10. maj 2020 kl. 08.00Ministersvar
Carl Valentin svarer Morten Bødskov
Carl Valentin (SF) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, hvad de skattemæssige fordele er ved at anvende det udvidede loft under aktiesparekontoen i forhold til eksisterende regler for aktieindkomstbeskatning
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 165, Spørgsmål 7
Vil ministeren oplyse, hvad de skattemæssige fordele er ved at anvende det udvidede loft under aktiesparekontoen i forhold til eksisterende regler for aktieindkomstbeskatning? I besvarelsen bedes der tages udgangspunkt i følgende scenarier: Borger A har investeret 2.000.000 kr. i aktier og opnår et årligt afkast på 6 pct., som borger A realiserer hvert år.
Borger A har ikke tidligere gjort brug af aktiesparekontoen. Borger A ønsker nu at udvide sin aktieinvestering med 100.000 kr. Hvor stor en skattemæssig fordel målt i kroner og ører årligt og i procent vil borger A opnå, hvis han fremfor at udvide sin eksisterende aktieportefølje med de 100.000 kr. og årligt realisere sit afkast på 6 pct. i stedet i tillæg til sin eksisterende aktieportefølje opretter en aktiesparekonto med en aktieinvestering på 100.000 kr., hvoraf der årligt opnås samme afkast på 6 pct.? Borger B har tidligere investeret 50.000 kr. i aktier, men har ikke anvendt aktiesparekontoen. Borger B har årligt opnået et afkast på 6 pct., som borger B realiserer hvert år. Borger B ønsker nu at udvide sine aktieinvesteringer med 100.000 kr. Hvad vil den skattemæssige fordel være årligt i kroner og ører og procent, hvis borger B i stedet for at udvide sin eksisterende aktieportefølje med de 100.000 kr. og årligt realisere sit afkast på 6 pct. vælger at oprette en aktiesparekonto med en aktieinvestering på 100.000 kr. med 6 pct. årligt afkast i tillæg til sin eksisterende aktieportefølje? Dernæst ønskes en beregning af, hvad den skattemæssige fordel vil være i samme scenarier som beskrevet for borger A og borger B, men over en 10 årig periode, hvor de aktieinvesteringer som borger A og B har uden om aktiesparekontoen, først realiseres i det 10. år (med et årligt afkast på 6 pct.).
Borger A har ikke tidligere gjort brug af aktiesparekontoen. Borger A ønsker nu at udvide sin aktieinvestering med 100.000 kr. Hvor stor en skattemæssig fordel målt i kroner og ører årligt og i procent vil borger A opnå, hvis han fremfor at udvide sin eksisterende aktieportefølje med de 100.000 kr. og årligt realisere sit afkast på 6 pct. i stedet i tillæg til sin eksisterende aktieportefølje opretter en aktiesparekonto med en aktieinvestering på 100.000 kr., hvoraf der årligt opnås samme afkast på 6 pct.? Borger B har tidligere investeret 50.000 kr. i aktier, men har ikke anvendt aktiesparekontoen. Borger B har årligt opnået et afkast på 6 pct., som borger B realiserer hvert år. Borger B ønsker nu at udvide sine aktieinvesteringer med 100.000 kr. Hvad vil den skattemæssige fordel være årligt i kroner og ører og procent, hvis borger B i stedet for at udvide sin eksisterende aktieportefølje med de 100.000 kr. og årligt realisere sit afkast på 6 pct. vælger at oprette en aktiesparekonto med en aktieinvestering på 100.000 kr. med 6 pct. årligt afkast i tillæg til sin eksisterende aktieportefølje? Dernæst ønskes en beregning af, hvad den skattemæssige fordel vil være i samme scenarier som beskrevet for borger A og borger B, men over en 10 årig periode, hvor de aktieinvesteringer som borger A og B har uden om aktiesparekontoen, først realiseres i det 10. år (med et årligt afkast på 6 pct.).
Svar fra søndag den 10. maj 2020
Efter de almindelige regler om beskatning af aktieindkomst beskattes udbytter og realiserede aktiegevinster med 27 pct. op til en grænse på 55.300 kr. i 2020-niveau (for en enlig og det dobbelte for et ægtepar). Aktieindkomst derudover beskattes med 42 pct. Udbytter beskattes i det år de udbetales, mens aktiegevinster først beskattes, når aktierne sælges – såkaldt realisationsbeskatning.
Hvis investoren anvender en aktiesparekonto, beskattes afkastet fra aktierne på kontoen med 17 pct. ud fra et lagerprincip. Det vil sige, at aktiegevinster beskattes løbende også selvom gevinsterne ikke er realiseret. Der kan i dag maksimalt indsættes 51.100 kr. (2020niveau) på en aktiesparekonto, hvilket med lovforslaget foreslås forhøjet til 100.000 kr.
Det kan være forbundet med både skattemæssige fordele og ulemper at anvende en aktiesparekonto frem for de almindelige beskatningsregler for aktieindkomst.
