Bliv abonnent
Annonce
Om  
Agi Csonka

SFI-direktør bliver bestyrelsesformand for Hjem til Alle

22. august 2017 kl. 13.22

Hjem til Alle alliancen får ny bestyrelsesformand i form af Agi Csonka, der er afgående direktør for SFI, skriver alliancen i en pressemeddelelse. Hjem til Alle alliancen arbejder for at afskaffe hjemløshed blandt unge mellem 18 og 29 år. 

Som bestyrelsesformand skal Agi Csonka stå i spidsen for en målsætning om at skabe 2000 hjem på ti år. Hjem, som de unge kan kalde deres eget, og hvor kommune, civilsamfund og virksomheder samarbejdet tæt på at styrke de unge.

Agi Csonka har været direktør for SFI siden sommeren 2013, og hun stod derfor i spidsen for SFI, da det tilbage i november blev bestemt, at Kora og SFI skulle fusioneres til foreningen VIVE - Det Natonale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hun meddelte i juni, at hun ikke agtede at søge stillingen som direktør i Vive, og for to uger siden blev det offentliggjort, at det blev Kora-direktør Mickael Bech, der skal være direktør i Vive.

Agi Csonka er ikke det eneste nye ansigt i bestyrelsen. Søren Kaare-Andersen, der er direktør i Bikubenfonden, bliver ny næstformand. Derudover bliver Bent Madsen, direktør i BL - Boligselskabernes Landsforening, Charlotte Markussen, direktør i Høje Tasstrup Kommune, Jens Elmelund, direktør i KAB, Anders Folmer Buhelt, direktør i Ungdommens Røde Kors og Robert Olsen, forstander for Kofoeds Skole, menige medlemmer af bestyrelsen.

Agi Csonka tiltræder stillingen som bestyrelsesformand den. 25 august. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026