Kvinfos Suzanne Moll har 19. april forladt videns- og udviklingscenteret for køn, ligestilling og mangfoldighed. Det sker efter ansættelsen af Henriette Laursen som ny direktør.
Det skriver Kvinfo på deres hjemmeside.
Suzanne Moll fratræder stillingen som konstitueret direktør i Kvinfo. Den post overtog hun, efter Nina Groes i december 2016 meddelte, at hun ønskede at skifte karrierespor.
Fratrædelsen er ganske udramatisk og et led i en aftale, som Suzanne Moll indgik med bestyrelsen, da hun overtog som konstitueret direktør. Aftalen lød på mulighed for fratrædelse og fritstilling med løn, når centerets nye direktør tiltrådte. Den mulighed gør hun nu brug af.
"Det har været en stor oplevelse at arbejde med ligestilling på det strategiske niveau. Ligestilling er et projekt, vi alle brænder for, og der er samtidig stærke følelser i spil. Det har været tre meget interessante – og begivenhedsrige år. Jeg har valgt at forlade institutionen nu, hvor KVINFO har ansat ny direktør, og ønsker Henriette Laursen alt det bedste med at fastholde og udvikle arbejdet til gavn for ligestilling," siger Suzanne Moll.
Suzanne Moll kom til Kvinfo i 2014, hvor hun blev ansat som pressechef. Hun har tidligere været nyhedschef på TV 2 Radio, chefredaktør på B.T. og Radio24syv samt underdirektør i DR.
Det er endnu uvist, hvad Suzanne Molls fremtidsplaner byder på.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken




























