16. november 2020 kl. 08.00Ministersvar
Rune Lund svarer Morten Bødskov
Rune Lund (EL) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, hvordan det ikke medfører et mindreprovenu, at det fremover accepteres, at endelige underskud i udenlandske selskaber, som ikke før kunne fradrages i dansk selskabsskat, nu kan fradrages
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 28, Spørgsmål 6
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ”Med lovforslaget bringes selskabsskattelovens regler om fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v. desuden i overensstemmelse med de krav, der allerede følger af EU-retten. Denne del af lovforslaget har derfor ingen økonomiske konsekvenser.” Vil ministeren redegøre for, hvordan det ikke medfører et mindreprovenu, at det fremover accepteres, at endelige underskud i udenlandske selskaber, som ikke før kunne fradrages i dansk selskabsskat, nu kan fradrages?
Svar fra mandag den 16. november 2020
EU-retten har forrang for dansk ret. Ændringen har således alene karakter af en præcisering af gældende dansk ret. Dette er baggrunden for, at efterlevelsen af EU-Domstolens dom af 12. juni 2018 i sag C-650/16, Bevola og Jens W. Trock med forslaget om at indføre en udtrykkelig regel i dansk ret om fradrag for endelige underskud vurderes uden provenumæssige konsekvenser.
Ses der bort fra EU-rettens forrang, vil forslaget isoleret set trække i retning af et mindreprovenu der ikke umiddelbart lader sig kvantificere, men dog skønnes at være relativt begrænset.
Ses der bort fra EU-rettens forrang, vil forslaget isoleret set trække i retning af et mindreprovenu der ikke umiddelbart lader sig kvantificere, men dog skønnes at være relativt begrænset.
EU
