svarer 
Morten Bødskov

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om kommentar til præsentationen, som blev vist ved SEP Sønderjyllands og Viborg Fjernvarmes foretræde for Skatteudvalget den 16. januar 2020

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 82, Spørgsmål 5
Ministeren bedes kommentere præsentationen, som blev vist ved SEP Sønderjyllands og Viborg Fjernvarmes foretræde for Skatteudvalget den 16. januar 2020, jf. L 82 - bilag 8.

Svar fra mandag den 20. januar 2020
I præsentationen fremgår en række af de samme kritikpunkter, som blev fremført i henvendelse af 10. januar 2020 fra SEP Sønderjylland m.v. om udnyttelsen af overskudsvarme, jf. L 82 - bilag 6.

Det fremgår bl.a. af præsentationen, at vederlagsfri overskudsvarme ikke bør afgiftspålægges, da frygten for falsk overskudsvarme er ubegrundet, når varmen leveres vederlagsfrit.

Det fremgår endvidere, at afgiften vil gøre det sværere at opnå 70 pct.-målsætningen og skade en vækstdagsorden, hvor koncepter for overskudsvarme kan eksporteres til andre steder i verden, samt umuliggøre udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre.

Kommentar Hertil bemærkes, at baggrunden for omlægningen bl.a. er, at den nugældende vederlagsbeskatning giver anledning til usikkerhed i relation til hvilke omkostninger, der skal medregnes i vederlaget, hvilket gør afgiften vanskelig at administrere og giver usikre rammevilkår i forhold til at investere i udnyttelsen af overskudsvarme. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en afgiftsfritagelse for overskudsvarme, der leveres vederlagsfrit, da det vil svare til en videreførelse af den nugældende vederlagsbeskatning, som det netop er aftalt at afskaffe.

Endvidere bemærkes, at lovforslaget forventes at øge nyttiggørelsen af overskudsvarmevarme med 35 pct. i forhold til i dag, svarende til ca. 1,8 mio. GJ, og reducere C 2 -udledningen med 0,1 mio. tons C 2 .

Endelig skal den foreslåede ordning evalueres to år efter ikrafttrædelse. Hvis der i forbindelse med evalueringen viser sig et behov for justeringer af ordningen, vil det være relevant at undersøge, om der kan iværksættes yderligere tiltag med henblik på at fremme udnyttelsen af overskudsvarme.

Herudover henvises til besvarelsen af SAU L 82 - spørgsmål 3.

0:000:00