Om  
Jette Skive
Jakob Søgaard Clausen

DF-rådmand i Aarhus genopstiller ikke

Efter tre perioder i Aarhus Byråd og syv år som rådmand for Sundhed og Omsorg har Jette Skive (DF) valgt ikke at genopstille ved kommunalvalget den 16. november. Hun peger på partiets nuværende førstesuppleant, 27-årige Jakob Søgaard Clausen.

Redaktionen

Jette Skive genopstiller ikke ved kommunalvalget i november. Det skriver Jyllands-Posten.

"Jeg har brugt den seneste tid på at tænke grundigt over, om det er den rigtige beslutning at stoppe. Det er det. Det sidste år har været rigtig træls," siger Jette Skive med henvisning til bl.a. corona-pandemien og sagen om plejesvigt på det kommunale plejehjem Kongsgården, der bragte hende og Aarhus Kommune kritik efter TV 2-dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”.

Jette Skive fylder 70 år til juli. Den mulige nye spidskandidat Jakob Søgaard Clausen er også folketingskandidat for DF i Aarhus.

"Jeg synes, det er en god idé med et generationsskifte, og jeg tror også, at det vil være et godt fornyelsessignal at stille med en ung kandidat i spidsen i Aarhus. Jakob Søgaard Clausen har været med længe og er godt inde i sagerne. Jeg er sikker på, at han kan fylde skoene godt ud," siger Jette Skive til avisen.

Jette Skive er også formand for KL's sundheds- og ældreudvalg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jette Skive

Fhv. rådmand (DF), Sundhed og Omsorg, Aarhus og formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg
frisør, kontorassistent

Jakob Søgaard Clausen

Byrådsmedlem (DD), Aarhus Kommune
cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)









0:000:00