Førtidspensionsreform splitter danskerne

Direktør i SFI, Jørgen Søndergaard, som var formand for Arbejdsmarkedskommissionen, forklarer, at der både fra regeringens og kommisionens side er lagt op til, at hovedformålet med en reform skal være at forhindre en yderligere stigning i antallet af førtidspensionister - især blandt de unge, hvor man mener, at der er en større chance for, at deres helbred og arbejdsevne kan forbedres.
Han mener, at baggrunden for den nye reform er, at den sidste reform, hvor man forsøgte at bremse tilgangen til ordningen ved at gøre det nemmere at komme i fleksjob, ikke har virket efter hensigten. Godt nok er antallet af personer i fleksjob steget, men det er antallet af førtidspensionister også.
"Man har ikke fået den opbremsning i tilgangen til førtidspension, som man havde regnet med. Derfor er dagsordenen, hvordan det kan være, og hvordan man kan rette til, så man i højere grad kan få den effekt," siger han.
Kommissionen offentliggjorde sin slutrapport og anbefalinger torsdag den 20. august 2009, og dens opgave var dermed afsluttet.
I den borgerlige lejr vækker tallene glæde. Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, ser tallene som udtryk for, at et flertal af vælgerne er enige i det sigte, som regeringen har anlagt, om at sikre alle mulighed for at være en aktiv del af arbejdsmarkedet.
"Man skal ikke som ung have et stempel i nakken, hvorpå der står, at dig er der ikke brug for. Der er adskillige eksempler på, at folk på livsvarig forsørgelse gerne ville have haft en chance på arbejdsmarkedet frem for at blive parkeret på offentlig forsørgelse med en besked om, at der ikke er brug for en i samfundet," siger hun.
Hos Socialdemokraterne mener man, at målingen viser, at danskerne har en god føling med problemerne ved den nuværende ordning. Arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen vil fokusere på at undgå, at førtidspensionisterne marginaliseres økonomisk, socialt og arbejdsmarkedsmæssigt.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager






















