Forslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen og individuel indkomstaftrapning skønnes at medføre en beskeden forøgelse af den opgjorte Gini-koefficient med ca. 0,03 pct.point.

1 I 1. og 2. indkomstdecil vil der være en reduktion af den disponible indkomst på ca. 0,10,2 pct.-point, mens ændringerne i de øvrige indkomstdeciler er beskedne. I de øverste indkomstpercentiler er ændringerne ligeledes relativt beskedne, jf. tabel 1.

De fordelingsmæssige konsekvenser kan først og fremmest henføres til, at ligedelingen af ydelsen medfører en omfordeling fra kvinder til mænd. Da mænd generelt ligger højere i indkomstfordelingen end kvinder, vil omlægningen give et bidrag til en forøgelse af Ginikoefficienten. Dette er alene relevant for delte familier, idet en omfordeling blandt personer i samme familie ikke har nogle fordelingsmæssige konsekvenser.

Dertil kommer et mindre bidrag fra, at individualiseringen af indkomstaftrapningen medfører en omfordeling blandt familier med meget høje indkomster. Således vil især ugifte samlevende par med høje indkomster få en øget indkomstaftrapning, mens gifte par, hvor den ene forælder har en meget høj indkomst, kan få en reduceret indkomstaftrapning – alt afhængig af de konkrete indkomstforhold og antallet af børn.

Tabel 1. Ændring i disponibel indkomst af en ligedeling af børne- og ungeydelsen 0 70 240 Anm.: 2019-niveau. Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede indkomster, hvor der tages højde for stordriftsfordele.

1: Ikke ækvivalerede beløbsstørrelser. Børn, herunder hjemmeboende børn over 18 år, er ikke medtaget i beregningen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2018