BL: Uambitiøs ghettofinansiering

GHETTO: Formanden for Boligselskabernes Landsforening, Palle Adamsen, mener ikke, at regeringens politiske ambitioner bliver matchet af tilstrækkelig finansiering i regeringens ghettoudspil.

2. november 2010 kl. 15.06

Peter Baggesgaard Hansen

Journalist

Hvis ikke der kommer flere penge på bordet, så har politikernes diskussioner om ghettostrategi alene tjent til underholdning i valgkampen.
Palle Adamsen
Formand for Boligselskabernes Landsforening

Fakta

Finansieringselementer i regeringens ghettoudspil

Landsbyggefonden:

Videreførelse af investeringsramme til renovering, som målrettes ghettoområderne. Den nuværende aftale er på 2,4 mia. årligt og løber frem til 2012.
Videreførelse af ramme til boligsocial indsats. Der er i Landsbyggefonden afsat 2,2 mia. fra 2006 til 2010, og den nuværende ramme er på 400 mio. årligt.
Særskilt ramme på 1/2 mia. i 2011-2014 til nedrivning i udsatte boligområder.
150 mio. årligt til forbedringer af infrastruktur.

Satspuljen:

120 mio. der målrettes de 29 ghettoområder (her er det kun lykkedes regeringen at få 40 mio. afsat i satspuljen. De resterende 80 mio. vil regeringen finde i finanslovsforhandlingerne).

Kilde: Socialministeriet

Der er alt for langt imellem regeringens politiske ambitioner og så de økonomiske rammer, der skal finansiere regeringens ghettoplan. Sådan lyder det fra Boligselskabernes Landsforenings formand, Palle Adamsen.

"Hvis man viderefører investeringsrammen på det niveau, så får man ikke det gearskifte, som der er behov for," siger Palle Adamsen, og uddyber:

"Der er for eksempel ikke en umiddelbar sammenhæng mellem at sætte en ½ mia. af og så forvente, at der kan nedrives 2.000 boliger. Det koster langt mere."

Social

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Social

Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager

En række kommuner erkender nu omfattende problemer i anbringelsessager i kølvandet på, at en rapport fra Rigsrevisionen har påpeget udbredte lovbrud. Det sker, efter KL har sået tvivl om rapportens konklusioner.

Simon Lessel

Kim Rosenkilde