Debat

Udvikling og evaluering i det sociale arbejde

DEBAT: Tror vi på, at udviklingen mod en højere kvalitet og bedre resultater i det sociale arbejde sker af sig selv, spørger Geert Jørgensen, direktør for LOS, i sit debatindlæg.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Geert Jørgensen
Direktør, LOS

Vi bruger omkring 14 milliarder kr. om året på forebyggelse og anbringelse af udsatte børn og unge, men næsten intet på at udvikle tilbuddene og hæve kvaliteten. I det private erhvervsliv ved man, at hvis man vil overleve på sigt, er man hele tiden nødt til at udvikle sine varer eller tjenesteydelser over for kunderne. Produktudvikling er derfor en helt nødvendig del af virksomhedens samlede udgifter og hermed prisen. Man ved også, at det første, der skrider i et marked, der udelukkende konkurrerer på prisen, er kvaliteten - og den fortsatte udvikling af produkterne.

Billigere løsninger
For tiden er området omkring anbringelse af børn og unge udsat for et markant pres for billigere løsninger. Det betyder, at man i stigende omfang skærer ned på kvaliteten og på de ydelser, der ligger uden om kerneydelsen, men som i mange tilfælde er nødvendige for at opnå gode resultater. Der er forskel på en så kompliceret proces som en anbringelse og køb af varer i en discountbutik. Hvis ellers basisvaren her er i orden, kan vi sagtens undvære meget af det udenom: flot og dyr indpakning, lækre butikker og fancy markedsføring. Omkring anbringelse af børn og unge er situationen imidlertid anderledes. Hvis man eksempelvis skærer ned på kvaliteten i forundersøgelsen, støtte til forældrene, målrettede individuelle ydelser, udslusning og efterværn, så går det i allerhøjeste grad ud over resultatet af indsatsen på kort sigt og effekten af indsatsen på langt sigt.

Alt det, der ligger uden om selve kerneydelsen, er ikke bare luksus, men er for mange børn og unge det, der sikrer en vellykket anbringelse.

I stedet for at fortsætte med at købe udenlandske manualbaserede programmer, hvis "evidensbaserede" resultater indimellem er tvivlsomme, synes jeg, at vi i stedet skulle sætte forskning i gang af det gode arbejde, der stadig findes i Danmark.

Geert Jørgensen
Direktør, LOS

Samarbejde mellem forskning og praksis
På samme måde afsættes der alt for få midler til forskning i, hvad der definerer den gode virkningsfulde indsats, og hvad ikke. Hvis der eksempelvis blev afsat 1 procent af de samlede udgifter til forskning og udvikling, ville vi have 140 millioner kroner om året (med 0,5 procent har vi 70 millioner) til at følge op på, om vi opnår det, vi vil med indsatserne - om indsatserne virker - og løbende indrette indsatsen efter disse resultater.

Vi skal styrke dialogen og samarbejdet mellem forskning og praksis, sætte fokus på at dokumentere de indsatser, der har ry for gode resultater. I USA er der tradition for et tæt samarbejde mellem universiteter og institutioner, fordi både universiteterne og institutionerne i højere grad skal sælge sig selv - skal markedsføres. Ulempen herved er tætte økonomiske bånd mellem praksis og forskning.

Dokumentation og evaluering
I stedet for at fortsætte med at købe udenlandske manualbaserede programmer, hvis "evidensbaserede" resultater indimellem er tvivlsomme, synes jeg, at vi i stedet skulle sætte forskning i gang af det gode arbejde, der stadig findes i Danmark. Selvom det ikke er evidensbaseret eller dokumenteret, kan det sagtens vise sig at være de andre overlegne - vi kan bare ikke dokumentere det.

Det er helt fint at hente nye metoder ind udefra, men det ville jo være tåbeligt at udskifte noget godt med noget dårligere, bare fordi det bedste ikke har været genstand for kvalificeret dokumentation og evaluering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Geert Jørgensen

Professionelt bestyrelsesmedlem
merkonom (Hillerød Handelsskole 1995)

0:000:00