Rune Lund
 svarer 
Morten Bødskov

Rune Lund (EL) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om at bekræfte, at en afskaffelse af aktiesparekontoen fra og med 2022 vil reducere uligheden målt ved Gini-koefficienten med -0,01 procentpoint

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 165, Spørgsmål 3
Ministeren bedes bekræfte, at en afskaffelse af aktiesparekontoen fra og med 2022 vil reducere uligheden målt ved Gini-koefficienten med -0,01 procentpoint, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 291. Ministeren bedes i forlængelse af dette forklare, hvordan dette hænger sammen med, at der nu argumenteres for, at aktiesparekontoen er lighedsfremmende?

Svar fra søndag den 10. maj 2020
En afskaffelse af aktiesparekontoen – hvor det forudsættes, at loftet over aktiesparekontoen er hævet til 200.000 kr. fra og med 2022 – skønnes fortsat at reducere indkomstforskellene med ca. 0,01 pct-point (fra 2022) målt ved Gini-koefficienten, jf. SAU alm. del – spm. 291.

Hensigten med at indføre aktiesparekontoen var blandt andet at give almindelige danskere bedre vilkår for at placere en del af deres opsparing i aktier, bl.a. ved at reducere skatten på afkast af aktier op til en vis grænse.

Virkningen på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten afspejler den umiddelbare ændring (dvs. før afledte adfærdsvirkninger) i fordelingen af befolkningens disponible indkomster efter skat mv. Opgjort på denne måde indebærer aktiesparekontoen isoleret set en begrænset forøgelse af indkomstforskellene.

0:000:00