Hans Andersen
 svarer 
Peter Hummelgaard

Hans Andersen (V) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, hvor mange personer, der i hvert af årene 2022, 2023, 2024 og 2025, mangler 3, 6, 9 eller 12 måneders beskæftigelse for at opfylde anciennitetskravet om 42 års ATP-beskæftigelse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 104, Spørgsmål 2
Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der i hvert af årene 2022, 2023, 2024 og 2025, mangler 3, 6, 9 eller 12 måneders beskæftigelse for at opfylde anciennitetskravet om 42 års ATP-beskæftigelse?

Svar fra torsdag den 10. december 2020
”Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der i hvert af årene 2022, 2023, 2024 og 2025, mangler 3, 6, 9 eller 12 måneders beskæftigelse for at opfylde anciennitetskravet om 42 års ATP-beskæftigelse?” Svar:

Med Aftale om en ny ret til tidlig pension fra oktober 2020 indføres en ny ret til tidlig pension, som skal give dem, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet og som har haft et langt og ofte hårdt arbejdsliv, mulighed for en værdig tilbagetrækning, inden de er slidt helt ned. Personer med 42, 43 eller 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet får ret til hhv. 1, 2 eller 3 år med tidlig pension i de sidste 3 år op til folkepensionsalderen.

Det forventes, at omkring 41.300 helårspersoner får ret til tidlig pension i 2022, som dækker over, at ca. 56.600 enkelt personer opfylder anciennitetskravet på minimum 42 år og dermed opnår ret til tidlig pension. Antal personer er højere end antal helårspersoner, da der i omregningen til helårspersoner er taget højde for i hvor stor del af året en person får ret til tidlig pension.

Et fast anciennitetskrav betyder, at der vil være personer, som lige akkurat ikke opfylder anciennitetskravet og dermed ikke opnår ret til tidlig pension. I 2022 skønnes det, at ca. 6.000 personer vil mangle op til 12 måneders anciennitet for at få ret til tidlig pension, jf. tabel 1.

Det er dog muligt, at en del af disse personer vil opnå ret til tidlig pension alligevel, hvis de fx har huller i deres beskæftigelseshistorik i de register, der bruges til at optælle anciennitet, som de selv kan dokumentere.

Tabel 1 2025 1.600 Anm.: Antallet af personer, der mangler op til 12 måneders anciennitet for at opfylde anciennitetskravet er talt med i det år, hvor de har tre år til folkepensionsalderen. Antal er afrundet til nærmeste 100 personer.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre og administrative oplysninger om individuelle ATP-indbetalinger stillet til rådighed af ATP.
0:000:00