Fordelen består i, at skattesatsen er lavere i forhold til de almindelige regler. På den anden side beskattes aktiegevinster på aktiesparekontoen løbende efter et lagerprincip. Det indebærer, at beskatningen fremrykkes, hvilket vil medføre et rentetab for investor. Hvis investor agter at beholde aktierne i en længere årrække, kan dette rentetab potentielt opveje fordelen ved den lavere skattesats. Det bemærkes, at dette rentetab kun opstår ift. den del af aktieafkastet, der består af aktiekursgevinster. Ift. udbytter vil der ske en løbende beskatning, uanset om aktiesparekontoen anvendes eller ej.
I nedenstående opsummeres beskatningen i de i spørgsmålet opstillede eksempler med et afkast på 6 pct. årligt. Det er simplificerende lagt til grund, at der ikke udloddes udbytter, men at al afkastet består af aktieavancer. Beregningen er foretaget i 2020-priser ved anvendelse af en gennemsnitlig inflation på 2 pct. årligt. Der antages således et realafkast på 4 pct.
Borger A har store aktieinvesteringer og et afkast over progressionsgrænsen. Hvis denne øger sine aktieinvesteringer med 100.000 kr. udenfor en aktiesparekonto, vil der derfor skulle betales den høje aktieindkomstskat på 42 pct. af afkastet. Borger B har derimod kun en relativt lille opsparing i aktier og vil derfor kun skulle betale den lave aktieindkomstskat på 27pct. udenfor en aktiesparekonto. Både borger A og B vil skulle betale 17 pct. af afkastet, hvis de anvender en aktiesparekonto.
For borger A kan skattebesparelsen ved anvendelse af en aktiesparekonto beregnes til ca.
1.450 kr. eller 1,45 pct. af investeringen, når aktierne beholdes ét år, mens den for borger B kan beregnes til ca. 600 kr. eller 0,6 pct. af investeringen, jf. tabel 1.
Når aktierne kun beholdes ét år har det ikke betydning, at aktiegevinster overgår til lagerbeskatning. Hvis aktierne beholdes i 10 år øges den samlede skattebesparelse til ca. 15.850 for borger A og ca.
6.100 kr. for borger B. Den lavere skattebesparelse for borger B afspejler, at borger B betaler en lavere aktieindkomstskat uden for aktiesparekontoen end borger A.
Tabel 1. Skattebesparelse ved anvendelse af aktiesparekonto Investor B - 10 år Kilde: Skatteministeriet 51.350 -6.100
Hvis investoren anvender en aktiesparekonto, beskattes afkastet fra aktierne på kontoen med 17 pct. ud fra et lagerprincip. Det vil sige, at aktiegevinster beskattes løbende også selvom gevinsterne ikke er realiseret. Der kan i dag maksimalt indsættes 51.100 kr. (2020niveau) på en aktiesparekonto, hvilket med lovforslaget foreslås forhøjet til 100.000 kr.
Det kan være forbundet med både skattemæssige fordele og ulemper at anvende en aktiesparekonto frem for de almindelige beskatningsregler for aktieindkomst.
Fordelen består i, at skattesatsen er lavere i forhold til de almindelige regler. På den anden side beskattes aktiegevinster på aktiesparekontoen løbende efter et lagerprincip. Det indebærer, at beskatningen fremrykkes, hvilket vil medføre et rentetab for investor. Hvis investor agter at beholde aktierne i en længere årrække, kan dette rentetab potentielt opveje fordelen ved den lavere skattesats. Det bemærkes, at dette rentetab kun opstår ift. den del af aktieafkastet, der består af aktiekursgevinster. Ift. udbytter vil der ske en løbende beskatning, uanset om aktiesparekontoen anvendes eller ej.
I nedenstående opsummeres beskatningen i de i spørgsmålet opstillede eksempler med et afkast på 6 pct. årligt. Det er simplificerende lagt til grund, at der ikke udloddes udbytter, men at al afkastet består af aktieavancer. Beregningen er foretaget i 2020-priser ved anvendelse af en gennemsnitlig inflation på 2 pct. årligt. Der antages således et realafkast på 4 pct.
Borger A har store aktieinvesteringer og et afkast over progressionsgrænsen. Hvis denne øger sine aktieinvesteringer med 100.000 kr. udenfor en aktiesparekonto, vil der derfor skulle betales den høje aktieindkomstskat på 42 pct. af afkastet. Borger B har derimod kun en relativt lille opsparing i aktier og vil derfor kun skulle betale den lave aktieindkomstskat på 27pct. udenfor en aktiesparekonto. Både borger A og B vil skulle betale 17 pct. af afkastet, hvis de anvender en aktiesparekonto.
For borger A kan skattebesparelsen ved anvendelse af en aktiesparekonto beregnes til ca.
1.450 kr. eller 1,45 pct. af investeringen, når aktierne beholdes ét år, mens den for borger B kan beregnes til ca. 600 kr. eller 0,6 pct. af investeringen, jf. tabel 1.
Når aktierne kun beholdes ét år har det ikke betydning, at aktiegevinster overgår til lagerbeskatning. Hvis aktierne beholdes i 10 år øges den samlede skattebesparelse til ca. 15.850 for borger A og ca.
6.100 kr. for borger B. Den lavere skattebesparelse for borger B afspejler, at borger B betaler en lavere aktieindkomstskat uden for aktiesparekontoen end borger A.
Tabel 1. Skattebesparelse ved anvendelse af aktiesparekonto Investor B - 10 år Kilde: Skatteministeriet 51.350 -6.100
EU
