Birgitte Bergman (K) spørger kirkeministeren, Joy Mogensen, om opgørelsen af ledighed blandt dimittender fra kandidatuddannelsen på teologi tager højde for, at en del af dimittenderne søger direkte ind på pastoralseminariet
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Akt nr.: 138078 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 9. december 2020 ”Målingen af ledighed, der anvendes ved dimensionering af de videregående uddannelser, er baseret på Danmarks Statistiks opgørelser, hvor det kun er personer, som står til rådighed for arbejdsmarkedet og modtager en offentlig ydelse, der regnes som ledige. Det betyder bl.a., at teologer, som er ved at gennemføre pastoralseminaret, ikke tæller med i opgørelsen af ledigheden. I beregningen af ledigheden ses der på den gennemsnitlige ledighed i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse. Perioden fra 4.-7. kvartal er valgt for at understøtte, at dimittenderne har tid til at komme ind på arbejdsmarkedet, før ledigheden måles. Samtidig måles ledigheden så tæt på uddannelsens afslutning, at det er rimeligt at antage, at dimittenderne stadig søger job på grundlag af deres uddannelse. Ved at måle ledigheden over et helt år (4.-7. kvartal) fremfor i en kortere periode eller på et bestemt tidspunkt af året, tager målingen samtidig i større grad højde for eventuelle sæsonudsving i ledigheden.” Joy Mogensen /Annemarie Steffensen