svarer 
Mattias Tesfaye

Indfødsretsudvalget spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om kommentar til henvendelse af 13/5-20 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. brev om suspension af håndtrykskravet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 180, Spørgsmål 9
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. maj 2020 fra Institut for Menneskerettigheder vedrørende brev om suspension af håndtrykskravet, jf. L 180 - bilag 5.

Svar fra mandag den 25. maj 2020
1.

Institut for Menneskerettigheder har ved brev dateret den 11. maj 2020 rettet henvendelse til mig pga. den ekstraordinære situation, der er opstået for ansøgere om indfødsret på grund af smitterisikoen i forbindelse med COVID-19 og sundhedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give hånd. Instituttet har i henvendelsen foreslået, at ansøgerne fra lov nr. 1553 af 27. december 2019 om indfødsrets meddelelse (december loven) erhverver indfødsret med virkning fra den 7. marts 2020, når de deltager i en grundlovsceremoni og i den forbindelse opfylder de betingelser, som stilles til ansøgere ved deltagelse i en grundlovsceremoni (bortset fra håndtrykskravet).

Som baggrund for forslaget om tildeling af statsborgerskab med tilbagevirkende kraft henviser instituttet til, at udskydelsen af ceremonierne – og dermed tidspunktet for, hvornår en ansøger kan erhverve dansk indfødsret – dels udgør et problem i forhold til artikel 10 i Den Europæiske Konvention om Statsborgerret, hvorefter de kontraherende stater er forpligtet til at behandle ansøgninger om dansk indfødsret inden for "en rimelig tidsfrist", og dels kan udgøre et konkret problem for den enkelte ansøger. Som eksempel nævnes bl.a. det forhold, at ansøger kan have børn, som ikke kan blive danske sammen med forælderen, fordi barnet i mellemtiden når at fylde 18 år og derved ikke længere kan opfylde betingelserne som biperson.

Instituttet nævner også et eksempel på generhvervelse af dansk indfødsret med tilbagevirkende kraft fra 1946. Loven fra 1946 gav dansk statsborgerskab til personer, som var flygtet til Sverige fra den 29. august 1943, og som i tiden frem til den 1. juni 1945 havde mistet deres danske indfødsret ved at erhverve svensk 25. maj 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 8296 1266759 Side 1/3 statsborgerskab. I medfør af loven generhvervede de pågældende deres danske statsborgerskab, hvis de inden den 1. september 1946 havde bosat sig i Danmark.

Henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder er stilet til mig, men ses ikke at være indgået i ministeriets postkasse.

2.

Jeg har forståelse for, at det kan være ærgerligt for en ansøger, der ønsker at blive dansk statsborger, og som kun mangler at deltage i en grundlovsceremoni, at ceremonierne er blevet udskudt. Men jeg mener ikke, at der er grundlag for at indføre regler om erhvervelse af dansk statsborgerskab med tilbagevirkende kraft, som dette er foreslået af Institut for Menneskerettigheder.

Jeg har umiddelbart svært ved at se det sammenlignelige mellem den af instituttet foreslåede ordning og den lov om generhvervelse af indfødsret i visse tilfælde, som blev til i forlængelse af nødsituationen under besættelsen.

Endvidere synes jeg, at det vil være uhensigtsmæssigt at meddele statsborgerskab med tilbagevirkende kraft tilbage til den 7. marts 2020 til ansøgere, der i princippet kan vente med at gå til ceremoni indtil primo 2022. Statsborgerskab gives efter min opfattelse som det klare udgangspunkt fremadrettet.

3.

For så vidt angår spørgsmålet om overholdelse af artikel 10 i Den Europæiske Konvention om Statsborgerret kan jeg oplyse, at det følger af bestemmelsen, at enhver kontraherende stat skal sikre, at ansøgninger om bl.a. erhvervelse af statsborgerret i landet behandles inden for en rimelig tidsfrist. Som fortolkningsbidrag til, hvad e ”ri elig tidsfrist” er, fre går det af den forklarende rapport til ko ve tio e , at hvorvidt kravet o ”ri elig tidsfrist” er overholdt, afhænger af en konkret vurdering af alle relevante omstændigheder.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i ministeriet for ansøgninger om dansk statsborgerskab afsluttet i 2019 var cirka 20 måneder. Sagsbehandlingstiden er opgjort pr. 17. februar 2020. Denne sagsbehandlingstid ses at være nedadgående for de sager, som er afgjort i 2020. Der foreligger dog endnu ikke validerede tal for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager afgjort i 2020.

Oveni den sagsbehandlingstid, som der er i ministeriet, kommer den tid, det tager at behandle et lovforslag om indfødsrets meddelelse i Folketinget. Behandlingen af lovforslaget i Folketinget tager sædvanligvis ca. 2-3 måneder.

Efterfølgende får ansøgerne 2 år fra lovens ikrafttræden til at deltage i en ceremoni. Personer optaget på § 3 i december loven om indfødsrets meddelelse, som trådte i kraft den 3. januar 2020, skal således senest inden den 3. januar 2022 deltage i en grundlovsceremoni for at erhverve dansk indfødsret.

Side 2/3 Det er min klare opfattelse, at Danmark med den nuværende ordning overholder sine forpligtelser om at behandle ansøgninger om dansk indfødsret inden for "en rimelig tidsfrist”.

Det er endvidere min opfattelse, at den nuværende midlertidige udskydelse af grundlovsceremonierne ikke rykker ved denne vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis lovforslag nr. L 180 om indfødsrets meddelelse bliver vedtaget, vil kravet om håndtryk blive midlertidigt suspenderet, hvilket betyder, at ceremonierne igen vil kunne afvikles i overensstemmelse med de til enhver tid gældende sundhedsmæssige anbefalinger og øvrige regler.

4.

Indfødsretsudvalget har for så vidt angår børn af ansøgere, der på grund af udskydelsen af grundlovsceremonierne når at fylde 18 år, inden deres forælders deltagelse i en ceremoni, allerede taget hånd om denne persongruppe. Udvalget har således etableret en særordning, hvorefter sagerne vil blive forlods behandlet, og ansøgningerne forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis der er betingelser, som ansøgeren ikke opfylder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har foreløbigt identificeret 5 børn til ansøgere på december loven, som kunne være omfattet af denne særordning og har sendt breve om særordningen til disse personer. Der er også orienteret om ordningen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Mattias Tesfaye / Louise Hauberg Wilhelmsen Side 3/
0:000:00