Morten Messerschmidt
 svarer 
Mattias Tesfaye

Morten Messerschmidt (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren er enig i, at Marrakesherklæringen fremstår som et manifest, der fremmer og hylder migration, og at det måske er årsagen til, at lande, der ikke deltager i erklæringen, generelt opfattes som førende en restriktiv politik på migrationsområdet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 177, Spørgsmål 4
Er ministeren enig i, at Marrakesherklæringen fremstår som et manifest, der fremmer og hylder migration, og at det måske er årsagen til, at lande, der ikke deltager i erklæringen, generelt opfattes som førende en restriktiv politik på migrationsområdet?

Svar fra onsdag den 17. juni 2020
Nej, den opfattelse deler jeg ikke.

Jeg mener til gengæld, at et så omfattende og komplekst politisk dokument som FN's migrationserklæring gør det vanskeligt at opgøre det endelige regnskab over gode og mindre gode dele af teksten.

Når migration foregår lovligt – f.eks. når en amerikaner, en koreaner eller en inder på lovlig vis kommer til Danmark for at studere eller arbejde – så er migration som udgangspunkt positiv. Når migration derimod foregår irregulært og ulovligt – f.eks. når irregulære migranter lader sig lokke af menneskesmuglere og ulovligt indrejser i EU og i Danmark – så udgør migration et stort problem. Med andre ord er det afgørende at skelne mellem irregulær og regulær migration. Ligesom det er afgørende at skelne mellem migranter og flygtninge. Netop denne skelnen gøres gælde de i FN’s migrationserklæring. Den lovlige migration skal foregå sikkert, velordnet og regulært, hvorimod den irregulære migration skal imødegås og forhi dres. Det er efter i opfattelse hovedbudskabet i FN’s igratio serklæri g.

Migration er i sin natur et grænseoverskridende fænomen, og det er derfor efter min opfattelse vigtigt, at vi har en politisk ramme for at indgå i en international dialog på tværs af grænser og kontinenter.

FN’s igratio serklæri g et det første forsøg på en sådan global politisk rammesætning, der i øvrigt anerkender staters 17. juni 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Internationalt udlændingesamarbejde Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 10162 1292922 suveræne ret til at fastlægge egen udlændingelovgivning inden for eksisterende internationale forpligtelser.

Blandt de lande, der undlod at tilslutte sig migrationserklæringen, er f.eks. USA, Schweiz og New Zealand. Det er lande, der alle tilbyder en bred vifte af ordninger for lovlig migration. F.eks. er mere end en halv mio. kvoteflygtninge ankommet til USA de seneste ti år, ca. 577.000 udlændinge blev i 2019 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i USA og 834.000 udlændinge fik amerikansk statsborgerskab ved naturalisation, hvilket er det højeste antal i 11 år. Jeg er derfor ikke enig i, at de lande, der ikke deltager i erklæringen, generelt kan opfattes som førende en mere restriktiv politik på migrationsområdet.

Mattias Tesfaye / Jesper Egevang Side
0:000:00