Personlige universiteter skal øge den sociale mobilitet

Jeg har den personlige tese, at hvis en lærer følger de enkelte studerende meget tæt, vil det alt andet lige også give en anden succesrate. Normalt er universitetsundervisning meget upersonligt med store forelæsninger med lærere, man næsten aldrig er i kontakt med. Hvis universitet kunne gøres mere personligt, så tror jeg faktisk, at man ville kunne gøre en forskel.

Martin D. Munk
Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Videnskabsministeriet med Helge Sander (V) gik i  sidste uge til kamp mod den negative sociale arv på universiteterne ved at nedsætte en bredt repræsenteret idégruppe, der skal udarbejde løsningsforlag.

Altinget.dk har spurgt seniorforsker Martin D. Munk fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der er medlem af idégruppen og forsker i social mobilitet og social arv, hvad han mener om projektets udfordringer og hans egne forventninger til projektet:

Hvordan blev du tilknyttet idégruppen - hvilke kvalifikationer gjorde dig egnet?

"Jeg har beskæftiget med området de sidste 12 år, hvor jeg blandt andet har publiceret flere ting om f.eks. social mobilitet og social arv. Derudover nedsatte Undervisningsministeriet for fem år siden en kommission om social mobilitet, så de kendte mig fra tidligere udredningsarbejde."

Hvad bliver din rolle i idégruppen?

"Jeg kommer til at have en dobbeltrolle. Det skyldes, at jeg både kommer til at sidde med i idégruppen, og samtidig har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - min arbejdsplads - aftalt med Videnskabsministeriet, at de skal levere forskellige faglige input. Jeg adskiller mig nok lidt fra de andre i gruppen, der givetvis i højere grad er blevet udvalgt pga. deres personlige viden og egenskaber. Derimod skal jeg være den faglige garant, så vi ikke kommer til at sætte ting i gang, der måske har den modsatte effekt end den vi ønsker."

Hvad er dine succeskriterier for at være gået med i idégruppen?

"Det er selvfølgelig, at der kommer nogle forslag, som ikke bare samler støv i en eller anden rapport, men derimod vil kunne bruges i praksis. F.eks. ved, at uddannelsesinstitutionerne bruger nogle af vores forslag, og til syvende og sidst er det vel, at Folketinget vedtager nogle nye love, der vil kunne afhjælpe problemet - så vi undgår, at idégruppens rapport bliver en syltekrukke."

Hvilke udfordringer ser du som de største for, at projektet får succes?

"Vi er allerede kommet et godt stykke vej: Flere og flere tager en gymnasieuddannelse, hvilket opkvalificerer dem til de lange videregående uddannelser, så der er helt klart en fremadrettet proces i gang, men vi mangler stadig et godt stykke vej. Det største udfordring ligger i at få folk med forældre, der ikke er akademikere, i gang med en lang videregående uddannelse. For studier viser, at de såkaldte førstegangsmønstrebrydere i stor stil kommer ind på mellemlange videregående uddannelser, som f.eks. folkeskolelærer eller sygeplejerske.

Problemerne med at få flere unge med en ikke-akademisk baggrund i gang er todelt: De skal starte på en lang videregående uddannelse og derefter skal de gennemføre studiet. Hér ligger en meget stor udfordring for uddannelsessystemet, der må indstille sig på, at ikke alle unge kommer med en akademisk baggrund.

De unge mennesker uden akademikerforældre, der starter på universitet, starter dybest set også en tilvænningsproces, og det kræver, at de - måske ikke bliver en anden person, men indstiller sig på at tilpasse sig nogle gældende forhold og deltager mere. Her kan både studievejledningen forbedres, men jeg tror også, det kræver noget fra lærernes side. Jeg har den personlige tese, at hvis en lærer følger de enkelte studerende meget tæt, vil det alt andet lige også give en anden succesrate. Normalt er universitetsundervisning meget upersonligt med store forelæsninger med lærere, man næsten aldrig er i kontakt med. Hvis universitet kunne gøres mere personligt, så tror jeg faktisk, at man ville kunne gøre en forskel. Det kræver egentlige krav til uddannelsesinstitutionerne, som mange ville være imod både pga. tid og penge."

Du forsker i velfærd, så du må have et bud på, hvilke velfærdsgevinster hér er at hente?

"For det første giver det en reel større valgfrihed for unge mennesker uden forældre med akademisk baggrund. Men derudover handler det også om at få en bedre udnyttet arbejdskraft både i forhold til kvalifikationer og det at få flere i arbejde, hvilket passer perfekt til de samfundsmæssige og økonomiske problemer, vi allerede står over for.

En anden og mere overordnet pointe er, at jo flere folk, der får realiseret deres egen livsbane, jo større demokratisering af goderne er der tale om. Det gavner det enkelte individ, men det gavner også et land, hvis man har som mål, at man ønsker maksimal demokratisering eller lighed."