svarer 
Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesudvalget spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om at kommentere henvendelsen af 10. december 2020 fra Landbrug Fødevarer om ligestilling af medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 104, Spørgsmål 6
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10. december 2020 fra Landbrug Fødevarer om ligestilling af medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere, jf. L 104 - bilag 5?

Svar fra mandag den 14. december 2020
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10. december 2020 fra Landbrug Fødevarer om ligestilling af medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere, jf. L 104 bilag 5?” Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslagets bestemmelser om optjening af anciennitet, herunder for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er udarbejdet i overensstemmelse med den politiske aftale.

Baggrunden for, at medarbejdende ægtefæller, hvor der er indgået en lønaftale, optjener anciennitet som lønmodtagere, er, at der indbetales ATP-bidrag på baggrund af lønaftalen. En medarbejdende ægtefælle, hvor der er indgået en lønaftale, vil således få beregnet anciennitet på baggrund af det indbetalte ATP-bidrag, og oplysningerne vil således automatisk blive opgjort ved ansøgning om tidlig pension.

For en medarbejdende ægtefælle, hvor der ikke er indgået en lønaftale, vil ancienniteten blive beregnet på baggrund af det overførte overskud efter samme regler som i øvrigt for selvstændigt erhvervsdrivende.
0:000:00