Tale til ny og gammel integrationsminister

DOKUMENT: Læs hele departementschefens tale til Rikke Hvilshøj og den nye integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech.
Kristine Bertelsen
 

Af Claes Nilas

Departementschef i integrationsministeriet

Kære Rikke, vi har haft næsten tre år sammen, jeg synes det har været tre meget meget fine år, det må jeg sige. Du har jo anlagt en stil præget af stor åbenhed og faglig indsigt. Du har selvfølgelig haft dine politiske standpunkter, ting du ønskede at gennemføre, men vi har altid oplevet en minister, som var lydhør, som lyttede, hvis der blev sagt, det kan lade sig gøre, det kan ikke lade sig gøre. Og faktisk vil jeg sige, at vi tit har været så dybt nede i materien, i juraen, at jeg har spekuleret lidt over, du er jo, ved jeg økonom af uddannelse, men nogen gange har din juridiske indsigt og dine standpunkter virkelig kunne matche vores. Så det har været en meget god periode.

0:000:00