Miljø- og Fødevareudvalget spørger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, om kommentar til henvendelse af 20/1-20 fra Dyrenes Beskyttelse om formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven

I henv endelsen giver Dy renes Besky ttelse sammenfattende udtryk for, at man ikke kan tale om god dy revelfærd uden samtidig at omtale hensynet til dyrenes naturlige adfærd og v aretagelse af dy renes behov, og at dette efter Dy renes Besky ttelses opfattelse bør fremgå af ordlyden til formålsbestemmelsen i lov forslagets § 1 . Dy renes Besky ttelse finder også, at dyrevelfærd og dyreetik er integrerede og uadskillelige begreber, som det ikke giv er mening at se isoleret fra hinanden. Derfor fremgår dy reetik ikke af Dy renes Besky ttelses forslag til en anden ordlyd af formålsbestemmelsen.

Jeg deler ikke Dy renes Besky ttelses bekymring i forhold til formålsbestemmelses ordlyd. Tv ærtimod mener jeg, at formuleringen af formålsbestemmelsen i lov forslagets § 1 meget præcist afspejler det, som v i ønsker med den ny e dyrevelfærdslov. Hv ert enkelt ord i formålsbestemmelsen er nøje overvejet og skal sammenholdes med lovbemærkningerne, hv or formålsbestemmelsen er nærmere uddybet. Her får man således et meget klart billede af lov ens formål, og hvad loven omhandler.

Det fremgår af lov forslagets formålsbestemmelse, at loven har til formål at fremme god dyrevelfærd.

Udtry kket ”god dy revelfærd” er bredt og består af en række elementer, der tilsammen er af bety dning for, om et dy r i en giv en situation oplever god eller dårlig dyrevelfærd. I udtrykket indgår både dy reværnsmæssige hensyn og hensynet til dy renes adfærdsmæssige behov. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1 , indebærer hensynet til dy renes adfærdsmæssige behov også, at dy renes naturlige adfærd, som f.eks. behov for social kontakt, fødesøgningsadfærd eller pels - og fjerpleje tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. I produktionsforhold er det imidlertid ikke altid muligt at tilgodese dyrenes naturlige adfærd fuldt ud, f.eks. når dy r holdes i stald eller på et begrænset udendørs område, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at dette fremgår af formålsbestemmelsens ordlyd.

Det fremgår endv idere af den grundlæggende bestemmelse i lov forslagets § 3, at enhv er, der holder dy r, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses og passes m.v. under hensy ntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Med hensy n til dy reetik så er det ikke ny t, at lov givningen på dy revelfærdsområdet omfatter dy reetiske hensy n, men det er ny t, at det foreslås nævnt eksplicit i lov en. I dag forholder det sig således, at der både er regler i den gældende dy reværnslov, som i større eller mindre grad relaterer sig til dy reetiske forhold, samt i særlovgivningen. F.eks. er reglerne om forbud mod seksuel omgang med dyr i dag reguleret i den gældende dy reværnslov, hvor der også er fastsat regler om nedsættelse af Det Dy reetiske Råd. Derimod er forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte reguleret i en særskilt lov.

Den ny e dy revelfærdslov vil v ære en rammelov for langt størstedelen af dy revelfærdslovgivningen og v il skulle v aretage både dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn, herunder kan der v ære tale om hensy n, som både rummer dy revelfærdsmæssige og dyreetiske aspekter.

Jeg finder ikke, at der er grundlag for at ændre ordlyden af formålsbestemmelsen i lov forslagets § 1 , som anført i henv endelsen fra Dy renes Besky ttelse .

Mogens Jensen / Hanne Larsen