Det socialdemokratiske europaparlamentsmedlem Marianne Vind er ved den nylige konstituering i Europa-Parlamentets tværpolitiske handicapgruppe blevet valgt som næstformand. Franske Younous Omarjee er formand i gruppen.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
"Jeg vil arbejde på at gøre vores arbejdsmarked mere rummeligt, så flere mennesker med handicap kan tage del i fællesskabet på en arbejdsplads," udtaler Marianne Vind og uddyber:
"Manglende tilgængelighed og diskrimination står stadig i vejen, så i dag er det desværre kun hver anden europæer med handicap, der er i arbejde. Derfor ser jeg også frem til, at Europa-Parlamentet snart skal formulere en ny handicapstrategi for EU."
Marianne Vind blev indsuppleret i Europa-Parlamentet, da Jeppe Kofod blev udnævnt som udenrigsminister. Ved europaparlamentsvalget maj 2019 fik hun 29.396 personlige stemmer.
Fra 2011 og frem til sin indtræden i Europa-Parlamentet var Marianne Vind næstformand for fagforeningen HK Privat.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Camilla Rathcke til KL og Danske Regioner: Sådan kan vi styrke børne- og ungepsykiatrien sammen




























