Rune Lund (EL) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om EU-dommen vedrørende ret til at fradrage endelige underskud i udenlandske selskaber, ville være relevant i en situation, hvor Danmark ikke havde særlige regler for international sambeskatning

De danske regler om international sambeskatning kan ikke anses for at have nogen betydning i forhold til EU-Domstolens dom af 12. juni 2018 i sag C-650/16, Bevola og Jens W. Trock. Dommen ville således også have medført, at de danske regler om selskabsbeskatning skulle ændres, selv om Danmark ikke havde haft regler om international sambeskatning. En afskaffelse af reglerne om international sambeskatning vil heller ikke betyde, at Danmark vil kunne undlade at indføre regler om adgang til fradrag for endelige underskud.

Skatteministeriet har ikke umiddelbart statistik over provenuvirkningen af de nugældende regler for international sambeskatning. Det vil kræve en nærmere analyse af skatteregnskaberne for hver enkelt af de potentielt komplekse koncerner (sambeskatningskredse), der har valgt international sambeskatning.

Om valget af international sambeskatning er en skattemæssig fordel eller ulempe, vil afhænge af den enkelte koncerns konkrete situation. Generelt set vil virksomheder med store underskud i udlandet og store overskud i Danmark have en fordel af at vælge international sambeskatning, da de udenlandske underskud herved vil kunne reducere beskatningen i Danmark. Omvendt vil et selskab med store indtægter i udlandet ofte opnå en højere beskatning ved international sambeskatning – specielt hvis de udenlandske indkomster genereres i et land med en relativt lav selskabsskat sammenlignet med Danmark.

I denne forbindelse bemærkes, at valget af international sambeskatning som udgangspunkt er bindende i en periode på 10 år. Et eventuelt ophør før tid vil udløse genbeskatning af tidligere år.