Forfejlet klapjagt på unge psykisk syge

Danskerne har efterhånden et billede af, at vildt mange unge med en helbredelig psykisk lidelse er på førtidspension, men det billede holder overhovedet ikke. Tallene fra FTF viser, at det godt kan være, at det er en meget stor procentdel af de unge, som får pension, der har psykiske lidelser, men antalsmæssigt er der tale om ret få personer.
Bettna Post
Formand, Dansk Socialrådgiverforening
Som optakt til forhandlingerne om en førtidspensions-reform har De Konservative foreslået, at unge under 40 år tildeles en midlertidig pension. Men der er langt større potentiale i at få de ældre ud på arbejdsmarkedet, mener FTF og Dansk Socialrådgiverforening på baggrund af en ny opgørelse fra FTF. De Konservative afviser kritikken.
Formand i FTF, Bente Sorgenfrey, mener, at det konservative udspil fokuserer på den forkerte del af førtidspensionisterne, fordi mange af de unge på førtidspension er ramt af kroniske psykiske lidelser såsom mental retardering, skizofreni og psykiske udviklingsforstyrrelser, hvor chancen for at forbedre arbejdsevnen og deltage på arbejdsmarkedet er forsvindende lille.
"Regeringens politik er forfejlet, for der er meget mere potentiale i at tage fat i den store gruppe, som er de 40-64-årige, og kigge på, hvordan man i større eller mindre grad kunne få dem ud på arbejdsmarkedet," siger hun og tilføjer, at nye behandlingsmetoder vil kunne hjælpe nogle af de ældre, som i mange år har været parkeret på førtidspension, tilbage i job.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet






















