Annette Spanggaard
Christian Friis BachDansk Flygtningehjælp får ny direktør for kommunikation og indsamling
Dansk Flygtningehjælp har ansat Annette Spanggaard som ny direktør for kommunikation og indsamling, og hun tiltræder stillingen 1. oktober. Det skriver Dansk Flygtningehjælp.
Annette Spanggaard er uddannet fransk og engelsk korrespondent, civiløkonom og journalist. Med udgangspunkt i denne faglighed har hun grundlagt flere kommunikationsbureauer, og de senere år har hun engageret sig i kvinders selvstændiggørelse og i den sammenhæng blandt andet talt foran FN. Hun udtaler om sin nye stilling:
"Jeg vil bruge min baggrund til at fremme forståelsen af organisationens arbejde og ikke mindst gøre flittigt brug af min kommercielle baggrund til at styrke samarbejdet mellem Dansk Flygtningehjælp og det private erhvervsliv for en fælles sag og et vigtigt formål.”
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach glæder sig ligeledes over ansættelsen og siger, at "det tydeligt brænder igennem, hvor passioneret Annette Spanggaard er for at arbejde for at sikre, at verdens fordrevne bliver hørt. Jeg er helt sikker på, at hun hos Dansk Flygtningehjælp vil inspirere og engagere borgere og virksomheder til en endnu stærkere indsats for verdens alt for mange mennesker på flugt”.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
























