelse end det gifte par, selvom familiernes indkomstforhold er helt ens.

Med forslaget får moren og faren halvdelen af ydelsen hver. Morens ydelse indkomstaftrappes ud fra morens indkomst, og farens ydelse indkomstaftrappes ud fra farens indkomst. Det betyder for begge familier, at der sker indkomstaftrapning på 2.348 kr. i farens ydelse.

Det gifte par er således samlet set uændret stillet med forslaget, mens det ugifte samlevende par vil få reduceret ydelsen med 2.348 kr. Alt i alt medfører forslaget således, at de Tabel 1. Eksempel på ligedeling af børne- og ungeydelse for gifte og ugifte samlevende 1A. Gift Børnecheck før indkomstaftrapning Indkomstaftrapning Børnecheck før indkomstaftrapning Indkomstaftrapning Børnecheck efter indkomstaftrapning Samlet børnecheck efter indk.aftrapning (mor+far) ar Mor 18.228 18.228 9.114 -2.348 6.766 15.880 0 15.880 -2.348 Konsekvenserne for ugifte samlevende familier er uddybet i tabel 2.

Der sammenlignes to par, der samlet tjener det samme, men med den forskel, at i den ene familie (2A) er det faren, der tjener mest, og i den anden familie (2B) er det moren, der tjener mest. Begge par har et barn på 2 år.

Efter gældende regler får moren hele børnechecken på 18.228 kr. I den familie, hvor faren tjener mest, sker der ingen indkomstaftrapning, da de ikke er gift, og farens indkomst dermed ikke indgår i grundlaget for indkomstaftrapningen. I den familie, hvor moren tjener mest, indkomstaftrappes ydelsen efter morens indkomst med i alt 2.348 kr.

Med forslaget får moren og faren halvdelen af ydelsen hver. Morens ydelse indkomstaftrappes ud fra morens indkomst, og farens ydelse indkomstaftrappes ud fra farens indkomst. Det betyder for den ene familie, at der sker aftrapning i farens del af ydelsen, og i den anden familie, at aftrapningen sker i morens del af ydelsen, men den samlede aftrapning er på 2.348 kr. i begge familier. Forslaget medfører således, at de to par indkomstaftrappes lige meget, uanset om det er moren eller faren, der har den største indkomst.

2A. Ugift samlevende Kr., 2019-niveau Indkomstaftrapning Børnecheck efter indkomstaftrapning Indkomstaftrapning Børnecheck efter indkomstaftrapning Samlet børnecheck efter indk.aftrapning (mor+far) orskel i samlet børnecheck (mor+far) or Far 0 -2.348 0 9.114 15.880 -2.348 15.880 0 I ovenstående eksempler er der tale om en uændret eller reduceret ydelse. Der vil også være tilfælde, hvor familier med høje indkomster får en højere ydelse som følge af ligedelingen, jf. tabel 3 nedenfor.

Der sammenlignes to par med ens indkomstforhold, moren tjener 450.000 kr. og faren tjener 1.350.000 kr., men hvor det ene par er gift (1C) og det andet ugift samlevende (2C).

Begge par har et barn på 2 år.

Efter gældende regler får moren hele børnechecken på 18.228 kr. For det gifte par sker der indkomstaftrapning på 11.348 kr., idet farens indkomst indgår i grundlaget for indkomstaftrapningen. For det ugifte samlevende par sker der ingen indkomstaftrapning, da ydelsen alene indkomstaftrappes ud fra morens indkomst, der er under beløbsgrænsen for indkomstaftrapning. Det ugifte samlevende par får derfor 11.348 kr. mere i ydelse end det gifte par, selvom familiernes indkomstforhold er helt ens.

Med forslaget får moren og faren halvdelen af ydelsen hver. Morens ydelse indkomstaftrappes ud fra morens indkomst, og farens ydelse indkomstaftrappes ud fra farens indkomst. Det betyder for begge familier, at der sker indkomstaftrapning på 9.114 kr. i farens ydelse, og begge familier får herefter en ydelse på samlet 9.114 kr.

Det gifte par stilles således bedre med forslaget, idet det samlet vil få 2.234 kr. mere i ydelse. Det vil ofte være tilfældet for gifte par, hvor den ene ægtefælle har en meget høj indkomst (afhængig af antallet af børn og dermed størrelsen af den ydelse, der indkomstaftrappes).

Det ses endvidere, at forslaget medfører, at de to par med samme indkomstforhold får samme indkomstaftrapning og samme ydelse.

Tabel 3. Eksempel på ligedeling af børne- og ungeydelse for gifte og ugift samlevende Kr., 2019-niveau Indkomst Børnecheck efter indkomstaftrapning Samlet børnecheck efter indk.aftrapning (mor+far) ørnecheck efter indkomstaftrapning Samlet børnecheck efter indk.aftrapning (mor+far) orskel i samlet børnecheck (mor+far) ilde: Egne beregninger Far 450.000 1.350.000 6.880 18.228 0 9.114 0 9.114 -9.114 Individualiseringen af indkomstaftrapningen som led i ligedelingen af børnechecken medfører således, at for nogle familier med høje indkomster vil ydelsen blive reduceret, og for andre vil den blive forøget. Dermed sikres, at indkomstaftrapningen har samme virkning for hhv. gifte og ugifte samlevende par, samt at det er uden betydning, om det er barnets mor eller barnets far, der tjener mest.

Med forslaget skønnes indkomstaftrapningen for gifte reduceret med ca. 40 mio. kr., mens den for ugifte samlevende og delte familier skønnes at blive forøget med ca. 30 mio.

kr. Den samlede indkomstaftrapning af børnechecken reduceres dermed med ca. 10 mio.

kr.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at der også sker ligedeling mellem forældrene af den supplerende grønne check til børn. Dette skønnes isoleret set at medføre øget indkomstaftrapning på ca. 10 mio. kr., der især vedrører gifte par. Dermed skønnes forslagets samlede provenuvirkning (ligedeling af børnecheck og grøn check) omtrent neutral.

Virkningen af ligedelingen for gifte er forskellig for børnechecken og den grønne check, da reglerne for indkomstaftrapning af de to ydelser er forskellige. Således medfører ligedeling af børnechecken mindre indkomstaftrapning for gifte, mens ligedeling af den grønne check medfører øget indkomstaftrapning. Det skyldes, at indkomstaftrapningen af grøn check er uafhængig af ægtefællens indkomst, og at ligedelingen vil medføre, at mænd, som generelt har højere indkomst end kvinder, vil modtage øget grøn check.