KVINFO: EU har et ligestillingsproblem

Af Nina Groes
Direktør i KVINFO

Europa skal være verdens mest progressive region. Fremskridt på ligestillingsområdet er det afgørende svar på den nuværende økonomiske krise i EU, det viser Europa-Kommissionens årlige rapport fra 2012. Så lad os lige se nærmere på spillet om EU’s kommissærposter.

... med en overrepræsentation af mænd i EU-toppen, afskærer vi halvdelen af Europas befolkning fra magtens centrum og udelukker dem fra vigtige beslutningsprocesser.

Nina Groes
Direktør i KVINFO

I debatten om ligestilling hører man ofte argumentet om, at grunden til, at kvinderne er bagud på toplederniveau, er historisk - og at fortidens ligestillingssejre og de sidste års uddannelsesmæssige løft af især unge kvinder vil betyde, at kvinderne med tiden indhenter mændene.

Med andre ord: Der er ingen grund til hverken debat eller initiativer, ligestilling kommer af sig selv.

Mænd dominerer i EU-toppen
Forløbet op til den nye EU-kommission viser, at den forestilling er en fejltagelse. I den seneste uge har vi alle i fuld skala kunnet følge, hvordan kabalen om EU's 28 topposter bliver lagt under Jean-Claude Junckers ledelse.

Først er det offentliggjort, at polske Donald Tusk og italienske Federica Mogherini er udnævnt til henholdsvis EU-præsident og udenrigschef, så her har vi foreløbig en mand og en kvinde i front. Med weekendens danske udnævnelse af Margrethe Vestager er endnu én føjet til listen, og i skrivende stund onsdag middag melder EU-kommissionen i København, at syv kvinder og 17 mænd er faste, mens fire kommissærposter stadig er jokere.

Det betyder, at kun 25 procent af de 28 kommissærer bliver kvinder, hvis de sidste fire kommissærposter bliver besat af mænd.

Allerede 16. juli advarer formanden for Europa-Parlamentet Martin Schulz da også på det europæiske topmøde om, at Kommissionen bliver en ”Gentlemans Club”, hvor kvinder ikke er behørigt repræsenteret og derfor kan få problemer med at blive godkendt i Parlamentet. Senere på sommeren, 29. juli, lover Jean-Claude Juncker da også, at 40 procent af den kommende kommission bliver kvinder.

EU har et demokratisk problem
Men i skrivende stund ser det altså ud til, at der endnu er langt mellem, hvad EU-toppen siger, og hvad den gør. I et demokrati er lige adgang til magten helt central. Det er et demokratisk problem, hvis kun den ene halvdel af befolkningen er repræsenteret.

EU har tradition for store ligestillingsintentioner, men den sidste uges kabale viser med al tydelighed, at det stadig kræver konkrete initiativer, hvis EU skal leve op til sine egne målsætninger. For med en overrepræsentation af mænd i EU-toppen afskærer vi halvdelen af Europas befolkning fra magtens centrum og udelukker dem fra vigtige beslutningsprocesser.

Undersøgelsen Women's Perception of the EU and of the European Parliament har for eksempel op til forårets EU-valg vist, at flere kvinder end mænd synes, at jobskabelse og bekæmpelse af ledighed og fattigdom bør stå højest på EU's dagsorden, mens en overvægt af mænd mener, at EU bør prioritere vækststimulering og gældsreducering.

Samtidig viser en Eurobarometer-undersøgelse fra februar 2014, der er udarbejdet for Europa-Parlamentet, at 37 procent af de kvindelige EU-borgere er "overvejende interesseret i EU" mod 53 procent af mændene.

EU har bidraget til ligestillingen
Historisk har EU bidraget til øget ligestilling. For Danmarks vedkommende har medlemskabet af EF/EU gennem tiden medført en markant ligestillingspolitisk nyorientering. Ligestilling har generelt haft højere prioritet i europæisk end i dansk arbejdsmarkedspolitik; implementeringen af EF/EU-ligestillingsdirektiver i dansk arbejdsmarkedslovgivning har styrket kvinders rettigheder.

EU's ligelønsdirektiv har for eksempel betydet, at definitionen af ligeløn er udvidet fra lige løn for samme arbejde til lige løn for samme arbejde plus for arbejde af samme værdi, ligesom direktivet om omvendt bevisbyrde er et stort fremskridt i beskyttelsen af gravide kvinder mod fyring.

Begrænset adgang til magten
Det billede, som EU i skrivende stund ser ud til at komme til at vise, bliver altså en samling jakkesæt, der holder topmøder. Det afspejler naturligvis kvindernes adgang til opstilling og politiske poster i medlemslandene, men det er samtidig også et sørgeligt signal til unge europæiske kvinder, der aldrig før har været så veluddannede som i dag, om, at der er begrænset adgang til magten.

Alle er enige om, at det er vigtigt med veluddannede mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, i politik og i den offentlige debat. Og der er bred enighed om, at vi også har brug for velkvalificerede kvinder, men åbenbart til en vis grænse. I hvert fald ser det lige nu ud til, at EU sender et signal om, at mænd er fire gange dygtigere end kvinder til at lede Unionen.

Derfor har debatten op til været vigtig – det understreger spillet også i disse timer, hvor Polen har udskiftet deres kandidat til kommissærposten fra en mand til en kvinde. Så endnu kan man håbe, at Jean-Claude Juncker står ved sin målsætning om 40 procent kvinder.

Hvis det ene køn kommer til at dominere kraftigt i forhold til det andet på Junckers liste, håber jeg, at det folkevalgte parlament vil se kritisk på det – og mene, at det er på tide, at EU bringer hele det gamle kontinents talentmasse i spil. Altså at EU også inden for egne rækker og i toppen ”walk the talk”.

Først og fremmest må man konkludere, at ligestilling ikke kommer af sig selv. Sådan var det for 99 år siden, da kvinder og mænd kæmpede for valgret i Danmark. Og sådan er det åbenbart stadig.